Udvidet søgning
FRIDAY THE 13TH
USA, 1980
Instruktion: Sean S. Cunningham
DK-titel: Fredag den 13.

Produktion: Sean S. Cunningham Films / Paramount Pictures
REVIEW af Caspar Vang [01/01/00]

Den amerikanske instruktør og producent Sean S. Cunningham, har med denne lille stramtskårne gyserperle skabt en ægte slasher-klassiker. Filmens ry fortjener bestemt ikke at blive torpederet, af den uendelige række af lamme sequels (hele 10 stk. og en tv-serie), som fulgte i kølvandet på denne uventede biograf- og videosucces. Foruden at have instrueret en del mere eller mindre ujævnefilm, bl.a. undervandsstinkeren Deepstar Six, har Cunningham produceret en del lige så ujævne film, Jason Goes to Hell: The final Friday, My Boyfriend's Back, The Horror Show (som herhjemme blev sat i forbindelse med Alene hjemme gyser-filmene), House, House 2 samt Wes Cravens bedste film, debuten Last House on the Left.

Formularen i Fredag den 13. er efterhånden klassisk i horror-sammenhæng. Elleve år efter en alvorlig drukne-ulykke ved Camp Crystal Lake, "Camp Blood" i folkemunde, besøger en flok teenagere lejren for at forberede den til sommerlejer. På trods af de lokales advarsler og de myter, der cirkulerer om stedet, holder de unge sig ikke væk fra lejren og inden længe er der godt gang i bodycountet. En uset morder, måske Jason, som lejrlederne lod drukne i søen for elleve år siden, tager nemlig en efter en livet af de unge.

Skuespillerpræstationerne er overordenlig gode for denne type film, og kemien mellem de forskellige hovedpersoner er perfekt. Men selv om skuespillerne leverer varen, bliver den virkelige vare - masser af det røde stads - leveret af special-effects maestro Tom Savini. Filmen rummer nogle af hans mest memorable sekvenser, som glimrende suppleres af Cunninghams tætte og suspensefyldte instruktion og Bill Fredas veltimede klipning. Særligt sekvensen hvor en ung kvinde forfølges i badehytten, for til sidst at ende med en økse i hovedet, tilfredsstiller suspense-hungeren og flere blodigesekvenser, mere end opfylder kravene for, hvad der burde være rimeligt at vise på film. Her skiller særligt Betsy Palmers hovedafhugning i slowmotion og Kevin Bacons kniv-gennem-halsen sig ud, bland mange memorable mord. Men filmens største effekt og skræk-sekvens, må uden tvivl være den ekstremt velfungerende og veltimede chok-slutning, der giver baghjul til de fleste andre chok-slutninger fra den periode og for den sags skyld senere. Filmens lange, glimrende eksekverede, stormvejrssekvens, som absolut må være én af de bedste inde for genren, hjælper også godt på vej til at bi beholde filmens grumme stemning af forvirring, ondskab og fortvivlelse.

Folk der kun kender massemorderen Jason som en maskeret, uovervindelig, overnaturlig dræber, bør hurtigst muligt glemme alt om den ustoppelige, oppustede splattermaskine og i stedet leje (eller købe) denne overraskende originale og tilfredsstillende splattergyser, der var en af de film som definerede den nye bølge af gyserfilm, som oversvømmede 80ernes biografer. Så er det bare om at smyge sig ned i den bedste gyser-lænestol, åbne for colaen og popkornene og så forberede sig på lidt af en overraskelse, for denne film er lavet inden Jason blev et tåbeligt horror-ikon, som Hollywood kunne malke for penge, og blot var (eller måske ikke?) et drenge-spøgelse, eller en "urban legend", som lurrede under overfladen på Crystal Lake.

Men selvom filmen i dag kan synes noget formularisk - bl.a. fordi den er efterlignet så uhæmmet op gennem 80erne - så se den i en historisk kontekst, og så kan det ikke benægtes, at den er en usædvanlig givtig, tvetydig og tilfredsstillende lille slasher eller stalk n' slasher, om man vil.


Anmeldt version: Fredag den 13.. Dist.: Warner/Metronome. VHS (PAL). Udgivelsesland: Danmark.
DVDTJEK
Friday the 13th: Uncut. Dist.: Paramount. Medie: Blu-ray Disc (reg. ABC). Udgivelsesland: USA. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 95 min.

Efter 2009-genindspilningen af Sean Cunninghams slashermilepæl er mange måske blevet interesserede i, hvad originalen er for noget, og så er det jo rart, at man kan få filmen i en kvalitet, der kan matche udgivelsen af den nye film. Og det kan Paramounts Blu-ray-release af filmen sandelig. Lidt misvisende er "uncut" sværtet over hele omslaget, hvormed man få den idé, at tidligere udgaver måske har været censurerede, men er det den gamle danske dvd eller video, du tidligere har set, er der altså ikke noget nyt at komme efter her.

Rent teknisk er skiven pletfri. Filmen er præsenteret i acceptabel ratio 1,78:1 med gode farver, naturlig skarphed og en nydelig grain, så man kan se, at det faktisk er film, vi sidder og kigger på. Lyd i Dolby 5.1 MD eller mono Dolby Digital for puritanerne, der vil have filmen som i de gamle dage.

Bonusmaterialet består af et kommentarspor med Cunningham og crew samt en stak featurettes. Der er "Friday the 13th Reunion" (16 min.), hvor alle er meget, meget glade, "Fresh Cuts" (13 min.) om manuskriptfasen, et Cunningham portræt i "The Man Behind the Mask" (8 min.), fanfilmen "Lost Tales from Camp Blood" (7 min. og hvert eneste sekund spild af tid), "Friday the 13th Chronicles" (20 min.) samt effektgennemgangen "Secrets Galore Behind the Gore" (9 min.). En pragtfuld Blu-ray-release, der er essentiel på slasherfolkets filmhylde.

Caspar Vang (oktober 2010)
KARAKTERBOKSEN
Lars Gorzelak Pedersen
Kim Bruun Dreyer
Mikkel Harris Carlsen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven