Udvidet søgning
THE CONJURING
USA, 2013
Instruktion: James Wan

Produktion: New Line Cinema
REVIEW af Søren Hardy Rasmussen [29/09/15]

Gode gysere er der langt imellem, og virkelig uhyggelige gysere hører til sjældenhederne. Engang imellem kan man dog være heldig at falde over en lækkerbisken til at ødelægge nattesøvnen. Med The Conjuring gjorde jeg sådan et fund.

Perron-familien flytter ind i en gammel landejendom i Rhode Island for at starte et nyt liv. Far Roger er hårdtarbejdende og meget væk, mens mor Carolyn er hjemmegående med familiens fem døtre. Et godt liv ligger foran dem, men det tilfældige fund af en aflukket kælder åbner en Pandoras æske af overnaturlig ondskab.

James Wan startede for alvor sin instruktørkarriere med den geniale, første Saw-film (2004). Lige meget hvad serien sidenhen er blevet til, så er det svært at komme uden om, at den første er en genistreg, og The Conjuring fastholder Wans sans for gys. Den er langt fra nyskabende og trækker i stedet kraftigt på fortidens gyserklassikere, som den genfortolker. Men vigtigst er, at den er skruet forbandet godt sammen og formår et ægte, hårrejsende gys.

Wan viste med Saw, at han har en Hitchcock-lignende sans for at skabe hårrejsende situationer. Med The Conjuring understreger han dette igen. The Conjuring tager den klassiske gyserfortælling og giver den nyt liv. Den er ikke nyskabende, som Saw var, men Wan har bare en virkelig god forståelse for gysergenren, dens indre dynamik og dens historie. Han giver nyt liv til en gammel formular.

Gyserkonceptet med kernefamilien, der invaderes af det overnaturlige, først af små tegn og derefter i fuldt bulder og brag, er en klassiker, og Wan er sig dét faktum bevidst. The Conjuring er derfor fyldt med kærlige, herlige referencer til klassikere som Poltergeist (1982), The Amityville Horror (1979) og The Exorcist (1973). Wan har styr på sin gyserfilmhistorie og trækker kraftigt på den, til stor fornøjelse for os der genkender referencerne.

Virtuost spiller Wan på gamle instrumenter med unge, velskolede øjne. Stik imod Saws sadistiske natur er The Conjuring en gammeldags spøgelsesfortælling og er i forhold til genrens normale tilstand ganske tilbageholdende med brug af effekter og ”cheap thrills”. Wans tilbageholdenhed og loyalitet over for genren taler godt for ham og understreger, at han er en af vor tids store mestre inden for gysergenren.

The Conjuring er løst baseret på spøgelsesjægerne Ed og Lorraine Warrens erindringer, og Lorraine Warren har deltaget aktivt i at forme filmen. Selvom man kan være skeptisk om virkeligheden bag, så giver filmens autentiske bid ekstra godt, når der skal gyses, og 70er-stemningen er fanget rigtig godt. Lige meget om de var plattenslagere eller reelle ghostbusters, så var det Warren-parret, som undersøgte virkelighedens Perron-sag og den mere kendte Amityville Horror. Faktisk har mange af deres sager, som Annabelle-dukken, affødt filmatiseringer og bøger. Nærlæser man dem, burde man kunne nikke genkendende til et par filmatiseringer.

Kombinationen af Perron- og Warren-familiernes mere eller mindre autentiske historier skaber en rigtig flot fortælling, der sammen med de talrige referencer til genrens klassikere spinder et mysterium, som skriger på opklaring. Filmproduktionens høje kvalitet understreges yderligere af et virkelig velspillende cast, der giver filmen det sidste skub mod at være en rigtig god gyser.

The Conjuring er en af de bedste, mest hårdrejsende gysere, jeg har set i lang tid, og den har for alvor fået mig til at kigge James Wan i kortene igen, forventningsfuldt afventende hans næste film - ikke mindst The Conjuring 2, som forhåbentligt ikke lider Saw-filmenes skæbne, nu hvor Wan selv sidder i instruktørstolen.


Anmeldt version: The Conjuring. Dist.: Warner Home Video. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 107 min.
Dansk DVD-udgivelse fra Warner af James Wans spøgelsesgyser The Conjuring, som giver nyt liv til en gammel formular.
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven