Udvidet søgning
ABRAHAM LINCOLN: VAMPIRE HUNTER
USA, 2012
Instruktion: Timur Bekmambetov
DK-titel: Abraham Lincoln: Vampire Hunter

Produktion: Bazelevs Production / Tim Burton Productions / Abraham Productions
REVIEW af Caspar Vang [09/08/12]

Det kunne let være endt som lige dele tungt, historisk portrætdrama og løftet ideologisk pegefinger, men i hænderne på den russiskfødte actionauteur Timur Bekmambetov bliver myten om om Abraham Lincoln og nationens blodige vej ud af slaveriet genopladet og formet til et forfriskende mørkt eventyr, der især fascinerer med iderigdom i en tid, hvor det kniber med fornyelsen inden for fantasy- og horror-genrerne. Han har i vampyrfantasyhybriden Abraham Lincoln: Vampire Hunter allieret sig med producer Tim Burton og manuskriptforfatter Seth Grahame-Smith, der stod bag spillefilmsrevitaliseringen af vampyrsagaen Dark Shadows (2012), og med så kreative kræfter bag kameraet siger det sig selv, at det er en film, der kræver, at man er indstillet på, at det ikke ligefrem er historisk akkuratesse, som driver værket.

Bekmambetov har før skubbet genrer i uventede retninger. Den okkult og eksistentielt anlagte Wanted (2008) førte os hæsblæsende og opfindsomt gennem en udbrændt lønslaves actionfantasi, mens vampyrsagaen med Nightwatch (2004) og Daywatch (2006) iscenesatte ideologisammenstød som grumset og barsk vampyraction med fortællemæssig legesyge og visuel opfindsomhed som fællesnævner. Abraham Lincoln: Vampire Hunter fortsætter i samme dystre spor og genopfinder idérigt historien om Lincolns kamp mod slaveriet frem til slaget ved Gettysburg i 1863.

Som titlen antyder, er den egentlige fjende vampyrerne, der under ledelse af Adam (Rufus Sewell) og dække af sydstaternes oprør arbejder på at etablere deres egen nation med de sorte slaver som uudtømmelig næringskilde. Vampyrismen som metafor for slaveriets grusomhed er lige i skabet, og filmens stærkeste scener er faktisk dem, der søger væk fra den actionpakkede horror og i stedet vender sig mod det følelseskolde forbrug af mennesker som fødevarer og arbejdere uden rettigheder. Det risler koldt ned ad ryggen, da Lincoln i en hyggelig gammel apotekers kælder finder sorte sprættet op og hængende fra loftet, mens deres blod fylder skålene på gulvet under dem. Og i et prægtigt sydstatspalæ æder vampyrerne bogstaveligt talt deres sorte dansepartnere.

I rollen som Lincoln brillerer en forbavsende adræt og karismatisk Benjamin Walker, der har en slående lighed med en ung Liam Neeson. Ja, faktisk spillede de sammen i Kinsey (2004), hvor Walker agerede den unge Alfred Kinsey, mens det meste af filmen blev båret af Neeson. Sjovt nok kan man forestille sig, at et omvendt trick havde fungeret i Abraham Lincoln: Vampire Hunter, for filmen er klart mindst smidig i sidste tredjedel, hvor Walker er dækket af stiv makeup og falsk skæg. Måske Neeson som Lincoln kunne have livet den del af filmen lidt op?

Hæmmende på oplevelsen bliver også Bekmambetovs åbenlyse voldsfetichisme. Det er der som sådan ikke noget galt i, idet sprængning og forvandling af kroppen er en fundamental del af vampyrgenren, men den kommer uheldigt til udtryk i et endeløst overforbrug af redigeringsteknikken speed ramping, der kort fortalt går ud på at ændre hastighed fra normalhastighed til slowmotion inden for samme indstilling. Effekten er efterhånden ved at være en tyk actionkliché, og Bekmambetovs håndtering af den formmæssige finte, som efterhånden har fundet vej til selv de tarveligste genrefilm, virker hverken velovervejet eller særlig oplagt. Typisk dvæles der ved det øjeblik, vampyrerne får en økse, bajonet, sølvkugle eller et sværd gennem kraniet, eller legemsdele skilles fra kroppen. Her fejler opfindsomheden heldigvis ingenting, og man har været yderst kreative i forsøgene på at udtænke nye, brutale drab, men den endeløse, repeterende anvendelse af en enkel, smart redigeringsteknik er nok til at spolere meget i en ellers fornøjelig rejse gennem slaveriets helvede. Vel og mærke tænkt på en ny måde af en af mainstreamfantasygenrens mest originale filmskabere, der har skabt en fornøjelig og opfindsom, men desværre ikke formmæssigt helt veloplagt horrorfantasy ud af Seth Grahame-Smiths kontrafaktiske roman.


Anmeldt version: Abraham Lincoln: Vampire Hunter. Dist.: 20th Century Fox. Digital 2D. Udgivelsesland: Danmark. Spilletid: 105 min.
20th Century Fox' danske biografplakat til Timur Bekmambetovs modigt anderledes, men desværre også æstetisk klichéfyldte actionhorrorfilm Abraham Lincoln: Vampire Hunter (2012).
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven