Udvidet søgning
CHAPPIE
USA / Mexico, 2015
Instruktion: Neill Blomkamp
DK-titel: Chappie

Produktion: Sony Pictures Entertainment / Media Rights Capital / Alpha Core / LStar Capital / Genre Films / Ollin Studio / Simon Kinberg Production
REVIEW af Caspar Vang [26/03/15]

Sydafrikanske Neill Blomkamp, der inden for science fiction-genren bragede eftertrykkeligt igennem med debutfilmen District 9 (2009), har igen begået en genrehybrid, der ikke rigtig ligner nogen anden. En besynderlig sammensætning af teknooptimisme, fortællemæssig naivitet og futuristisk sortsyn, der mærkbart kæmper med at finde sit leje, men takket være sit særpræg er både seværdig, fascinerende og uventet rørende.

Handlingen udspiller sig et par år ude i fremtiden. Johannesburgs voldsomme ghettokriminalitet er blevet tøjlet af en våbenproducent, Tetravall, der leverer aggressive, hårdføre robotter som skal erstatte politifolkene i felten. I virkeligheden eskalerer det blot våbenkapløbet mellem politiet og banderne, mens projektets bagmand, den naive, men geniale programmør Deon, tænker mere fremadrettet. Og fredeligt. Han har nemlig udviklet en kunstig intelligens. En digital bevidsthed. I starten vil den være som et barn, men hurtigt vil den kunne tænke selv. Og med tiden skabe sin egen poesi og kunst. Håber han. Hånligt skrotter våbenfabrikanten projektet, men den frustrerede Deon har ikke tænkt sig at give op. Han stjæler en beskadiget spejderrobot og uploader AI-programmet til dens computer. Men forsøget tager en uheldig drejning, da robotten, Chappie, stjæles af en håndfuld bandemedlemmer og bliver en del af deres dysfunktionelle gangsterfamilie.

En barsk hybrid mellem Paul Verhoevens sortsatiriske Robocop (1987) og den familievenlige, lidt oversete Nr. 5 lever (Short Circuit, 1986) vækkes til live i Neill Blomkamps slingrende science fiction, der trods en småanarkistisk og strittende fortælleform i det lange løb overbevisende formår at forene brutal og beskidt æstetik med instruktørens karakteristiske industrielle udtryk og en utrendy udviklingsoptimisme.

Som i gennembrudsfilmen District 9 samt den mere ujævne klassekampsfabel Elysium (2013) ligger sympatierne hos outsiderne, de udstødte og de knuste. Nok er hovedrolleindehaverne i Chappie hårde, dårligt begavede kriminelle, der lever efter gadens lov, men dybt nede banker hjerter af guld, og de vokser med opgaven, når tingene brænder på. Sagen er nemlig den, at bandemedlemmerne Ninja og Jo-Landi (fra rapgruppen Die Antwoord) lidt modvilligt tager Chappie til sig som et plejebarn. Planen er at bruge robotten til et kup, der skal købe dem fri for bandelederen Hippo, men snart indfinder følelserne og fader- og moderinstinktet sig. Dermed spiller Blomkamp, med et kækt og karikeret glimt i øjet med på et af sci-fi-genrens klassiske temaer om vores forhold til maskiner og computere. Man kommer til at tænke på detektiven Deckard, der forelsker sig i en androide i Philip K. Dick-filmatiseringen Blade Runner (1982). Hvordan kan en mand ved sine fulde fem nære følelser for en maskine?

Af samme grund som Ninja og Jo-Landi kommer til at holde af Chappie og langsomt begynder at fungere som en slags familie. Det handler nemlig om, både for robotten og de kriminelle, at finde og genopfinde fodfæste og følelser i en fjendtlig verden, hvor den menneskelige moral og menneskelige værdisæt har spillet fallit.

Blomkamps Chappie er langt fra lydefri. Den er fortalt med forhindringer og svinger til tider ujævnt mellem det naive og barske, men det er samtidig det, der giver filmen dens henkastede, småanarkistiske særpræg og i det lange løb giver den et forspring i forhold til tidens øvrige teknofortællinger om kunstige intelligenser og vores forhold til computere og maskiner. Og deres forhold til os.


Anmeldt version: Chappie. Dist.: UIP. Digital 2D. Udgivelsesland: Danmark. Spilletid: 120 min.
Så grimt kan det gøres. Der er sparet på både kreativitet og talent på biografplakaten for Neill Blomkamps Chappie (2015).
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven