Udvidet søgning
IMMORTALS
USA, 2011
Instruktion: Tarsem Singh
DK-titel: Immortals
AKA: Immortals 3D

Produktion: Relativity Media / Mark Canton Productions / Virgin Produced
REVIEW af Caspar Vang [16/11/12]

De præhistoriske mytologier er bestemt ikke et dårligt afsæt for en solid gang Hollywood-action med store følelser, teatralsk skuespil og filmteknisk kælen for øjeæblerne. Senest har Kenneth Branaghs Thor (2011) og Louis Leterriers Clash of the Titans (2010) bevist, at det er muligt at forme både den nordiske og græske mytologi til fornøjelige, moderne heltefortællinger med den helt rigtige dosering af vold, kærlighed, humor og muskuløse poseringer.

I Tarsem Singhs Immortals om den græske sagnhelt Theseus (Henry Cavill, den fremtidige ”Superman”) griber instruktøren tingene lidt mere ambitiøst an, men filmen drukner desværre i dens egen fascination af endeløse, digitalt-blodige dueller mellem computerskabte væsner og de velposerende hovedfigurer. Den flade, voldsomme og helt igennem uinteressante fantasyfilm reducerer en af den græske mytologis hovedskikkelser til en stereotyp, humorforladt actionhelt. Historien følger Theseus, som trodsigt tager kampen op mod kong Hyperion (en snøvlende, langhåret Mickey Rourke), der hærger landet i sin søgen efter Epiros-buen. Dette mytologiske våben kan befri titanerne, hvilket vil varsle gudernes undergang og en ny tid, hvor mennesket regerer.

Respekt for, at Tarsem Singh, manden bag den idiotiske drømmekrimi The Cell (2000) samt den flotte, men voldsomt prætentiøse og selvfede fantasyfortælling The Fall (2006), forsøger at løfte den i manges øjne lidt tørre græske mytologi til et niveau, hvor der er saft og kraft i billederne, og æstetikken får lov at drive fortællingen. Hvor sex får lov at være sex, og hvor volden præsenteres råt for usødet. Kroppe og hoveder eksploderer i ultra-slowmotion, og de blodtørstige drengerøve burde klappe begejstret i hænderne. Resultatet er desværre sterilt og omtrent lige så dødt som de digitale, tomme kulisser, effektfolkene disker op med og modellerer omkring figurer, der spiller så stift, ucharmerende og mekanisk, at man skulle tro, de var sprunget ud af mellemsekvenserne i et kasseret fantasycomputerspil.

Enkelte scener fungerer og liver op med grumset og beskidt realisme, som Theseus’ legendariske kamp mod Minotaurus. Her kan man se, at skuespilleren befinder sig i rigtige, byggede kulisser, men overordnet får den repeterende og dødssyge 3D-action lov at tage magten fra figurerne og historien, som grundlæggende er helt klassisk skåret, men elendigt fortalt og endnu værre visualiseret.

Indiske Singh har med Immortals reduceret Theseus til en uinteressant, hævngerrig computerspilshelt, der måske står ganske hæderligt holdt op mod den gennemsnitlige amerikanske ramasjangmetervare, men især i sidste halvdel falder fladt på snotten i den monotone, endeløse strøm af digitale splattereffekter, speed ramping (en effekt, hvor billedhastigheden justeres inden for samme indstilling) og overdreven begejstring for, hvad den filmiske værktøjskasse kan præstere, hvis man propper dollars nok i den.

I de rette hænder kan selvsamme værktøjskasse fremtrylle stoffet, drømme er lavet af, men i værste fald, som her, resultere i en film, det er umulig at engagere sig det mindste i.


Anmeldt version: Immortals. Dist.: Nordisk Film. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox.
Theseus reduceres til stereotyp, humorforladt actionhelt i Tarsem Singhs Immortals, her i dansk udgave fra Nordisk Film.
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven