Udvidet søgning
BAY, THE
USA, 2012
Instruktion: Barry Levinson

REVIEW af Jane Valeur [13/04/13]

The Bay er en ”found footage”-thriller, som er instrueret, og delvist skrevet, af TV- og filmproducer Barry Levinson (Wag the Dog, Sphere, Rain Man). Modsat dens mange genrevenner består filmen langt fra udelukkende af rystende håndkamera-optagelser, men udnytter i stedet en række forskellige optagelsesmuligheder såsom Facetime, Skype, overvågningskamera, nyhedsindslag, webcam, iMessage (listen kunne fortsætte i yderligere to linjer) for at fortælle sin historie med troværdighed og i mindre kvalmende kvalitet. The Bay bliver præsenteret som en rigtig film, sammensat af en række konfiskerede, hemmelige optagelser fra en grusom begivenhed, der fandt sted i en lille by i Maryland (jep, ”Blair Witch”-staten) under en 4. juli-fejring.

Det hele starter ud med en række forvirrende, og lovende, apokalyptiske nyhedsindslag om faldne fugle og søer fyldt med døde fisk. Indslagene bliver afbrudt af et webcam-interview, hvor studenter-journalist Donna Thompson (Kether Donohue) overtager en overhængende fortællerrolle og guider os gennem filmens indhold. Tilsyneladende er det, vi ser, resultatet af en redigeringsproces af ‘fundne optagelser’ som led i at afsløre en konspiration, hvor magtfulde mænd har forsøgt at dække over blodige hændelser. Vi lærer hurtigt, at der er tale om store, menneskesultne isopoder, som har infesteret byens drikke- og badevand. Og så går der Jaws i den, for byens borgmester vil naturligvis ikke lade paniske skrig som “There’s something in the water!” ødelægge turistsæsonen, og så kan blodbadet ellers gå i gang.

Donna har selv været til stede under hændelserne og kommenterer løbende de blodige optagelser ved at præsentere personerne, hvilket ville være en smart måde at spare skærmtid på, hvis ikke det var fordi, at mængden af ligegyldige karakterer nærmest er overvældende. Donahue har udseendemæssigt en slående lighed med Ellen Page, og tilsyneladende er hendes karakter også støbt ud fra den kække, ungdommelige personlighed, jf. kommentarer som: “Oh my God, look at me... I’m running in circles” og “Why did no one tell me that my pants were too tight that day?” Det tildeler filmen et komisk element, hvilket er friskt og bizart, men også lidt forvirrende.

I modsætning til mange andre found footage-film har The Bay en meget tung lydside, hvor horror-musik (forestil dig et meget typisk horror-soundtrack) runger gennem flere scener, hvilket kan bryde lidt med troværdigheden. Godt nok udgiver den sig for at være en redigeret oplysningsfilm, men den prædiker samtidig respekt for ‘ofrene’, hvilket ikke hænger sammen med skrigende violiner over blodige billeder.

Forklaringen på dræber-isopoderne bliver serveret forholdsvis hurtigt i filmen, hvilket ikke er overraskende, da det næppe er et plot-twist værd at vente på: kyllingelort. Tonsvis af steroidefyldt kyllingelort, der er blevet smidt i en sø, blandet med en lokal atomaffaldslækage = kæmpe dræber-isopoder. Et fint miljøbevidst budskab, som til gengæld også bliver tværet i hovedet på en gennem resten af filmen. Det er den pengegriske Jaws-borgmester (“A whole lot of money is made from summer tourism!”) vs. miljøet/naturen, og naturen tager en grum hævn.

Der er masser af zombielignende, blodopkastende, vabelfyldte mennesker der panisk løber rundt og bliver ædt indefra. Samtidig er der Piranha-lignende parscener hvor kærester smider hinanden fra båd til død, og selvfølgelig er der utallige Jaws-referencer at tage af. Det hele fungerer sikkert fint nok, hvis man ikke kender til de ovennævnte film, men det er mig en gåde, hvordan superproduceren Levinson kan producere en så ukreativ og typisk gang H2O-horror. Hvad kan den byde os på, som vi ikke allerede er lidt trætte af? Det er samtidig svært at kigge forbi den voldsomme name-dropping af blandt andet Youtube, Windows Mail og Google - er der et hav af sponsorer til produktionen, eller er det bare for at gøre opmærksom på filmens virale image? Essentielt kan man forestille sig hele filmen ved at tænke Piranha som found footage-film, med Ellen Page i hovedrollen, sponsoreret af Google og med isopoder frem for fisk.


Anmeldt version: The Bay. Dist.: Momentum Pictures. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: England. Spilletid: 84 min.
Engelsk DVD-udgivelse fra Momentum Pictures Home Entertainment af Barry Levinsons økogyser The Bay.
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven