Udvidet søgning
L'ASSASSINO È COSTRETTO AD UCCIDERE ANCORA
Italien / Frankrig, 1975
Instruktion: Luigi Cozzi
AKA: The Killer Must Kill Again / The Killer Must Strike Again / The Dark Is Death's Friend

Produktion: Paris-Cannes Productions / Albione Cinematografica / Git International Film
REVIEW af Lars Gorzelak Pedersen [29/03/15]

Luigi Cozzis L'assassino è costretto ad uccidere ancora (1975) tilhører genren af introspektive kriminalfilm, som havde deres storhedstid i 1970'erne, og som satte fokus på sindets perversioner og irrationelle dybder. Modsat den amerikanskinspirerede kriminalfilm var den italienske ”giallo” gerne præget af manglende rationalitet – både i efterforskningen, hvor morderens identitet ofte afsløres ved rene tilfælde, og i begåelsen af forbrydelserne, der langtfra altid rummer den klassiske detektivfiktions krystalklare motiver. Og selvom den her anmeldte film ikke helt kan svinge sig op til de ofte helt enormt kringlede filmtitler, der præger genren – hvad siger du f.eks. til svimlende aka-titler som What Are Those Strange Drops of Blood Doing on Jennifer's Body? (1972) og Your Vice Is a Locked Room and Only I Have the Key (1972)? - så synes jeg nu alligevel, at dens alternative titel – The Dark Is Death's Friend – er lidt af en klassiker. Abstrakt og evokativ, som kun italienerne kan lave dem.

Desværre er titlen så også noget af det bedste ved Cozzis bidrag til genren, som hører til blandt hans tidligste film og fulgte efter science fiction-filmen Il tunnel sotto il mundo (1969) samt hans to kortfilmsbidrag bidrag til Dario Argentos tv-projekt La porta sul buio (1973) aka Door into Darkness. Manuskriptet lægger ellers veloplagt ud med en plotpræmis, som jeg gerne tror, at Alfred Hitchcock ville have haft mellem sine buttede hænder.

George Hilton er tilpas øretæveindbydende i hovedrollen som Mainardi, der har et akut problem. Han har giftet sig med sin stenrige hustru Norma for pengenes skyld, men nu har hun fået nok og truer med at ruinere ham. Da Mainardi tilfældigvis er vidne til, at en morder – spillet af karismatiske Antoine Saint-John, som også slog sine folder i spaghettiwesterns og i Lucio Fulcis bombastiske horror-drøm ...E tu vivrai nel terrore! L'aldilà (1981) aka The Beyond – skaffer sig af med et lig, er det en uventet appelsin i hans perverterede turban. Han afpresser morderen til at myrde Norma, så han kan få hendes formue for sig selv. Morderen leverer, blot for at opdage, at et ungt par, Laura og Luca, har stjålet den bil, hvori han har deponeret Normas lig – uden at være klar over, at de kører rundt med et højst makabert indhold i bagagerummet.

Med morderen lige i hælene på parret og kriminalpolitiet, der (meget) langsomt strammer grebet om Mainardi, synes grunden at være lagt for en intens spændingsfilm med potentiale til at lege med suspense-sitationer samt publikums sym- og antipatier. I stedet lader Cozzi og kompagni L'assassino è costretto ad uccidere ancora forvandle sig til en spændingsblottet road movie om ung, fri kærlighed – med intet andet til at fastholde interessen end Laura og Lucas defileren omkring på en strand. Midtersektionen er på det nærmeste statisk, og Cozzis forsøg på at skabe drive med krydsklipning imellem forløb resulterer oftest i forvirring snarere end fremdrift; ikke mindst i en barsk scene, hvor der krydsklippes imellem hhv. morderens voldtægt af Laura og Luca, som har sneget sig væk fra stranden for at bolle udenom. En luset ting af Luca at gøre, javel – men skal klipningen virkelig antyde tematisk sammenhæng imellem de to begivenheder? Det er måske lige at stramme den!

Da morderen omsider melder sig på banen igen og får opsporet de to Robinson Crusoer, er det lovligt sent. Finalens eksplosion af sleaze, slasher-vold og sadisme chokerer til gengæld så meget desto mere, fordi L'assassino è costretto ad uccidere ancora faktisk indtil da har været overraskende tam i grafisk henseende – med kun lidt nekrofil brystbefamling i filmens første minutter til at antyde, at der ikke er tale om nogen helt sædvanlig kriminalfilm. Og retrospektivt må den nok siges at høre til blandt instruktørens mest kompetente bedrifter.


Anmeldt version: The Killer Must Kill Again. Dist.: Mondo Macabro. DVD (R1 NTSC). Udgivelsesland: USA. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 86 min.
Mondo Macabros DVD-udgivelse af Luigi Cozzis "tabte klassiker" fra gialloens modne guldalder.
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven