Udvidet søgning
HAUNTING IN CONNECTICUT, THE
USA, 2009
Instruktion: Peter Cornwell
DK-titel: Hjemsøgt

Produktion: Cold Circle Films / Integrated Films & Management
REVIEW af Caspar Vang [23/06/09]

Skal man tro the buzz og what's hot-sladderen på den internationale gyserscene, og til dels også den hjemlige, så er det, der sælger bedst for tiden, skrappe skrækfilm, hvor fokus ligger på fysisk ubehag og lemlæstelse frem for uhygge og spøgerier af den gode gamle slags.

Det kan ganske enkelt ikke blive blodigt nok, og filmene står nærmest i kø for at overlæsse publikum med torturrædsler og skræk af den mere realistiske slags. Derfor er det også ganske interessant, og modigt af distributørerne, at to af de skrækfilm - spillefilmsdebutanten Peter Cornwells Hjemsøgt og de engelske Guard-brødres The Uninvited (2009) - der er landet i de danske biografer her i forsommeren, hvor der jo ligesom til Halloween er tradition for den slags, er af den relativt milde variant. ”Den bløde, kedelige mellemvare”, vil de sure, blodtørstige horror-fans hævde, men er man i det rette hyggegyserhumør (og det var jeg) er begge hæderlige, velspillede og traditionelle gyserfilm i den lidt jævne ende. Men som sagt... i det rette humør skal der ikke så meget til.

Den bedste af de to er nok Cornwells Hjemsøgt, baseret på virkelige begivenheder, en god gammeldags spøgelsehusgyser, hvor en familie med problemer og traumer i rygsækken flytter ind i et hus med en uhyggelig fortid. Lyder det bekendt? Setuppet har vi set hundredvis af gange før, så der bruges desværre ikke så meget tid på opbygning, men springes direkte på chokvognen i denne film, hvor bøh-faktoren er ret høj. Heldigvis er den billedmæssigt også stemningsfuldt, flot realiseret af cheffotograf Adam Swica, lidt for smart klippet, men frem for alt uhyre velspillet, især af Elias Koteas som cancersyg præst, der minder om en krydsning mellem Peter Falks Columbo-figur og fader Merrin fra Eksorcisten (The Exorcist, 1973); hvilket betyder, at jeg på trods af det lidt tynde og velkendte materiale kan se igennem fingre med meget. Man kan virkelig mærke, at Cornwell har brugt tid sammen med skuespillerne og ikke bare leverer materialet på rutinen.

Matt (Kyle Gallner) er ramt af livstruende cancer. Sygdommen tærer på både familiens følelser og økonomi, men takket være den stærke moder Sara (Virginia Madsen) holder de stadig sammen. Men da de lange transporter til og fra sygehuset rammer sønnen hårdt, beslutter de at leje en gammel landejendom i Connecticut. Et gammelt hus med sjæl, knirkende gulvbrædder og et aflukket kammer i kælderen. Tidligere bedemandsforretning, opdager de til deres rædsel. Nok ikke det mest opmuntrende for en knægt, der ligger lige på vippen.

Husets fortid viser sig at have indflydelse på de nye beboere. Faderen (Martin Donovan), tidligere alkoholiker, søger tilbage til flasken, og Matt ser syner af mystiske seancer, ektoplasma, nekromanti og bedemandsmakkerparret Jonah (Eric J. Berg) og den skumle Aickman (John Bluethner), prototypen på en dubiøs okkultist. Der er også en yngre teenagerpige og to børn, hvilket giver familien og spøgerierne fylde og dimensioner.
 
Naturligvis er der også et mysterium, der skal opklares, og da Matt begynder at grave i stedets fortid, dukker en mystisk sag om flere hundrede lig, der var forsvundet fra en nærliggende kirkegård, op. Under gulvbrædderne finder han en æske med afklippede øjenlåg og billeder af døde mennesker, men hvordan hænger det sammen med spøgerierne i huset? Kyndig hjælp hentes af præsten Popescu (Koteas), han skulle sgu ha' sin egen serie a la Kolchak: The Night Stalker (1974), der véd en ting eller to om de døde og mørk magi.

Hov, nævnte jeg indledningsvis, at filmen er baseret på virkelige hændelser? Tja, man kan jo aldrig vide med gespenster og virkelighed, men et hurtigt greb i boghylden og spøgelseslitteraturen afslører, at filmen er løst baseret på eller inspireret af historien om familien Snedeker beskrevet (og voldsomt kritiseret) i forfatteren Ray Gartons spøgelsesbog A Dark Place. Jeg tror ikke, vi skal lægge så meget i det, for selvom filmen åbner med en semifiktiv interviewsituation, hvor instruktøren stiller spørgsmål til moderen - suverænt spillet af Virginia Madsen, som vi naturligvis husker for hendes gode præstation i Candyman (1992) - så prøver filmen på intet tidspunkt at overbevise os om, at det, vi sidder og kigger på, er den skinbarlige sandhed. Heldigvis.


Anmeldt version: Hjemsøgt: The Haunting in Connecticut. Dist.: Midget Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 98 min.
DVDTJEK
Hjemsøgt: The Haunting in Connecticut. Dist.: Midget Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 98 min.

Midget Entertainments DVD-udgivelse af Peter Cornwells gammeldags spøgelsesfilm i de danske biografer er en '2-disc special edition'. Kvaliteten af selve filmen er upåklagelig og det er ved gensyn stadig en hæderlig lille spøgelsesgyser, der formår at få det meste ud af sit rodede setup. Angiveligt baseret på en virkelig hændelse. Billedkvaliteten er upåklagelig (anamorfisk letterboxed) og der er et effektivt lydmiks af den lidt støjende slags i DTS og Dolby 5.1. Samt valgfrie danske undertekster.

Bonusskiven indeholder en trailer for filmen og tv-produktionen, John Cavanaughs 51 minutter lange A Haunting in Connecticut (2002), der har dannet grundlag for handlingen. Ikke en sindsoprivende oplevelse, men okay som bonus, hvis man interesserer sig for sagen.

Caspar Vang (november 2009)
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven