2018’s bedste komedier

2018’s bedste komedier

december 20, 2018 Slået fra Af Søren Jakobsen

BlacKkKlansman af Spike Lee

 

 

 

Kontroversiel, hårrejsende OG baseret på en sand historie om en sort politibetjents infiltration af Ku Klux Klan. “BlacKkKlansman” er – på trods af de alvorlige begivenheder, der ligger bag – på interessant vis blevet til en meget meget sjov film, der gør den til en af de bedste komedier i 2018.

 

 

 

 

 

 

Isle of Dogs af Wes Anderson

 

 

 

Står der Wes Anderson på filmplakaten eller coveret, er man garanteret hjerte, skarpsindighed og humor. Isle of Dogs er en vidunderlig stop-motion film om en dreng, der leder efter sin hund, der er forvist til en losseplads. Dejligt underspillet, som vi kender og elsker det fra Anderson, og stilistisk aldeles flot!

 

 

 

 

 

 

Don’t Worry, He Won’t Get Far on Foot af Gus Van Sant

 

 

 

Joaquin Phoenix brillerer i den tragikomiske bio-pic Don’t Worry, He Won’t Get Far on Foot om den alkoholafhængige tegneserie-tegner John Callahan, der trods paraplegi, som binder ham til sin kørestol, aldrig mister det gode humør.

 

 

 

 

 

 

A Simple Favor af Paul Feig

 

 

 

En dag forsvinder Emily pludselig sporløst, og Stephanie begiver sig nu på en større eftersøgning af veninden. Det viser sig imidlertid at være lidt af et mysterie, der byder på overraskelser, hemmeligheder og mord. Med en meget hård humor, fantastiske skuespillerpræstationer og et twistet plot, skriver den stilfulde noir-thriller A Simple Favor sig sikkert ind på listen over de bedste komedier i 2018.

 

 

 

 

Ant-Man and the Wasp af Peyton Reed

 

 

 

Efter den deprimerenden apokalypse, der dræbte de mest elskede helte i slutningen af Avengers: Infinity War, har Marvel måtte tænde et håbets lystige lys. Det var den perfekte anledning til Ant-Man and the Wasp, en film der følger meget få af de konventionelle tegneserie-troper og helt sikkert antager en plads øverst på listen sammen med Thor: Ragnarok som en af de sjoveste Marvel-film. Filmen handler om en fyr, der krymper.. Det er vist bedst ikke at tage alt for seriøst. – Og heldigvis er den fuld af gigantiske myrer og meget få intergalaktiske massemord.

 

 

 

The Death of Stalin af Armando Iannucci

 

 

 

Forfatter og instruktør Armando Iannucci tager sin skarpe og hurtige sans for humor til Moskva i 1953. Idet Stalins kammerater skændes om, hvem der skal blive hans efterfølger, formår Iannucci at lave nogle forbløffende troværdige og gode paralleller mellem 50’ernes Rusland og den nuværende politiske situation i USA. Og det hele er lige så latterligt og utroligt som den mørke komedie, vi lever i her i den virkelige verden…

 

 

 

 

Thoroughbreds af Cory Finley

 

 

Uanset om det handler om popularitet, forældre eller angst, er der mange underlige følelser, der hører sig til teenage-årene og som kan fungere som rigtigt godt komediemateriale. Følelserne i Thoroughbreds er dog ikke så uskyldige. Filmen følger Lily og Amanda, som bonder over deres fælles had til Lilys stedfar Mark, der udvikler sig til et gennemarbejdet mordplot. Her spiller Anton Yelchin  i en af sine sidste roller en narkohandler, som Lily og Amanda får viklet ind i deres plan.