Udvidet søgning
MORTAL INSTRUMENTS, THE - CITY OF BONES
USA, 2013
Instruktion: Harald Zwart
DK-titel: Mortal Instruments, The - Dæmonernes By

Produktion: Sony Pictures Entertainment
REVIEW af Michael Sørensen [13/01/14]

Nu skal du være helt ærlig. Savner du også Twilight? Edward og Bella? Unge mennesker med mere weltschmerz end samtlige østeuropæiske film fra halvtredserne og fremad tilsammen? Film med smukke unge mennesker, der har hele livet foran sig, men alligevel trækker sit publikum ned i en jammerdal af mismod og opgivelse? Fortvivl ikke. JK Rowling og Stephanie Meyer har skam ikke levet forgæves, og nu har Hollywood også opdaget, at der findes endnu flere bøger med endnu flere muligheder end Twilight, Potter og Hunger Games. Så her er måske chancen for at genoplive din manglende lyst til livet med Harald Zwarts Mortal Instruments: City of Bones.

Clary Frary er ikke en normal pige, selv om hendes helt normale navn der rimer, ellers kunne foranledige folk til at tro det. Hun er derimod efterkommer af en klan af krigere (Skyggejægere), der har til opgave at beskytte verden fra dæmoner, uhyrer og vampyrer. Hun er gudskelov ikke alene om opgaven, og snart befinder unge Clary Frary (sig det lige hurtigt ti gange i træk – og du lyder som en fuld grønlænder) sig i New Yorks underverden, der meget rammende kaldes for Downworld. Her er der gået politik i sagerne; inden længe er hele verden i fare - og kun Clary Frary kan redde New York og resten af planeten fra onde dæmoner.

Nu tænker du sikkert, at det lyder som et tyndt plot og umuligt kan trække en 130 minutter lang film uden, at tilskueren overvejer en hurtig rodbehandling for at ligesom blande pinslerne en smule. For hvor Twilight havde et plot, der uanset indpakningen kunne drive en slags historie frem over alt for mange film, så har denne film intet intelligent plot overhovedet. Gudskelov er historien larmende uinteressant, så intet er skidt uden, at det ikke er værre for noget andet.

Rollelisten er tæt besat af folk som ingen kender – i tilfælde af, at man skulle tjene nok penge til at retfærdiggøre mere af samme skuffe. Der er nemlig hele fem bøger at bygge film ud af, så filmelskeres trængsler er ikke nødvendigvis forbi efter denne film, der meget vel kunne være et helt træk af svaler. De enkelte skuespillere er alle meget smukke (selv dæmonerne er lækre), og tankerne henledes til en slags slankeudgave af tv-serien Supernatural, der også har adgang forbudt for uattraktive dæmoner og uhyrer.

Filmen er, som alle andre af denne type film, et visuelt festfyrværkeri af effekter og ting, der skinner og er smukke. Indholdet skal man nok lede lidt efter, for det virker ikke som om, at nogen overhovedet har haft fokus på, at der kunne sidde folk foran lærredet og have selvstændige tanker eller måske en kritisk røst – men hvad rager det også producenten, når filmen er tiltænkt en ukritisk del af verdens befolkning?

Det ville være nemt at kritisere MI:CoB (man er vel ung med de unge), for målgruppen er jo netop de unge, der ikke nødvendigvis vil andet med film end at lade sig underholde. Selv med den hat på kan jeg ikke forestille mig, at jeg på noget tidspunkt i mit liv ville finde denne film underholdende på noget plan. Der bliver talt ned til publikum fra start til slut, og selv de mest fladpandede twists bliver højlydt forklaret ned til den mindste detalje.

Så hvis du savner Twilight, så skal du ikke se denne film. Synes du derimod, at Twilight slet ikke sugede nok af din sjæl ud og tænker, at der må være noget, der virkelig dræber dig som selvstændigt tænkende individ et billede af gangen, så er Mortal Instruments lige din kop te. Godspeed!


Anmeldt version: Mortal Instruments, The - City of Bones. Dist.: iTunes. VOD. Udgivelsesland: USA. Format: Letterbox. Spilletid: 130 min.
Plakaten til Mortal Instruments - City of Bones
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven