Udvidet søgning
STRANGE DAYS
USA, 1995
Instruktion: Kathryn Bigelow
DK-titel: Strange Days

Produktion: Lightstorm Entertainment
REVIEW af Mark Sander Svensson [11/08/13]

På randen af det nye årtusind vandrer den tidligere politimand Lenny (Ralph Fiennes) rundt i et Los Angeles, der er forfaldet drastisk, og hvis gader henlægger i kaos. Desillusioneret efter bruddet med sin store kærlighed Faith (Juliette Lewis) har Lenny skiftet karriere. Nu på den forkerte side af loven har han gjort sin egen længsel efter fortiden til en niche. Han sælger minder af enhver slags. Hvad hans kunder vil have, hvilket ikke er småting, skal de få. Han er underbevidsthedens Santa Claus, og han er på en vild flugt fra virkeligheden: en virkelighed, som ikke alene er grum, men som inden længe tvinger ham til at åbne øjnene.

Kathryn Bigelow har i de senere år gjort sig bemærket med film som The Hurt Locker (2008) og senest Zero Dark Thirty (2012). Førstnævnte lykkedes det sågar at tæve eksmanden James Camerons kæmpefilm Avatar (2009) til oscaruddelingen. Før de to filmmagere modarbejdede hverandre, stod de sammen ikke alene privat men også som kreativ force. Strange Days er blandt deres output. Med Cameron til at føre pennen i forhold til såvel historien som manuskriptet og Bigelow som instruktør har de to opnået en særdeles mindeværdig, dystopisk sci-fi film.

Det er ingen hemmelighed, at 90'erne var et alvorligt årti, og Strange Days ligger helt indenfor den modreaktion mod 80’ernes farverige og energiske output. Visuelt er filmen overvældende omend på en meget nedtonet måde. Alene de genskabte minder, som Lenny sælger, og som vi får op til flere glimt af i filmens forløb, strækker sig fra det melankolske og nostalgiske til det råt adrenalinfremkaldende. Til trods for, at filmen har en vis originalitet i sit visuelle udtryk, er der alligevel noget tidstypisk over billederne, som skaber mindelser om film som de to Alex Proyas-værker The Crow (1994) og Dark City (1998).

Historien har sine svagheder: ikke mindst i form af den måde, som mysteriet, som er filmens drivende kraft, afrundes på; men disse få problematikker kan ikke ødelægge, at filmen ikke alene er underholdende og fængende som krimi men i endnu højere grad er det som science fiction. Strange Days bygger subtilt sit univers op. Los Angeles er i filmen en by, der venter på verdens ende, som forventes at komme med det nye årtusinde. Det reagerer byen på med panik, med kaos og kamp for overlevelse til følge, hvilket Bigelow præsenterer absolut fremragende. Det er ikke svært at fornemme det behov for eskapisme, der oversvømmer byen i den klimatiske sekvens, hvor byens gader fyldes med mennesker, der i en blanding af frygt og beruset, uvidende lykke flokkes til koncerter og fest.

Filmen er enormt interessant og beskæftiger sig med tematikker, som allerede på overfladen er komplekse. Alene idéen om at kunne genopleve minder, som om man virkelig er der med fuldt følelsesregister, skaber massevis af dilemmaer og overvejelse. Herunder bobler revolutionen og alle de problematikker af såvel politisk som følelsesmæssig art, som knytter sig hertil.

Strange Days flyder over med atmosfære, vælter sig i effektiv suspense og indeholder en hel række mindeværdige karakterer, der ikke er farverige men fremstår virkelige. Jeg kaldte i begyndelsen af denne anmeldelse Lenny, filmens hovedperson, desillusioneret. Dét er muligvis det bedste ord til at beskrive størstedelen af filmens persongalleri, der snart sagt alle er indehavere af forfejlede fremtidsdrømme og har mistet håbet.

Underbyggende for filmens multifacetterede billedunivers er et ligeledes eklektisk soundtrack, der fungerer fremragende og vækker mindelser om det, som Oliver Stone sammenstykkede til sin Natural Born Killers (1994). Ikke alene fordi Juliette Lewis er krediteret som sanger på begge, men ligeledes fordi de to deler deres evne til at kombinere ekstremt mørke med dygtige artister og skabe en stemningsfuld lytteoplevelse, selv når sangene separeres fra filmen.

Cameron og Bigelow er her et godt par med deres kombinerede evner som historiefortællere og deres vilje til at omfavne de mørke aspekter af historien, at dyrke et særegent visuelt udtryk som mere end en gimmick. Hvem, der skal tilskrives hvilke kvaliteter, er mindre væsentligt end det ufravigeligt fremragende produkt, som deres arbejde har resulteret i. Strange Days er muligvis ikke længere en fremtidsvision i nogen bogstavelig forstand, men det ændrer ikke på, at dens kvaliteter såvel som dens relevans til stadighed er ufravigelig.


Anmeldt version: Strange Days. Dist.: Netflix. VOD. Udgivelsesland: Danmark. Format: Letterbox. Spilletid: 145 min.
Dansk DVD-udgivelse af Kathryn Bigelow og James Camerons Strange Days.
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven