Udvidet søgning
NIGHT OF THE CREEPS
USA, 1986
Instruktion: Fred Dekker
DK-titel: Nattens kryb
AKA: Homecoming Night / Dimensione terrore / El terror llama a su puerta / Die Nacht der Creeps

Produktion: TriStar Pictures / Delphi V Productions
REVIEW af Kristoffer Ovesen [01/07/01]

Firsernes horrorfilm stod i høj grad i splatterens tegn, da dette blodige virkemiddel på daværende tidspunkt var accepteret nok til at finde vej til større produktioner. Samtidig var splatter i midtfirserne et så fortærsket virkemiddel at det kunne bruges i en mere humoristisk kontekst uden at publikum forlod biografen skrigende. Resultatet af denne udvikling ses vel tydeligst i slapstick-splatter mesterværker som Stuart Gordons Re-Animator (1985), Dan O'bannons Ligene er Ligeglade (Return of the Living Dead) (1985) samt Peter Jacksons noget senere overkills i blodsudgydelser Bad Taste (1987) og Braindead (1992), men også den her anmeldte Nattens Kryb bærer et tydeligt præg af denne udvikling, omend i en mere "mainstream" forklædning.

I 1959 render en flok forvirrede rumvæsner rundt efter "et eksperiment der ikke må slippe væk" i deres rumskib, et godt stykke over jorden. "Tingen", en aflang genstand, flyver dog alligevel mod jorden og laver vaskeægte rav i den, da to unge på måneskinstur brutalt nedslagtes, da de følger efter den nedstyrtende genstand. I 1986 prøver de for firserfilm så klassiske to halvbøvede skolekammerater at score "chicks" til en fest. Lynhurtigt regner de ud, at vejen til den udkårnes hjerte (eller måske en anden del af kroppen?) bliver væsentligt kortere, hvis de bliver medlem af et smart "sorority house". Adgangsbilletten til dette er en bizar opgave, der indebærer tyveri af et lig, der skal placeres udenfor et konkurrerende sorority house. De to tumper vælger dog tydeligvis det forkerte lig, da scenen pludselig myldrer med blodtørstige og rallende zombier. Dette er selvfølgelig noget tåbeligt og ulogisk sludder, hvad der pludselig går op for mig, når jeg ser det på skrift, men I må tro mig, når jeg påstår, at det rent faktisk fungerer på cellulloid. Herfra bliver det dog ikke ligefrem mere sammenhængende, da det viser sig, at zombierne, der på dette tidspunkt også tæller en hund og en kat, vækkes til live af overdimensionerede skovsnegle, der indtager folk gennem munden. De fæle zombier bør, naturligvis, skydes i hovedet, men som en lille bonus vælter det ud med de slimede kryb, der derefter skal brændes med en flammekaster for ikke at fortsætte deres dårlige vane med at kravle ind i uskyldige menneskers kropsåbninger. Og som om løjerne ikke var tåbelige nok i sig selv, er alle filmens personer opkaldt efter kendte genreinstruktører som Carpenter, Cronenberg, Miner osv. Det kammer dog aldrig over og bliver den anstrengende opvisning af genrereferencer som eksempelvis Anders Jacobsons Evil Ed (1995) eller J.R. Bookwalters The Dead Next Door (1989) er det.

Den største grund til at jeg som (normalbegavet?) filmseer kan se igennem fingre med et så tåbeligt (mangel på) plot som det ovenfor beskrevne, er, at det hele er så kompetent og charmerende udført. Nattens Kryb bevæger sig lynhurtigt fra A til B, og der levnes ikke meget tid mellem de vanvittige effektscener til at undres over plottets mangler. Dertil kommer en absurd bunke subplots som de to venners kærlighedskvaler og pigen fra startens ekskæreste, der lige siden har jagtet det, der slog dem ihjel, der alle blot tjener til at korrumpere historiens logik og sammenhæng samt til at forvirre den uskyldige seer.

Selvom filmen med sit skolemiljø og sin adgangsritual-historie lægger sig op ad totaltåbeligheder som David DeCoteaus The Imp (1988) (senere genudgivet som Sorority Babes in the Slimebowl-O-Rama), er den dog en lille perle, der lægger sig lysår foran gennemsnittet af denne type film, især fordi den tager sig selv alvorligt nok til ikke at forfalde til plat fald på halen og pruttehumor. Dertil kommer at den er udført med en teknisk kompetence, både i effekter samt den stemningsfulde lyssætning og musik, der sjældent er set i en grundlæggende SÅ tåbelig film.

Nattens Kryb er naturligvis ikke god filmkunst, men har heller aldrig travlt med at være det. Til gengæld er det god film. Forstået på den måde at den gør effektivt brug af netop alle de virkemidler, der gør filmen til noget unikt, dvs. "det bevægelige", og det er i dén grad en film, der flytter sig! Og så skal det da ikke være nogen hemmelighed, at en zombie eller to altid varmer mit horrorhungrende filmhjerte nok til at trække begejstringen væsentligt i vejret…

Den danske release er godt nok fullscreen, men til gengæld uklippet, med et pænt billede, samt forsynet med et herligt cover, der nok forstår at levere varen. Nattens Kryb findes i øvrigt også i en TV-udgave med "happy end", idet rumvæsnerne fra starten vender tilbage og bringer orden i tingene. (se DVD-tjek til højre)


Anmeldt version: Night of the Creeps. Dist.: Sony Pictures Home Entertainment. DVD (R1 NTSC). Udgivelsesland: USA. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 89 min.
DVDTJEK
Night of the Creeps. Dist.: Sony Pictures Home Entertainment. Medie: DVD (R1 NTSC). Udgivelsesland: USA. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 89 min.

Video-coveret til den danske release af Nattens kryb hører til blandt mine absolutte omslagsfavoritter fra videoepoken, så jeg nænner simpelthen enkelt ikke at slette billedet fra Uncuts review af denne lille zombieperle. Vil du se omslaget til Sonys nye DVD-release af filmen, må du klikke på 'filmdetaler' til venstre på siden.

Men bortset fra det ringere (ikke dårlige, men ringere) coverart på DVD-udgivelsen, er Sonys release bestemt værd at investere i for fans, der holder af denne særprægede Shivers og Night of the Living Dead-hybrid. Filmen er i et såkaldt 'Director's cut' hvilket betyder at vi her får den opringelige ufo-slutning, mens video- og biografprintets alternative chokslutning er vedlagt på bonusmaterialet. Kvaliteten af filmen er fin, farverig og i anamorfisk letterbox-format. Valgfrie undertekster og masser af bounssjov.

Ekstramaterialet består af trailer, to kommentarspor, med de medvirkende eller instruktør Fred Dekker, den alternative slutning, slettede scener. Desuden får vi to featurettes, den glimrende "Thrill Me: The Making of Night of the Creeps" (59 min.) samt "Tom Atkins: Man of Action" (19 min.).

Måske ikke et mesterværk eller en klassiker, men en fornøjelig, tegneserieagtig (i ordets positive betydning) gyserkomedie med en vild storyline og tempo. Dick Miller har en sjov cameo som våbenlagerbetjent og Atkins er altid god som barsk, snerrende strømer. Elsker kameraføringen i stuescenen, hvor han skrigende drejer rundt og tømmer seksløberen mod zombierne. Desuden kan filmen prale af nomineringer til uncut-anmeldernes prisuddeling for flækkede/eksploderende hoveder, bedste plæneklippersplat og sejeste flammekasterskydende prom-heltinde.

Caspar Vang (november 2009)
KARAKTERBOKSEN
Caspar Vang
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven