Udvidet søgning
O ESTRANHO MUNDE DE ZE DO CAIXAO
Brasilien, 1968
Instruktion: José Mojica Marins
AKA: The Strange World of Coffin Joe

Produktion: Ibéria Filmes
REVIEW af Lars Gorzelak Pedersen [10/08/12]

Efter de to plotmæssigt fortløbende Coffin Joe-film At Midnight I’ll Take Your Soul (1964) og This Night I Will Possess Your Corpse (1967) brugte auteur-instruktøren José Mojica Marins samme gimmick, som folkene bag Morderisk mareridt-filmserien senere skulle bruge i forbindelse med tv-serien Freddy’s Nightmares (1988-90), idet han brugte hovedstjernenavnet som kvalitetsstempel på et projekt, der ret beset ikke havde meget med det at gøre. The Strange World of Coffin Joe (1968) – jeg benytter for nemheds skyld den engelske titel i stedet for det mindre mundrette O estranho munde de Ze Do Caixao – er nemlig en antologifilm bestående af tre fortællinger, som har det til fælles, at Coffin Joe selv ikke optræder i nogen af dem.

I filmens prolog optræder dog en slags almægtig røst, der med lidt god vilje godt kan tilskrives den sortklædte kætter. I al fald deler stemmen Coffin Joes hang til filosofisk slagfærdige fraser. De filosofiske passager i Marins’ manuskript tenderer i højere og højere grad fragmentarisk volapyk, hvor Coffin Joes nietzscheanske omvendelse og oprør imod katolske dogmer i de to første film dog gav en slags mening.

De tre episodefilm i The Strange World of Coffin Joe er følgende (idet jeg stadig holder mig til de engelske titler):

The Dollmaker: Episoden er dårligt meget mere end en vignette, hvor man ikke når at komme ind på livet af nogle af de implicerede; men det er ikke mindst derfor, at den fremstår autentisk eventyragtig. Fire bøller keder sig på kroen (der er ellers pænt gang i den) og opsnuser, at der i nærheden bor en aldrende dukkemager, som har fire super-babes til døtre. De aflægger dukkemageren et natligt visit med ondt i sinde, men får sig en slem overraskelse, da de tager plads i sengen ved hver sin dukkemagerdatter.

Tara: Antologifilmens midterste segment er en tam og plot-løs fortælling om en nekrofil ballonsælger. Det virker lidt, som om Marins her helt har glemt, at han har et publikum, og hengiver sig til sine egne fantasier i en ”lyrisk” øvelse, der kan minde lidt om Mario Bavas Nattens terror (Lisa e il Diavolo, 1972). Men som heldigvis kun varer en tredjedel af spilletiden i Bavas film.

Ideology: Marins har – tror han sikkert – gemt det bedste til sidst, i al fald er det her, han fyrer sit mest depraverede chokfyrværkeri af. En De Sade’sk professor, hvis holdninger har tiltrukket sig mediernes opmærksomhed (man mærker – og irriteres lidt over – Marins’ infantile provokationsfantasier i scene som denne, hvor hele verden opmærksomt spidser øren, mens professoren øser af sine banale betragtninger), inviterer en rival og dennes kone til at overvære en parade af umenneskelighed, som åbenbart skal udgøre empirisk bevis for, at instinktet altid er stærkere end kærligheden. Rundvisningen afslører sig snart som en ren kidnapning, for professoren har ikke i sinde at lade sine gæster gå igen, før han har overbevist dem om, at han har ret. Ideology er – ovenpå de to forrige, relativt uskyldige segmenter – en grov og grafisk affære, der chokerer mere ved sin for indspilningstidspunktet ret udpenslede kannibalismeafbildning end ved sin filosofiske dybde. Den bør, som The Strange World of Coffin Joe i øvrigt, tages en god del mindre alvorligt, end den selv gør.


Anmeldt version: The Strange World of Coffin Joe. Dist.: Anchor Bay. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: England. Format: Full screen. Spilletid: 82 min.
Anchor Bays 5 disc-bokssæt The Coffin Joe Collection, som foruden en række af Coffin Joe-filmene også indeholder dokumentaren The Strange World of José Mojica Marins (2001).
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven