Udvidet søgning
EYE, THE
USA, 2008
Instruktion: David MoreauXavier Palud
DK-titel: Eye, The

Produktion: Lions Gate Films / Cruise/Wagner Productions / Vertigo Entertainment / Paramount Vantage
REVIEW af Mark Sander Svensson [06/02/13]

Det amerikanske remake af den japanske The Eye fra 2002 handler om Sydney Wells (Jessica Alba), der får en øjentransplantation, som giver hende synet tilbage, efter at hun mistede det som barn. Mens hun indledningsvist er glad for at have genvundet synet, begynder hun langsomt at opdage, at noget er galt. Hun ser mere, end hun burde: Ikke kun de levende, men også de døde. For at forsøge at forstå, hvad dette skyldes, begynder Sydney at undersøge, hvem hendes donor var, og hvad der skete med hende.

Som en lille ”disclaimer” må jeg indledningsvis indrømme, at jeg ikke har set originalen, så den amerikanske The Eye dømmes på dens egne meritter. Det er dog ikke svært at forestille sig, at originalen skulle være en mere virkningsfuld størrelse, da David Moreau og Xavier Paluds film ikke just er nogen guldmine af stærke gyserøjeblikke. Det er der flere årsager til. For selvom ikke alle genrefilm behøver at genopfinde den dybe tallerken, er det overnaturlige gys en tiltagende svær subgenre at mestre. Det skyldes i særdeleshed den fornemmelse af gentagelse, der er i disse films opbygning og stemning. Mystikken, som forsøges bygget op omkring sjæleverdener og afdøde, der vandrer på jorden, fordi de ikke tør bevæge sig “over på den anden side”, har gentaget sig massevis af gange, og ofret, der ofte placeres i hovedrollen i disse film, skal de samme stadier igennem for at nå frem til sin helt egen lykkelige slutning. Det er kedsommeligt, hvilket også kan siges om The Eye som helhed.

En person, der er usigeligt glad for at inkludere det overnaturlige i sine historier, er horrorforfatteren Stephen King, og som mange vil vide, er det med skiftende held, han gør dette. Til tider bliver det for dominerende og ødelægger ellers stærkt opbyggede fortællinger, og andre gange fungerer det upåklageligt. Når det fungerer, er det oftest på grund af forfatterens evne til at skabe stemninger og sympatiske karakterer. Problemet med film som The Eye er, at de hverken formår at skabe stærke stemninger, der føles som andet og mere end effekter, man har fundet “cool”, og at deres hovedkarakterer ofte kun har to træk at byde på: Apati og desperation. Der mangler i høj grad et mere velfungerende stadie mellem de to, og til trods for talrige forsøg på at give Sydney Wells klare karaktertræk, som f.eks. at hun er kunstnerisk og dygtig til at spille violin, kommer det mere til at virke som en overfladisk ting, fordi det ikke forplanter sig til resten af hendes væsen. At se hende spille violin er én ting, men det ændrer ikke på, at hun i bund og grund er ganske uden personlighed – og det resulterer i, at gysermomenterne falder igennem.

Historien i sig selv er på sin vis interessant. Idéen om at lade hovedkarakterens overnaturlige syner stamme fra en øjenoperation er en smule anderledes og at spore det tilbage til donoren virker som idé også god, men problemet er afviklingen af det hele. Fra manuskript over instruktion og til skuespil er The Eye en tam affære, der savner evnen til at nå det sidste stykke ud til seeren. Det er for nemt at holde filmen ud i strakt arm og huske på, at det bare er fiktion. Det hjælper de til tider rædsomme effekter også godt på, da de i flere omgange er forstyrrende for illusionen. Det er ikke fordi, det ikke kan lade sig gøre at lave disse historier på en interessant måde. Litterært kan man kigge på Odd Thomas-bøgerne, som beskæftiger sig med præcis det samme som The Eye, men som har humor og et karaktergalleri, der er særdeles mindeværdigt.

Hvad denne film først og fremmest fremstår som, er personlighedsløs Hollywood-horror, når det er mest ligegyldigt. Den er ikke uhyggelig, plottet er ikke videre fængende, og såvel skuespil som karaktergalleri er ligeledes i den lave ende af skalaen. Der er mildest talt ikke megen positivitet at finde frem i forbindelse med filmen. Selvfølgelig kan man hive fat i ting som håndværket, der er solidt, som det så ofte er tilfældet med disse produktioner, men selv her er det ikke overvældende, og heller ikke visuelt er der for alvor nogen øjeblikke, der står tilbage i min hukommelse.


Anmeldt version: The Eye. Dist.: Scanbox. VOD. Udgivelsesland: Danmark. Spilletid: 92 min.
VoD-udgivelse af det amerikanske remake af The Eye, som kan ses på netflix. Hvad blev der lige af VHS og Video 2000?
KARAKTERBOKSEN
Lars Gorzelak Pedersen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven