Udvidet søgning
LITTLE GIRL WHO LIVES DOWN THE LANE, THE
USA / Frankrig / Canada, 1976
Instruktion: Nicolas Gessner
DK-titel: Pigen for enden af vejen
AKA: La Petite fille au bout du chemin

REVIEW af Mark Sander Svensson [20/09/13]

På sin 13-års fødselsdag får Rynn (Jodie Foster) uventet besøg. Det bliver det første af mange, og således bliver det sværere for hende at holde det hemmeligt, at hun bor ganske alene i det store hus. Hun får uventet hjælp af Mario (Scott Jacoby), en lidt ældre dreng, der elsker magi og er ivrig efter at hjælpe Rynn. Desværre er han også nysgerrig, og den mistroiske pige må afgøre, om hun tør stole på ham eller ej.

En meget ung og meget produktiv Jodie Foster medvirkede i 1976 i intet mindre end 5 film, hvor The Little Girl Who Lives Down the Lane drukner noget i forhold til velkendte titler som Taxi Driver. Dermed ikke sagt, at Nicolas Gessners film om barndom og forelskelse ikke er værd at stoppe op ved.

Foster har antydet, at filmen blev lavet uden den store gejst fra holdet bag, hvilket faktisk kan være lidt af en overraskelse, når man har set filmen, der netop virker som en ret oprigtig fortælling, hvis værdi ikke just er mainstream appeal. Under alle omstændigheder må man tage hatten af for Jodie Foster, der fyldte 13 i løbet af denne films optagelser. Den unge skuespillerinde har mindst lige så stor gennemslagskraft her, som hun som ældre har præsteret, og det er nemt at få sympati for hendes karakter.

Både Rynn og Mario føler sig usynlige i verden, hvilket for Rynns vedkommende også er det hun efterstræber, eftersom hun netop har skullet undgå at blive bemærket. Filmens største force er den meget uskyldige romance, der opstår de to imellem. Det er ikke svært at forudse, men udførslen er uovertruffen. Uanset at scenerne med Foster på egen hånd fungerer fornemt, giver det en nødvendig dynamik til historien, da Mario introduceres.

Martin Sheen dukker op i en voldsomt ubehagelig rolle. Måden denne karakter udvikles på er snedigt strikket sammen, fordi hans timing er grusomt veltilrettelagt. Han er stærkt beskrevet af filmens forfatter, som i øvrigt også er manden bag bogforlægget.

The Little Girl Who Lives Down the Lane skal nok ikke ses med forventninger om decideret gru. Filmen fungerer bedre som drama og fortælling om nogle finurlige figurer, end den gør det som uhyggelig fortælling. Martin Sheen gør utvivlsomt sit til, at det hele skal blive så utrygt som muligt, men overordnet er det et meget mildt omend stemningsfyldt gys, der her bydes på.

Det er muligt, at filmens crew og instruktør bare har villet levere et produkt, men takket være et godt manuskript, der kun nogle enkelte gange slider på seerens ”suspension of disbelief”, og nogle stærke præstationer fra de tre centrale figurer, er det svært ikke at holde af The Little Girl Who Lives Down the Lane. Den unikke stemning og filmens 70’er-præg øger fornøjelsen, som altså er helt på seerens side, når dette særprægede lille stykke strimmel flyder frem som en mere subtil og ligefrem romantisk udgave af I Spit on Your Grave.


Anmeldt version: The Little Girl Who Lives Down the Lane. Dist.: Netflix. VOD. Udgivelsesland: Danmark. Spilletid: 100 min.
Filmens plakat beskriver ganske godt den stemning, som The Little Girl Who Lives Down the Lane oser af. Jodie Foster medvirkede i 1976 udover denne film også i: Taxi Driver, Freaky Friday, Bugsy Malone og Echoes of a Summer.
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven