Udvidet søgning
MAMA
Spanien / Canada, 2013
Instruktion: Andrés Muschietti
DK-titel: Mama

REVIEW af Michael Sørensen [08/07/13]

Finansmanden Jeffrey (Nikolaj Coster-Waldau) taber småkagerne og går amok i en blodrus på sin arbejdsplads. Han slår et par kollegaer ihjel og flygter ud af byen med sine to små døtre. Hans bil skrider ud i et snefyldt bjergområde, og han må søge ly med sine børn i en forladt hytte. Fem år senere leder broderen Lucas (Coster-Waldau igen) stadig efter Jeffrey og de to døtre. Han er næsten løbet tør for både idéer og penge, da de to piger bliver fundet alene og forladt i hytten. Pigerne har forandret sig, og noget er helt galt. En psykolog tager pigerne i behandling, hvor han i samtaler med den ældste datter ofte støder på en reference til ”Mama”. Psykologen starter en undersøgelse, og Lucas får med kæresten Annabel både myndighed og et nyt hus til de to piger.

Andrés Muschietti er debuterende instruktør og forfatter til løjerne i Mama. Det er derfor også ham, der skal bebrejdes for hæmningsløst at slide på antallet af typiske NO-NOs, der burde have været lagt i graven, før kalenderen rundede det nye årtusinde, og den moderne gyser blev født. Her vil de fleste måske tænke, at hovedparten af gyserfilm jo er bygget op om klichéer, der kun varierer i teknik og udførelse, men det er slet ikke min anke. Mama er til tider en facepalm-fest af de helt store, for os der bare elsker horror. Vor store helt og protagonist (Coster-Waldau igen-igen) gør nemlig alle de ting, som man bare ikke vil se i en moderne gyserfilm. Han tjekker eksempelvis bag dørene, lukker skabe efter sig og falder naturligvis ned af en trappe, der sender ham på hospitalet og efterlader de uhyggelige børn alene hjemme med kæresten i dagevis. Hun følger så trop og hører stemmer gennem ventilationssystemet, drømmer syrede drømme, der skal forklare historiens plot, og finder natsværmere på størrelse med små bondegårdsdyr rundt omkring i huset.

Det sidste signalerer muligvis, at Muschietti har fundet en slidt mølpose indeholdende en lige så slidt spøgelseshistorie, der sender tankerne direkte østpå til de asiatiske gysere, der gav os mareridt for ti år siden. Det hjælper så heller ikke på sagen, at instruktøren insisterer på, at samtlige uhyggelige scener i filmen bliver udløst i en chokeffekt. Her er ingen kære mor (eller Mama) for dem med stærke nerver, der hellere vil mærke uhyggen brede sig end de korte, skarpe chok. Effekten udebliver helt i sidste halvdel af filmen, da man nærmest forventer, at noget vil springe frem, snige sig ud eller krybe op og sige bøh!

Nu skal det hele ikke blive en nedsabling af Mama, for filmen har sine øjeblikke, om end de aldrig rigtig brænder igennem for alvor. Scenerne er dystre, flotte og kunne være meget stemningsfulde, hvis man havde valgt en anden form for gys end chokeffekter. Stilen i enkelte scener er glimrende, hvor især drømmescenerne har den helt rigtige klaustrofobiske følelse, der hæver udførelsen af det slidte plot betydeligt.

Kæresten Annabel er solidt spillet af Jessica Chastain (Zero Dark Thirty, The Help), som ingen hjælp har fra Coster-Waldau, der med den sædvanlig påtagede amerikanske accent ironisk nok viser, at han overhovedet ikke hører til i denne type gyserfilm længere.

Alt i alt er Mama til tider glimrende underholdning, der desværre drukner i alt for mange ting, der både er set før og set langt bedre udført. Slutningen af filmen er ingen undtagelse. Derfor ender filmen i den tunge del af skalaen, hvor man ville være bedre tjent med at se noget helt andet.


Anmeldt version: Mama. Dist.: iTunes. VOD. Udgivelsesland: USA.
Biografplakat til den psykologiske chok-gyser Mama, som henter inspiration fra 2000'ernes overnaturlige, asiatiske horror.
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven