Udvidet søgning
KISS OF THE DAMNED
USA, 2012
Instruktion: Xan Cassavetes

Produktion: Venture Forth
REVIEW af Michael Sørensen [21/09/13]

Kender du det, at man falder for en smuk vampyr, som så viser sig at have en sindssyg familie med masser af problemer og interne fejder? Forfatteren Paolo er sendt ud af byen af sin agent, så han kan færdiggøre sin seneste roman. Han møder Djuna, der er en klassisk, smuk vampyr, som den noget yngre mand falder pladask for. Hun vil ikke gøre ham ondt, da hun ikke har smagt et menneske i årtier. Han er til gengæld fyr og flamme – og før Paolo ved af det, er han en del af en vampyrfamilie, der er alt andet end normal. Problemerne i vampyrlejren tårner sig op, og snart skal nogen betale prisen. Hvem står for skud? Vampyrerne eller de intetanende mennesker i byen?

Hvorfor er det, at folk der dater vampyrer er lige så vægelsindede som en attenårig gymnasiepige, der vågner bagstiv op på fugtige lagener efter Sunny Beach 500 på Cockroach Motel i Bulgarien? Vi ved alle, at der ingen fortrydelsesret er i livet, men alligevel skal den moderne vampyrfilm dvæle ved dilemmaet bag at blive bidt af en vampyr, som man er forelsket i. Det er efterhånden et fast indslag for genren - og Kiss of the Damned er ingen undtagelse. Her er ingen glitrende vampyrer i dagslys, men der er så rigeligt med weltschmerz, at Stephanie Meyer må have elsket Xan Cassavetes’ forsøg på at udleve sine egne erotiske drømme. Her er nøgne vampyrer nok til en Jean Rollin-film og mindst lige så mange tekniske nik til selvsamme instruktør, der velsagtens er ukronet godfather af vampyr-sleaze.

Traileren til Kiss of the Damned er dejlig tung og dyster, men det er ikke rigtig tilfældet med selve filmen, hvis historie mest af alt minder om en bastard mellem Anne Rices og John Irvings romaner. Vi har på den ene side en familie, der absolut ikke forstår at putte ”the fun” i dysfunktionel og på den anden side vampyrens forhold til mennesket, der af renæssancevampyren bliver set som uintelligent og lavstammet. De moderne vampyrer lever af blod fra dyr, men deres lagre er ved at slippe op. Mennesket tilbyder ikke et alternativ, så revolutionen blandt vampyrer ulmer. Skal man vende tilbage til den mere primale vampyr, eller skal man udsulte sig i håb om en løsning? Det kræver intet professorat ved det transsylvanske universitet at regne ud, hvordan det hele ender.

Xan Cassavetes er barn af John Cassavetes, men dette er ingen storbywestern a la farmand. I stedet bevæger vi os i en slags romantisk drama, hvor romantikken kan være svær at få øje på, hvis man ikke tæller de erotiske scener med. Dramaet er til gengæld i højsædet personificeret af Djunas søster Xenia, der er en femme fatale som lever det vilde vampyrliv. Det giver masser af dramatik, der dog aldrig rigtig bliver interessant, da karaktererne generelt er for stereotype og stive til, at man som seer bliver meget andet end irriteret over persongalleriet.

Skuespillet er til tider glimrende, men filmen mangler intensitet, og derfor er det gode arbejde i de fleste scener en smule spildt. Djuna spilles af Josephine de La Baume, der udover at have et utroligt smukt navn også bærer rollen som sårbar vampyr med ynde. Hun er naturligt ufattelig smuk, og æstetikken i hendes bevægelser er ren guf for vampyrelskere. Hun nærmest glider over gulvet, og det er meget betagende i filmens første halvdel.

Da filmen med introduktionen af Xenia ændrer karakter, glider Djuna en smule ud af handlingen, og det samme gør historiens fokus. Vi bevæger os i sidste halvdel på et knivsæg mellem dramaet og volden, men da dramaet ikke udvikler sig, sidder man kun tilbage med ligegyldige scener af vampyrangreb, der heldigvis ikke er udpenslede men mere en slags konstateringer af, at overgrebene foregår. Der er dog en enkelt scene, hvor Xenia lokker den ledende vampyr med en jomfruelig teenager, som til gengæld er eminent skrevet og udført – og man ville ønske at resten af filmen var af samme karakter. Det er den desværre ikke, så vi ender i den lave ende af karakterskalaen.


Anmeldt version: Kiss of the Damned. Dist.: Netflix. VOD. Udgivelsesland: USA. Format: Letterbox. Spilletid: 97 min.
Den smukke poster til Xan Cassavetes knap så smukke Kiss of the Damned
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven