Udvidet søgning
ZOMBIE NATION
USA, 2004
Instruktion: Ulli Lommel

Produktion: Heidenheim Films
REVIEW af Lars Gorzelak Pedersen [22/09/13]

Ulli Lommel er, synes jeg, lidt af en gåde. Manden er vokset op i showbusiness, har været en del af Rainer Werner Fassbinders skuespillergruppe, har kærestet rundt med nouvelle vague-godten Anna Karina og har i al fald begået én film, der almindeligvis omtales med respekt, nemlig Die Zärtlichkeit der Wölfe (1973), samt en mindre, men seværdig horror-film med The Boogey Man (1980).

Hans baggrund taget i betragtning skulle man synes, det var usandsynligt, at Lommel kunne begå en film som Zombie Nation (2004); men det har han altså gjort – og mange andre af lige så ringe kaliber. Den vidner ikke om en instruktør, der blot kører på rutinen og gemmer krudtet til sine kunstnerisk ambitiøse produktioner. Den vidner om en instruktør, der ikke aner, hvad han laver. Og som måske lever i et parallelt univers.

Zombie Nation er én af den slags film, der skal ses, før man tror dem. Replikkerne er akavede grænsende til det absurde (den tyske accent hjælper ikke), skuespillernes reaktioner tangerer igen og igen det vildt upassende, kontinuitetsklipningen er – skal vi sige casual, og politistationen, hvor mange af filmens scener udspiller sig, ligner præcis dét, den er, nemlig et kælderrum med 5-6 skillevægge og dårligt dubbet baggrundsmumlen, der skal antyde hektisk aktivitet. Slutningen, som ikke skal røbes her, efterlader én med åben mund og et stort spørgsmålstegn hængende over hovedet.

Hertil skal lægges nogle af Lommels karakteristiske særheder såsom de mageløst kitschede malerier, der pryder væggene i flere scener, og seriøst spøjse replikudvekslinger, som da en af de nyomvendte zombier vil gense sin kæreste. Voodoo-mama holder et spejl op foran zombiens ansigt og tager situationen som et cue til at filosofere lidt over, hvordan vores selvopfattelse ofte adskiller sig meget fra den måde, omverdenen ser os på. Jovist. Da vi første gang får zombierne at se i aktion, får de et lift fra deres mandlige offer, som formår at titulere dem ”you guys” mindst 150 gange i løbet af den ganske korte scene. Overhovedet at betegne filmens levende døde som zombier grænser til falsk varebetegnelse; de udviser ingen af zombiens traditionelle kendetegn, og makeuppen, som består af mascararinge om øjnene, er den tarveligste i mands minde.

Og sådan kunne man blive ved.

Zombie Nation er fantastisk ringe, men dog på den gode måde – modsat fx Lommels The Tomb (2007), som bare var dårlig på den dårlige måde. Man keder sig ikke undervejs gennem dens godt 80-minutter-lange serie af WTF?-øjeblikke, og sleaze-værdien er også høj. For trash-fans er der ingen vegn udenom. Alle andre: Run away!!!


Anmeldt version: Zombie Nation. Dist.: Lion's Gate Entertainment. DVD (R1 NTSC). Udgivelsesland: USA. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 82 min.
Amerikansk DVD-udgivelse af Ulli Lommels utraditionelle "take" på en zombiefilm, Zombie Nation. Absolut kun for trash-elskere.
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven