Udvidet søgning
DARK SHADOWS
USA, 2012
Instruktion: Tim Burton
DK-titel: Dark Shadows

Produktion: Warner Bros. / Village Roadshow Pictures / Dan Curtis Productions Inc. / Zanuck Co. / Tim Burton Productions / Infinitum Nihil
REVIEW af Caspar Vang [10/08/12]

Det er ikke let at være i godt humør, når man har tilbragt de seneste to århundreder begravet i en kiste. For ikke at tale om den tørst, vampyren Barnabas Collins (Johnny Depp) føler, da han i 1972 endelig kommer fri af Maines mørke muld. Han lægger ud med at suge livet ud af arbejderne, der ved et uheld befrier ham fra det underjordiske fængsel.

Men Barnabas tager hele affæren pænt. Når blot blodtørsten er stillet, er han forbavsende klar i hovedet. Snart vender han, noget ude af trit med tiden, hjem til den aristokratiske, dysfunktionelle familie på godset Collinwood for at opdage, at den udødelige heks Angelique (Eva Green) har kørt familiens fiskeindustri i sænk bare for at overtage markedet med en konkurrerende virksomhed. Det var Angelique, der forbandede Barnabas til en tilværelse som blodsuger og efterfølgende sendte ham i graven. Nu forsøger Barnabas at rette op på familieæren, men den durkdrevne heks har ikke tænkt sig at give op uden kamp. Hvis hun ikke kan få Barnabas, er der ingen der kan!

Blot et hurtigt blik på handlingen til Tim Burtons skæve vampyrkomedie afslører, at den forbandede Barnabas-figur passer perfekt ind i instruktørens galleri af ensomme, isolerede og misforståede helte. Siden gennembrudsfilmene Beetlejuice (1988) og Batman (1989) fra slutfirserne har den amerikanske instruktør Tim Burton kredset omkring den udstødte enspænders kamp for en plads i tilværelsen. Ofte med et kraftigt æstetisk strejf af mørk tegneseriegotik og med stjernen Johnny Depp foran kameraet. Depp slog for alvor igennem i Burtons første hovedværk, det fortryllende gotiske outsidereventyr Edward Saksehånd (Edward Scissorhands) fra 1990, og vampyrensemblekomedien Dark Shadows, der genopliver og genopfinder den amerikanske vampyrsoap fra slutningen af 60'erne, markerer deres ottende film sammen.

Dark Shadows, skrevet af Seth Grahame-Smith, der også har lagt pen til den kontrafaktiske roman om Abraham Lincoln: Vampire Hunter, er et ambitiøst projekt, for det er i en vis forstand et værk, der kræver, at både filmskaberne og publikum holder tungen lige i munden og kan deres vampyrfilmografi på fingerspidserne. Dark Shadows er nemlig baseret på Dan Curtis' gysersoap, der løb fra 1966 til 1971 og sammenlagt havde over 1200 episoder. Det siger sig selv, at der er blevet simplificeret og kondenseret en del for at koge grundplottet og de mange forviklinger i serien ned til knap to timers gyser(u)hygge, men er man i stand til se bort fra et par løse ender hist og pist samt et uhyre omfattende persongalleri og spøgelser, hekse, vampyrer og varulve, er det en ganske hæderlig, lille gyserfabel, Burton får ud af forlægget.

Stilen er ren Burton. Filmen blander på én og samme tid kulørt og mørkt sceneri med sans for krummelurede detaljer og gotisk ikonografi som forblæste træer på bakketoppen, dunkle forvredne skove og et kringelkroget hus fyldt med hemmeligheder og skjulte passager. Det ligner næsten en af Roger Cormans Poe-filmatiseringer fra 60'erne, men kontrasten sætter ind med introduktionen af de flagrende og løsslupne 1970'eres discokugler og lavalamper. Det er et mærkværdigt stilsammenstød. På godt og ondt. 70'erne, med både rockmusik, popkultur og derfor de mest oplagte vittigheder, ender næsten med at tage magten fra den gotiske fabel, men illustrerer samtidig ganske fint Barnabas Collins' forsøg på at finde fodfæste i en tid og et sted, han overhovedet ikke hører til. Det er et træk, vi kender fra mange af Burtons uheldige helte. Lige fra den stakkels Edward med saksehænderne til politidetektiven Ichabod Crane, der i den fremragende Sleepy Hollow (1999) bliver sendt ud for at opklare en række mord, hvor fornuften ikke regerer.

Dark Shadows er et skævt og mørkt eventyr af den slags, der efterhånden er karakteristisk for Burtons skæve tankegang og mandens særprægede blik på verden, så alt i alt må man sige, at både Depp og Burton begge er tilbage i hæderlig, mørk-eventyrlig form efter den rutineprægede Alice i Eventyrland (Alice in Wonderland, 2010). Men rutinen skinner igennem, så lad os håbe på, at han næste gang har hjertet og passionen med hele vejen gennem projektet.


Anmeldt version: Dark Shadows. Dist.: Warner Bros. Entertainment. Digital 2D. Udgivelsesland: Danmark. Spilletid: 113 min.
Der er både gotik, humor, borgerlige fortrængninger og et stænk uhygge at finde i Tim Burtons Dark Shadows (2012), der noget sammenpakket forsøger at adaptere Dan Curtis' overnaturlige soap til spillefilmslængde.
KARAKTERBOKSEN
Mikkel Svendstrup
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven