Udvidet søgning
INFERNO CARNAL
Brasilien, 1977
Instruktion: José Mojica Marins
AKA: Hellish Flesh

Produktion: Produções Cinematográficas Zé do Caixão
REVIEW af Lars Gorzelak Pedersen [25/06/13]

Med kun en enkelt film tilbage i Anchor Bays engelske Coffin Joe Collection-boks (Hallucinations of a Deranged Mind) er jeg nået til Hellish Flesh, én af den brasilianske kultinstruktørs José Mojica Marins’ modne værker - og, må siges, ikke blandt de mest imponerende, han har præsteret. Coffin Joe, kistemageren fra At Midnight I'll Take Your Soul (1964), optræder ikke i handlingen, og filmens medtagelse i et Coffin Joe-bokssæt må derfor skyldes, at Marins også af og til selv omtales som Coffin Joe.

Jeg havde ikke set én eneste af Marins' film, før jeg gav mig i kast med Anchor Bays udgivelse, og det har været oplevelsesrigt at få lejlighed til at stifte bekendtskab med disse horror-rariteter. Marins' værker rangerer fra det imponerende (At Midnight I'll Take Your Soul, This Night I'll Possess Your Corpse (1967)) til det utåleligt ringe (End of Man (1971)). Når der er relativt langt mellem de kritiske internet-reviews af hans film, tror jeg det har at gøre med flere ting. Først og fremmest, at det er så nemt at holde af personen Marins - interviews med ham er som regel underholdende - og dernæst, at hans film gennem så mange årtier har været relativt ukendte og først i 90'erne opnåede udbredelse i fx USA.

Anmeldelserne på nettet af Hellish Flesh er således lunkne, men dog - synes jeg - forholdsvis venlige. For den udgør ikke nogen imponerende oplevelse. Marins spiller selv dr. George Medeiros, en videnskabsmand som har så travlt med at udvikle en potent syre - ifølge de håbløse engelske undertekster så kraftig, at den kan ødelægge "a big arm" - at han helt glemmer at tage sig af sin oversete hustru Raquel. Sidstnævnte finder sig en playboy i form af Georges ven Oliver, med hvem hun planlægger at myrde sin mand. De udfører forbrydelsen ved hjælp af Georges egen syre og stikker ild til laboratoriet for en sikkerheds skyld, men George er ikke sådan at slippe af med, og måske er Oliver ikke den prins Charming, Raquel havde forestillet sig.

Som så ofte hos Marins er der voldsomme problemer med pacingen. Frem til Raquel smider syre i ansigtet på stakkels George formår Marins at pirre interessen, men derefter glider instruktøren ud i det, der er hans tilbagevendende, frustrerende svaghed, nemlig "visionære" vignetter med fokus på kødelig synd og pengebegær. Marins er måske nok en rebel, men han er også gennemsyret (get it?) af sin egen katolske opvækst, som han erkender fx i interviewet The Eye in the Portal of Hell (i Flesh & Blood Book One), og bliver efter min mening som oftest banal, når han vil illustrere et eller andet om den menneskelige natur. I samme interview inskyder Marins’ manager Roger Davila for øvrigt ”I think we’re dealing with a kind of Picasso here”, da snakken falder på Marins’ egne økonomiske ofre som en original filminstruktør, der har måttet lide for sin kunst igennem årtierne. Al respekt for Marins’ passion for filmværket, som utvivlsomt er oprigtig og stor, og som i hans bedste film sprænger lærredet. Men en Picasso? Det er måske lige at stramme den, Roger.

Fraværet af plot bliver tydeligt i filmens midterdel, hvor den gentagne brug af Marins' egen voice-over "Why, Raquel? Why???" desuden hurtigt bliver direkte irriterende; men Marins hiver stik hjem på den overraskende, makabre slutning, som efterlader én med et indtryk af en mere veloplagt film, end man netop har overværet. Det ændrer dog ikke på, at Hellish Flesh er en ordinær moralfortælling i stil med Tales from the Crypt-serien. Den er bare stift fortalt og fire gange så lang som et afsnit af førnævnte serie.

Selvom filmen bestemt er konventionel betragtet ud fra Marins' egen standard, så byder den alligevel på enkelte grænseoverskridende scener; autentiske optagelser fra en øjenoperation fik i hvert fald mig til at sidde en anelse uroligt i stolen. I 1997, hvor interviewet Eye in the Portal of Hell blev foretaget, talte Marins stadig om sin drøm om at bruge optagelser fra sin egen øjenoperation i en kommende horror-film. Så det er altså ikke disse optagelser, man er vidne til i Hellish Flesh.


Anmeldt version: Hellish Flesh. Dist.: Anchor Bay. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: England. Format: Full screen. Spilletid: 82 min.
Anchor Bays 5 disc-bokssæt The Coffin Joe Collection, som foruden en række af Coffin Joe-filmene også indeholder dokumentaren The Strange World of José Mojica Marins (2001).
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven