Udvidet søgning
PACIFIC RIM
USA, 2013
Instruktion: Guillermo del Toro
DK-titel: Pacific Rim
AKA: Still Seas

REVIEW af Caspar Vang [05/08/13]

Med uhyreikonet Godzilla fødte den japanske filminstruktør Ishirô Honda i 1954 den såkaldte kaiju eiga-genre. Monsterfilmen. Katastrofe, rabalder og masseødelæggelser med grotesk store skabninger i centrum. Der var ikke engang gået ti år siden atombomberne over Hiroshima og Nagasaki, og bearbejdelsen af det endnu blødende sår fra Den Anden Verdenskrig var til at tage at føle på, da amerikanske atomprøvesprængninger i Stillehavet i Hondas film vakte et slumrende, øgleagtigt og tilsyneladende ustoppeligt kæmpemonster til live med ufattelige ødelæggelser til følge.

Genren har sine hengivne fans. Heriblandt den mexicanske genrefilmsinstruktør Guillermo del Toro, der startede sin karriere inden for filmen som makeup-troldmand. Vi kan takke hans allergi over for latex for, at han siden endte i instruktørstolen og i dag er en af genrens mest respekterede figurer. Fyldt med kreativitet, sære indfald og altid med en understrøm af skæv humor og personlig hjertevarme.

Med kæmpemonsterfilmen Pacific Rim hylder del Toro forbilledet Ishirô Hondas kæmpemonsterværker med stor entusiasme, kreativitet og en smittende begejstring for uhyrer, legetøjsrobotter og skæv teknofantasi. På papiret ligner det en barnlig og nuanceforladt omgang om krig mod en fremmed race, men på lærredet forvandler del Toro Travis Beachams historie til en kæmpestor underholdningshybrid af science fiction, action og katastrofefilm med nedre lag af smerte, traumer og frygt for udslettelse gennem uendelige konflikter. Fantasifuld sci-fi af den vildt fabulerende og begavede slags, der på én gang får vores fascination af undergangsfortællinger og masseødelæggelser i spil, og samtidig formår at få følelserne med trods det imponerende opbud af specialeffekter.

Som Honda forstår del Toro, at nøglen til den effektive genrefilm ikke ligger i at drukne publikum i endeløse eksplosioner, dingenotfetichisme og larm, men i at fortælle en menneskelig historie og i øvrigt lade en del af mysteriet stå åbent, så ens egen fantasi kan spille med og fylde hullerne ud. Og på trods af, at de kæmpemæssige uhyrer, kaiju, og menneskernes megarobotter er i centrum for handlingen, lykkes det del Toro at skubbe figurerne og følelserne i forgrunden og gøre os interesseret i en verden, hvor uhyrer er en ”naturlig” del af trusselsbilledet.

Setuppet er enkelt. Vi befinder os i år 2020. Gnidningerne i et undersøisk brud mellem to kontinentplader på bunden af Stillehavet har åbnet en portal, The breach, mellem to verdener, hvorved gigantiske uhyrer er sluppet igennem. Mennesket svarer igen på truslen ved at skabe egne monstre. Jaegers. Kæmpemæssige robotter designet og bevæbnet til at kunne bekæmpe uhyrerne i nærkamp. Jaeger-projektet bliver uafhængigt, da alverdens regeringer betragter det som forældet og vælger at bygge kæmpemæssige mure i stedet.

Handlingen tager fat, da den tidligere pilot, Raleigh (Charlie Hunnam fra tv-serien Sons of Anarchy (2008-)), kaldes ind i tjenesten efter fem års fravær. Kampen mod uhyrerne går skidt, og lederen af modstandshæren, Pendecost (Idris Alba), mener, at Raleigh og hans analoge, atomdrevne og udrangerede robot kan gøre en lille forskel i slaget. Raleighs robot kommer selvfølgelig til at spille en væsentlig rolle, men først må han konfrontere sin egen og medpiloten Makos (Rinko Kikuchi) fortid, idet erindringer spiller en væsentlig rolle i den teknologi, der gør piloterne i stand til at smelte sammen med den kæmpemæssige maskine i den fælles nerve-erindrings-tankevirkelighed The drift.

Med Pacific Rim rystes der igen en filmperle op af del Toros lykkepose. Og det er en glæde at kunne meddele, at den fortsat gemmer på overraskelser og fornyelser. Helt uden at ryste på hånden bevægede instruktøren sig fra den intime og uortodokse vampyrfilm Cronos (1993) videre over de internationale gennembrud med Blade II (2002) og Hellboy (2004), inden han for alvor markerede sig som en respekteret genrefilmsinstruktør med den mørke og ukonventionelle eventyrfortælling Pans labyrint (El laberinto del Fauno, 2006). Selv de sureste kritikere kunne lide den.

Det vil nok ikke være tilfældet med Pacific Rim; men er man, som undertegnede, inderst inde et stort barn, der gerne leger med på legen og favner del Toros spændende univers og den enkle fornøjelse, som ligger i actionlegetøj og kæmpemonsterfantasier, bliver storslået sommeractionunderholdning i mainstream-arenaen ikke meget bedre end dette.

Pacific Rim er vild, voldsom, visuelt overdådig og fortællemæssigt kreativ på ægte del Toro-facon. En skæppeskøn og skæv monsterfilm, der på en gang hylder Honda, Ray Harryhausen og kæmpefilmmonsternes storhedstid, og på samme tid underholder massivt med afsæt i mainstream-sci-fi-fortællingens forkærlighed for overskruede sansebombardementer og øredøvende rabalder.


Anmeldt version: Pacific Rim. Dist.: Warner Brothers. 35mm. Udgivelsesland: Danmark. Spilletid: 132 min.
Biografplakat til Guillermo del Toros Godzilla-hyldest Pacific Rim (2013).
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven