Udvidet søgning
30 DAYS OF NIGHT: DARK DAYS
, 2010
Instruktion:
DK-titel: 30 Days of Night: Dark Days

Produktion:
REVIEW af Lars Gorzelak Pedersen [09/11/10]

30 Days of Night (2007) – baseret på Steve Niles' tegneserie i tre dele – var en dyster vampyrgyser med en (i ordets neutrale forstand) patetisk slutning, hvis effektivitet skyldtes en uhyggelig præmis: indbyggerne i den lille by Barrow belejres af dyriske vampyrer, som har frit spil i den årlige, kulsorte, månedlange Alaska-nat. Præmissen gav filmen en mareridtsagtig kvalitet, som i øvrigt virkede stærkere end de overflødigt sadistiske karaktertræk, filmen udstyrede vampyrerne med.

30 Days of Night: Dark Days er, til sammenligning, en uengagerende affære. Efter de rædselsfulde oplevelser i Barrow, hvor overleveren Stella så sin vampyrificerede mand smuldre bort i det gryende sollys, har hun – nu ikke længere i Melissa Georges, men i Kiele Sanchez' skikkelse – indledt en oplysningskampagne med landsdækkende foredrag. Dette med henblik på at underminere regeringens snedige bortforklaring af massakren som et resultat af utætte rør. Under et foredrag installerer hun kraftige spotlights, velvidende at vampyrerne (som i øvrigt er noget af et generation x-slæng i deres sorte outfits med matchende solbriller) naturligvis ikke kan dy sig for at indløse billet til hendes lattervækkende foredrag.

Da hun således griller en af de fremmødte for åben skærm, tiltrækker hun sig opmærksomhed fra en trio af uerfarne, men overmodige vampyrdræbere. Disse får hjælp fra Dane (Ben Cotton), en halvvampyr, som ved, hvad der rører sig i blodsugernes verden. De fem indleder jagten på vampyrdronningen Lilith, den virkelige arkitekt bag Barrow-massakren, som i sin hær tæller både levende og udøde agenter.

Dark Days falder stilfærdigt ind i geleddet af nyere, actionprægede horror-film, der kredser om vampyrjægere samt gode og onde monsterklaners krig mod hinanden. Den har ikke meget at tilføje til skabelonen, som kendes fra bl.a. Blade- og Underworld-serierne, Rise (2007) og sågar Angel-tv-føljetonen (1999-2004). Det er ganske vist længe siden, jeg så Near Dark (1987), men atmosfæren i nogle af Dark Days' mere langtrukne scener ledte også tankerne i retning af Bigelows 80er-gyser. Endelig er ideen om menneskelige infiltratorer, der assisterer vampyrnetværket i håb om selv at blive ”omvendt”, heller ikke ligefrem ny længere.

Manuskriptet af Ben Ketai og tegneseriens forfatter Niles henfører handlingen til Los Angeles' gader, og den effektive kombination af sort nat, hvid sne og rødt blod, som prægede etteren, er skiftet ud med en trist og kun alt for velkendt orangebrun palette. Det største problem med Dark Days, som bevæger sig fra den ene uinteressante kulisse til den næste, er dog, at storbygaderne, nogle forfaldne bygninger og underjordiske gange langtfra matcher forgængerens velvalgte location. Heller ikke skibet, hvor finalen udspiller sig, udnyttes til at skabe en klaustrofobisk stemning.

I stedet forsøger Dark Days sig med psykologisering, men uden, at figurerne nogensinde for alvor bliver andet end karakterklicheer. Vi skal eksempelvis igennem alt for mange søvndyssende dialoger, hvor enkemanden Paul (Rhys Coiro) og Stella ”vil jeg nogensinde lære at elske igen” Oleson udveksler smertelige memoirer og tøvende blikke, mens den lige så endimensionale Amber (Diora Baird) står for filmens begrænsede comic relief, der begrænser sig til lejlighedsvise udgydelser af ”fuck it” og ”what the fuck”. Musede Mia Kirschner er anti-typecastet som vampyrdronningen Lilith, der imidlertid aldrig avancerer til andet end endnu et Elisabeth Báthory-knockoff.

Dark Days er en blødere, ligeså humorforladt, men mindre intens oplevelse end seriens første film – dette bortset fra en enkelt overraskende brutal scene, hvor en wannabe-vampyr demonstrerer sin beredvillighed ved at flå halsen op på et skrigende offer.


Anmeldt version: 30 Days of Night: Dark Days. Dist.: Sony Pictures Home Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 88 min.
SF Films danske release af Ben Ketais uengagerende 30 Days of Night: Dark Days (2010).
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven