Udvidet søgning
IRON SKY
Tyskland / Finland / Australien, 2012
Instruktion: Timo Vuorensola
DK-titel: Iron Sky
AKA: Iron Sky - Wir kommen in Frieden

REVIEW af Lars Gorzelak Pedersen [31/07/13]

Den festlige finsk-tysk-australske samproduktion Iron Sky er instrueret af Timo Vuorensola, som også stod bag Star Wreck: In the Pirkinning. Der var ingen lårklaskende morsomme one-liners i sidstnævnte, men en absurdistisk humor, som hørte hjemme i spoof-traditionen men alligevel ikke rigtig mindede om noget, man var vant til. Præcis det samme kunne siges om Iron Sky. Også her er det svært at sætte fingeren på, hvad det præcist er, der gør filmens løsslupne narration så charmerende – men original er den, i ordets bedste forstand, og den bakkes i Iron Sky op af både catchy (om end smagløs) rum-scenografi og sexede (om end smagløse) nazikostumer.

I 1945 lykkes det en gruppe nazister at flygte til månen, hvor de etablerer en base og forbereder invasionen af jorden. I skolen indoktrinerer den godtroende nazi-babe Renate Richter, som er udvalgt til at få genetisk perfekt børn med supernazisten Klaus Adler, eleverne med en kraftigt forkortet version af Chaplins Den store diktator; nu kan Chaplin jo være anstrengende nok i sig selv, men han bliver absolut ikke bedre af at blive nazificeret. Frøken Richter fortæller eleverne, at den berømte scene med globussen, som udgør hovedindholdet i den nazistiske 10-minutters-version af Chaplins film, viser Førerens kærlige, fredelskende holdning til nationerne.

Det kniber imidlertid for herreracen at udvikle den fornødne teknologi til invasionen af jorden. Ved et tilfælde har den amerikanske præsident – en Sarah Palin-lookalike, der bruger samtlige sine vågne timer på motionscykling og på at fundere over, hvordan hun skal vinde den forestående valgkamp – i 2018 iværksat et mediestunt i form af en politisk korrekt månelanding, der inkluderer en afroamerikansk fotomodel ved navn James Washington.

Dårligt er måneskibet blevet parkeret og præsidentens ”Black to the Moon”-bannere foldet ud, før James falder i kløerne på månenazisterne og ironisk nok kommer til at levere den teknologi, hitlerianerne mangler. Det viser sig nemlig, at James’ mobiltelefon er meget mere avanceret end nazisternes klods af en kæmpecomputer. Mens det fjerde riges teknikere arbejder på at føre rumskibet Götterdämmerung up to date, udsættes den stakkels James for en grusom arianisering. Spændt fast til et bord injiceres han med et ”albinism serum” og tvinges til at lytte til Hitlers tirader. Inden længe er James kaukasisk (!) og ombord på Götterdämmerung for at føre nazisterne direkte ind i Det hvide hus.

Iron Sky forfølger herefter adskillige spor løseligt bundet sammen af filmens absurde stemning. På jorden overværer Renate en biografvisning af Den store diktator – director’s cut – som får hende til at indse sandheden om sin nazistiske barnelærdom. ”It’s so long” udbryder hun chokeret – spøjst nok som et ekko af mine egne oplevelser med Chaplin-film.

Mens Renate og James prøver at forpurre den nazistiske invasion, er den amerikanske præsident ikke sen til at vende den overhængende nazistiske trussel til sin fordel i valgkampen; hun sender sin kampagneleder Vivian Wagner ud i rummet for at udradere Adlers invasionsflåde; en opgave, den forsmåede Vivian påtager sig med passioneret hævntørst, eftersom Klaus har modstået hendes lidenskabelige tilnærmelser. Måske inspireret af de politiske intriger på jorden planlægger Klaus nu at kuppe sig til titlen som det fjerde riges Fører ved at eliminere den nuværende kandidat til posten… spillet af – hvem ellers? – Udo Kier.

Iron Sky har fået en hæderlig bruger-rating på imdb, mens anmeldere har været temmelig kritiske. Det, nogle har set som en useriøs sammenblanding af månenazister og politisering, har tydeligt nok været for besk en kop the for flere. Især tror jeg, at nogen har opfattet den som en satire over inhærente nazistiske træk ved moderne (amerikansk) politik. Men faktisk skal man øve betydelig fortolkningsmæssig vold på filmen for at få en sådan pointe frem. Iron Sky er nonsenspræget skæg og ballade og lader ikke som andet; men hvis den har en satirisk pointe, er den bestemt ikke, at moderne magtpolitik er ”nazisme vol. 2”, men derimod, at patetiske ideologier som den nazistiske har dårlige kår i en moderne politisk kultur, hvor marketing og branding vejer tungere end politisk ideologi. Meget af filmens humor udspringer af dette komiske misforhold.

Folkene bag Iron Sky annoncerede i 2012 både en prequel og en sequel, hvoraf sidstnævnte – med undertitlen The Coming Race – skulle være under produktion. Jeg ser frem til endnu en omgang i selskab med Vuorensola & kompagni.


Anmeldt version: Iron Sky. Dist.: Midget Entertainment. Blu-ray Disc (reg. B). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 92 min.
Dansk udgivelse af science fiction-komedien Iron Sky, hvor månenazister angriber jorden midt under en amerikansk valgkamp.
KARAKTERBOKSEN
Mikkel Svendstrup
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven