Udvidet søgning
BLOOD BATH
USA / Jugoslavien, 1966
Instruktion: Jack HillStephanie Rothman
AKA: Portrait in Terror / Track of the Vampire

Produktion: Avala Film / Jack Hill Productions
REVIEW af Jane Valeur [01/02/13]

Sjældent har en horrorproduktion set så mange manuskriptændringer, hård redigering og genindspilninger af scener som Blood Bath, der startede som en spionfilm af Roger Corman i 1963, blev til en film om en seriemorder af Jack Hill, og endelig en blanding af de tre, tildelt et vampyrelement af Stephanie Rothman i 1966. Resultatet blev i alt fem forskellige film. Blandt disse er den mest udbredte den femte og sidste, hvor Hill og Rothman begge krediteres som instruktør, selvom den i dag betragtes hovedsagligt som værende en Hill-produktion.

I byen Venice, Californien, kæmper den eksperimenterende kunstner, Max (Carl Schanzer), med at sælge sine malerier i en lokal bar. En aften kommer han i et skænderi med kæresten, Daisy (Merissa Mathes), som på hjemvejen møder Max’s største kunstner-nemesis, Sordi (William Campbell). Sordi er kendt for sine populære portrætter af myrdede, nøgne kvinder, “Dead Red Nudes”, og Daisy foreslår at stå model til hans næste maleri. Hans atelier er beliggende i et gammelt klokketårn af rendyrket gotisk horror; spindelvæv, rustne lysestager og selvfølgelig en stor klokke. Atelieret er proppet med voksdukker, våben og dystre malerier, hvoraf et viser sig at indeholde en gammel, kvindelig ånd, som besætter Sordi og forvandler ham til en vampyr - fordi noget skal jo sætte gang i galskaben. Han myrder Daisy på brutal vis, sænker hendes lig ned i et basin af kogende voks og smider det hen til de andre voksdukker, som er tidligere ofre for hans malerier.

Sordi er deltidsvampyr, men kan bevæge sig frit rundt dag og nat, endda solbade og spise sandwich . Om dagen er han stille romantiker, forelsket i ballerinaen Dorian (Linda Saunders), men om natten jager han blodtørstigt unge kvinder. Det kan virke en smule forvirrende, da vampyr-Sordi spilles af en anden end Campbell, men samtidig bidrager det også til filmens lidt surrealistiske (eller måske bare voldsomt redigerede) univers.

Blood Bath har en spændende æstetik, der blander tysk ekspressionismes eksperimenterende leg med lys og skygge med gotik og bizarre elementer. Der er overraskende lidt blod, trods titlens indikation, men det viser sig at være for det bedste. Filmen har nemlig mere at byde på end bare splat, hvilket man måske umiddelbart vil have svært ved at tro efter en kort bedømmelse af plakaten, titlen og fem minutter af dens tragisk-dårlige skuespil. Skuespillet forbliver af tvivlsom kvalitet, og det fra alle parter, bortset fra Campbell, som formår at levere en forholdsvis troværdig psykopat. Sid Haig er desuden at finde i en mindre rolle og leverer nogle af filmens komiske elementer som Max’s kunstprætentiøse ven.

Blood Bath er en lidt bizar blanding af æstetiske ambitioner, gotisk horror og 60’er B-film, hvor der på den ene side er eksperimenteret med skygger og undervandsscener, og på den anden side er tildelt en solbadende seriemorder et sæt hugtænder samt tilføjet surrealistiske scener af en dansende kvinde i en ørken. Men det er alligevel ikke nær så rodet, som det måske burde være. Med tre instruktørers bud på fem forskellige film i løbet af tre år, er det faktisk et nogenlunde fornuftigt resultat, og hvis man fra starten forstår præmissen omkring Sordis forbandelse og udseendemæssige skift gennem filmen, giver den meget god mening.

Det kunne nok have været en klassiker, hvis der var brugt mere tid på karakterudvikling i stedet for et utal af scener, hvor folk løber frem og tilbage i øde gader. Det giver anledning til en flot scenografi hen ad vejen, men kunne have været undværet, især når man betragter filmens korte spilletid. Blood Bath er måske ikke så interessant som sin egen skabelseshistorie, men man keder sig heller ikke undervejs, og det hele leder op til et herligt, grotesk klimaks.


Anmeldt version: Blood Bath. Dist.: MGM. DVD (R1 NTSC). Udgivelsesland: USA. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 80 min.
MGM's amerikanske region 1-udgivelse af tressergyseren Blood Bath, der trods sin komplicerede produktionshistorie i dag regnes som primært en Jack Hill-film.
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven