Udvidet søgning
PONTYPOOL
Canada, 2008
Instruktion: Bruce McDonald
DK-titel: Pontypool

Produktion: Ponty Up Pictures / Shadow Shows
REVIEW af Jane Valeur [14/03/13]

Da radiovært Grant Mazzy (Stephen McHattie) kører gennem en snestorm på vej til arbejde en aften, tænker han ikke videre over et chokerende sammentræf med en tosset dame på vejen. Mazzy er en populær lokal radiovært i den canadiske flække Pontypool, hvor han broadcaster feel-good-radio fra en øde radiostation med sin kollega Sydney Briar (Lisa Houle). Under en on-air-korrespondance mellem Mazzy og feltreporteren Ken Loney, som udgiver sig for at befinde sig i en helikopter, men i virkeligheden er parkeret på en bakke i byen, går det op for radioholdet, at en vred, voldelig menneskehob er gået til angreb på folk udenfor et kontor, hvor en Dr. Mendez har arbejdet med et hemmeligt projekt. Situationen har ‘zombie’ skrevet udover sig med fede bogstaver, for menneskehoben vokser sig efter sigende større og større udenfor radioens vægge, efterhånden som folk smitter hinanden med en mystisk virus. Ordet ‘efter sigende’ er her passende, for faktisk ser vi ikke så meget action, udover hvad radioværterne selv oplever indenfor stationens rammer.

Pontypool er instrueret af Bruce McDonald (The Tracy Fragments) og er baseret på bogen Pontypool Changes Everything af Tony Burgess. Filmen emmer af homage til Orson Welles’ berømte radiodramatisering af War of the Worlds og lægger sig tæt ind til medierelaterede horrorfilm som The Signal, hvor broadcastmedier centraliseres i et zombie- eller virusrelateret plot.

Der er dog tale om en anderledes zombiefilm, og det er forfriskende at se en lowbudget horrorfilm, hvor fortællingen prioriteres højere end det visuelle, uden at det foregår i rystende ”found footage”-stil. Desværre vil filmen ikke nøjes med at være en smart Welles-spoof, men viser hen ad vejen en zombie eller to, der bryder illusionen om, at der kunne være tale om fiktivt kaos udenfor radiostationen. Stadig kan Mazzys konstante, nærmest non-stop broadcasting om situationens udvikling anskues som en lytters paranoide og naive tanker om et uskyldigt radiodrama, og det er denne mulige dobbelthed, der giver filmen en dejlig åbenhed, fri for rigtige og forkerte svar. Det er et anderledes bud på en moderne kultfilm, hvor der fortælles mere end der splattes, og det giver den mere hjerne, men desværre også mindre uhygge, for zombierne bruger mere tid på at læne sig sultent op ad ruder, end de bruger på at dræbe. Ovr, og fik jeg nævnt, at de er ord-zombier? Mennesker, der bliver til ordgentagende, blodtørstige no-brainers som, tilsyneladende, ofre for det engelske sprog. Yeah, tyg lidt på det genre-twist!

Pontypool er måske ikke en film, der vil tilfredsstille en goresulten teenager efter en tur i Blockbuster, men for en horrornørd er den forfriskende minimalistisk og har et moderne koncept. Så hvis man vil have serveret en mindre larmende, mere interessant og smart horrorfilm, kunne dette være et godt bud. Det kan desuden anbefales at se rulleteksterne til sidst, da der vil blive tilføjet nogle detaljer til historien.


Anmeldt version: Pontypool. Dist.: Maple Pictures. DVD (R1 NTSC). Udgivelsesland: Canada. Format: Anamorf letterbox.
En anderledes zombiefilm, baseret på bogen Pontypool Changes Everything af Tony Burgess og med referencer til Orson Welles' radiodramatisering af War of the Worlds.
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven