Udvidet søgning
FINIS HOMINIS
Brasilien, 1971
Instruktion: José Mojica Marins
AKA: End of Man / Finis Hominis - O Fim do Homem

Produktion: Multifilmes
REVIEW af Lars Gorzelak Pedersen [07/06/12]

Ifølge kronologien på Anchor Bays engelske Coffin Joe-bokssæt skulle José Mojica Marins’ besynderlige End of Man være fra 1964 og altså produceret omtrent samtidig med hans At Midnight I’ll Take Your Soul (1964). Handlingen i This Night I Will Possess Your Corpse (1967) udspiller sig imidlertid straks efter den første film, hvilket umiddelbart – før et gennemsyn – får End of Man til at ligne et besynderligt mellemprojekt. Det gør den godt nok også, efter at man har set den, men af andre grunde. Forklaringen er den simple, at filmen ikke er fra 1964, men 1971, og at den i øvrigt ikke er en Coffin Joe-film, skønt den altså figurerer på Coffin Joe Collection-boksen. Den brasilianske regering lod på dette tidspunkt den uregerlige Marins forstå, at han venligst ikke skulle indspille flere Coffin Joe-film, og End of Man er resultatet af de anstrengelser, han i stedet kastede sig ud i.

De religiøse overvejelser og samfundskritikken har fra starten luret i Coffin Joe-seriens univers, men i nært samspil med historierne. I End of Man får de fuld udblæsning uden megen hensyntagen til en egentlig handling. Alle ting har en årsag, slår en autoritativ voice-over fast, hvorefter en nøgen mand – spillet af Marins selv – stiger op fra havet og indleder en karriere i start-70-ernes ungdomsoprørspåvirkede samfund, der til forveksling minder om Jesus’. Han forårsager mirakler ved sin blotte tilstedeværelse og samler en stadig større skare af disciple, medierne gør ham til en celebrity, osv. Det løjerlige navn Finis Hominis – ”End of Man” – tager han til sig fra en forskrækket præst, der udbryder således i kirken. Til sidst – og jeg undskylder spoileren, men det virker på den anden side ret ligegyldigt i forhold til en så ringe plot-drevet film som End of Man – afhentes mirakelmageren af ansatte fra sindssygeanstalten, og spørgsmålet hænger i luften, om det mon er Finis Hominis eller samfundet, der er tosset.

Ærligt talt: Efter 80 minutter i selskab med stift skuespil, kikset klipning og lyd, der virker som om, den er optaget i en konvolut under havets overflade, er man jævnt ligeglad. Hvis du gerne vil introduceres til Coffin Joes og José Mojica Marins’ fantastiske exploitation-verden, er det bestemt ikke her, du bør begynde. Satiren – eksempelvis i scenen, hvor en blodig, døende pige må vente i venteværelset, mens lægerne hygger sig med nøgne sygeplejersker - er formentlig ikke noget, der vil forekomme ret mange at sige noget dybsindigt, og det forbliver uvist, om End of Man overhovedet er ment alvorligt eller som en ikke specielt publikumsvenlig joke. Man tror lidt det sidste, når man hører ”Raindrops Keep Falling On My Head” og sågar et fragment af Goldfinger-temaet på lydsiden. Og mon ikke Marins har skelet grundigt til Luis Buñuels Jesussatire Mælkevejen (La Voice lactée, 1969), som udkom to år tidligere?


Anmeldt version: End of Man. Dist.: Anchor Bay. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: England. Format: Full screen. Spilletid: 80 min.
Anchor Bays 5 disc-bokssæt The Coffin Joe Collection, som foruden en række af Coffin Joe-filmene også indeholder dokumentaren The Strange World of José Mojica Marins (2001).
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven