Udvidet søgning
SILENT NIGHT, DEADLY NIGHT
USA, 1984
Instruktion: Charles E. Sellier Jr.
DK-titel: Skrækkens nat
AKA: Slayride

Produktion: TriStar Pictures
REVIEW af Caspar Vang [01/03/00]

Denne berømte, og ret overvurderede, slasherfilm er tydeligt produkt af en tid hvor amerikanske horrorfilm blev tiltagende ekspoitative og lukrerede på tidligere films succeser. På den positive side formår den at undgå de værste slasher klichéer, med en noget ukonventionel tilgang til psycho-slasher-stalker emnet, nemlig ved et solidt fundament af psykologisk baggrund for protagonistens handlinger, som på intet tidspunkt holdes skjult for publikum. Og en kynisk, lettere sort humoristisk historie afvikling, som dog aldrig er uforudsigelig.

I sit hjemland blev filmen offer for massive moralske protester, som angreb filmens psycho-Santa tematik, og belejligt nok undlod at kommentere det faktum, at Silent Night, Deadly Night blot portrætterede en psykopat som var 'klædt ud' som julemanden og ikke julemanden selv som morder. Filmkultur vogterne Siskel og Ebert, løftede den moraliserende pegefinger over filmen i tv og værket blev følgelig trukket tilbage fra biografdistribution. Dette faktum gav filmen et (relativt ufortjent) ry som resulterede i fire direct-to-video udgivelser; Lee Harrys Silent Night, Deadly Night, Part II (87), som lader den yngre broder tage over for psycho-Billy og genbruger omkring 40 minutter af den oprindelige film (!!). Silent Night, Deadly Night, 3: Better Watch Out (89) instrueret af producer/instruktør Monte Hellman involverede en blind piges telepatiske link til psycho-Santa og schlock-meister Brian Yuznas Silent Night, Deadly Night 4: Initiation (90) der trækker filmen i okkulte retninger, som kulminerer med Martin Kitrossers Silent Night, Deadly Night 5: The Toymaker (91).

Handlingen følger kontinuerligt, uden nogen twists, eller at noget holdes skjult for publikum, det psykologiske vrag Billy (Robert Brian Wilson) gennem tre faser af hans liv, fra den dag i 1971 hvor hans forældre bliver skudt ned af en forbryder forklædt som julemanden. Forbryderen som 'ekspederer' en ekspedient i en købmandsforretning, får motorproblemer og standser familien, som netop har besøgt deres bedstefader på et sanatorium. Forbryderen skyder faderen, voldtager og skyder moderen og Billy gemmer sig, med bedste faderens formanende ord om julemandens straf af uvorne børn, i frisk erindring. Tre år senere er Billy og hans broder blevet anbragt på et hjem for forældreløse børn, drevet af en søsterorden. Den sadistiske Mother Superior (Lilyan Chauvin) straffer børnene, og især Billy, hårdt når de har været uvorne. Billy belurer et elskende par som Mother Superior afstraffer med tørre tæsk, hvor efter hun fortæller Billy af det han så de to gøre var meget meget uartigt. "Punishment is absolute, punishment is necessary, punishment is good" fortæller hun ham belærende mens han får smæk. Ti år senere bliver Billy ansat i en legetøjsforretning og bliver juleaften sat til at agere julemand da deres sædvanlige melder sig syg. Da han senere, i beruset tilstand overrasker ekspedienten han er forelsket i, kopulere lagermedarbejderen Andy, slår det klik for ham og han myrder dem begge og fortsætter med at slagte indehaveren Mr. Sims og hans assistent, hvorefter han begiver sig ud på en 'killing spree' hvor han myrder løs til højre og venstre mens han råber 'punish'. Mordene er, i klassisk slasher stil, eksekveret med et bredt udvalg af instrumenter, hvoraf flere er alm. hjemmesnedker og hobbyredskaber som givetvis vil få BBFC til at finde saksen frem og give dem grå hår. Intet nyt her, men enkelte sekvenser skiller sig ud med sort humor eller ondskabsfuld brutalitet, som da Billy hugger hovedet af en bølle på en kælk, spidder den topløse screamqueen Linnea Quigley på et rensdyr gevir, forærer en lille pige en blodig kniv fordi hun har været flink og sekvensen hvor betjenten skyder den forkerte 'julemand' for øjnene af en flok skrækslagne børn. Herligt.

Silent Night, Deadly Night kunne være gået hen og blevet lidt af en ondskabsfuld, grum splatter klassiker, men ak. Skuespillet er en anelse for dårligt til at kalde filmen en klassiker, uanset dens æstetiske, tematiske og stilistiske fordele. Men også på dette punkt halter filmen voldsomt, da filmskaberne ganske tydeligt ikke har haft penge til at realisere deres tilsigtede splattersekvenser (den danske udgivelse virker ikke nedtonet eller klippet) og derfor fremstår som et halvhjertet forsøg på at lave en saftig slasher sjasker. Det eneste punkt hvor filmen rigtig fungerer er plottet, der er fortalt uden svinkeærinder og ikke benytter sig af belejlige snyde spor for at narre sit publikum. Vi ved hvad der skal ske i filmen længe før det, med logisk grusomhed, sker og således kan man betragte disse begivenheder med en blanding af væmmelse og skadefro, sadistisk og voyeuristisk forventning. Æstetisk bibeholder filmen en visuel råhed og simplicitet som ikke står i vejen for den ganske udemærkede håndtering af stilistiske kneb, så som flashbacks, freezeframe, slowmotion, taktløs musik, flot og diskret brug af zoom og elliptisk klipning, uden at denne kompetence, og konsistens, på det håndværksmæssige plan får filmen til at hæve sig over gennemsnit. Desværre.

Hvis kombinationen af juleidyl og psykopater tiltaler én, så kig evt. nærmere på Freddie Francis' antologifilm Tales from The Crypt (72), Segmentet All Through the House, hvor filmhistoriens første psycho-julemand jager Joan Collins som selv har myrdet sin ægtemand. Segmentet er genindspillet i en 'updated' version i Richard Donners Tales from the Crypt (tv) segment Twas the Night Before (89) med Larry Drake som psykopaten med de grimme tænder. Der er yderligere herlig julesjov i David Hess' (memorabel fra Last House on the Left (72) og House on the Edge of the Park (84)) To All a Good Night (83) og Lewis Jacksons You Better Watch Out (80) som begge er inspireret af Tales From the Crypt (72) og især Hess' film er under indflydelse af tidens tendens for slasher temaer.

Den danske udgivelse af Silent Night, Deadly Night fra Juno Media er i øvrigt præsenteret i et elendigt pan-and-scan, som ofte beskærer billedet med én eller flere personer, hvilket mildest talt ser rædselsfuldt ud.




Anmeldt version: Silent Night, Deadly Night. Dist.: Midget Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 81 min.
DVDTJEK
Silent Night, Deadly Night. Dist.: Midget Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 81 min.

Det danske distributionsselskab Midget Entertainment har specialiseret sig i at udgive smallere titler til en overkommelig pris på det danske DVD-marked. Og selvom det sjældent er overdådige udgivelser, lander der takket være underholdningsdværgene en pæn stak små perler på det danske marked. Selskabets bidrag til julegyserhyggen anno 2007 består af en lille håndfuld DVD-releases: Silent Night, Deadly Night og Silent Night, Deadly Night Part 2, Lee Harrys uopfindsomme sequel fra 1987, den spanske juleslasher X-Mas Tale (Cuento de navidad, 2005) fra gyser-tv-serien Películas para no dormir samt Bob Clarks stemningsfyldte Black Christmas (1984). For alle skiverne ligger prisen omkring en flad 50'er og det er da til at overkomme... med mindre man handler i VideoNetto, hvor den koster det dobbelte.

Midgets release af Silent Night, Deadly Night er i flot kvalitet, anamorfisk letterboxed (1,85:1), god billedskarphed og fyldige farver. Og selvom filmen stadig ikke er helt oppe at ringe med juleklokkerne, vinder den lidt ved at blive præsenteret i fin kvalitet. Skiven indeholder ikke noget bonusmateriale, men vi får da trailers til 1408 (2007) og Behind the Mask: The Rise of Leslie Vernon (2006) oven i nissehuen.

Caspar Vang (december 2007)
KARAKTERBOKSEN
Mikkel Harris Carlsen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven