Udvidet søgning
FILMDETALJER
USA, 1982
Instruktion: Harry Bromley Davenport

Genre: Horror / Sci-fi
Produktionsselskab(er): Amalgamated Film Enterprises / Ashley Productions

DK-titel: Xtro
XTRO
Dist.: PolyGram/Spectrum
VHS (PAL)
Udgivelsesland: Danmark
Spilletid: 82 min.
XTRO
Dist.: Film 2000
DVD (R2 PAL)
Billedformat: Anamorf letterbox
Udgivelsesland: England
Spilletid: 85 min.

Release-info & kommentar:
Distributionsselskabet FILM 2000, der i dag har tilsluttet sig bunken af selvdøde distributører, var i sin tid så venlige at udgive en samlet boks med alle tre Xtro-film, der udover den første fra 1983 tæller Xtro II: The Second Encounter (1991) samt Xtro III: Watch the Skies (1995). Hvor nummer to og tre i rækken er lige til at køre igennem kødhakkeren, så var den første film faktisk ganske interessant og bestemt et kig eller to værd.

Udgivelsen fra FILM2000 er god uden at være prangende rent billed- og lydmæssigt. Billedet står nogenlunde skarpt, men det er dog tydeligt, at tiden ikke har været god ved filmen. Det samme kan man sige om filmens lydspor, der godt kunne trænge til en tur gennem den digitale vridemaskine.

Til gengæld får man en god portion bonusmateriale til filmen, deriblandt den originale biograftrailer, to alternative slutninger, en slettet scene, et billedgalleri samt et trailershow med andre titler. Men det bedste af ekstramaterialet er uden tvivl den 17-minutter-lange dokumentarfilm Xtro Exposed fra 2005, der hovedsaligt består af et interview med instruktøren Harry Bromley Davenport, som åbenhjertigt fortæller om sit forhold til filmserien.

Der bliver ikke lagt fingre imellem, når Davenport fortæller, og han er ikke bange for at indrømme, at filmserien måske ikke lige er et eksempel på den ypperligste filmkunst. Faktisk går Davenport endda så langt som at kalde Xtro II: The Second Encounter noget af det værste, han nogensinde har været involveret i. Davenports anstrengte forhold til efterfølgeren tydeliggøres ligeledes i den tekst, der indleder den lille dokumentarfilm: ”Warning!!! The following featurette contains ”Spoilers”. You may not want to view it prior to screening the films. Of cause, nothing could ever truly ruin the joy that is Xtro II: The Second Encounter, but that's not the point”.

Davenport er vanvittig interessant at lytte til, og jeg kan i den grad ærgre mig over, at denne mand ikke har lavet et kommentatorspor til filmen, da jeg er overbevist om, at dette kunne være et af de mest åbenhjertige og ærlige indblik i tilblivelsen af en B-horror-film.

Kristian Roldsgaard Jensen (juli 2009)
XTRO
Dist.: Another World Entertainment
DVD (R2 PAL), ID: AWE0279
Billedformat: Anamorf letterbox
Udgivelsesland: Danmark
Spilletid: 83 min.
uncut.dk | 2006 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven