Udvidet søgning
NOTTI DEL TERRORE, LE
Italien, 1981
Instruktion: Andrea Bianchi
DK-titel: Zombie nattens terror
AKA: Burial Ground / Nights of Terror / The Zombie Dead / Zombie Horror / Zombie 3

Produktion: Esteban Cinematografica
REVIEW af Caspar Vang [04/11/08]

Første gang, jeg stiftede bekendtskab med Andrea Bianchis Le notti del terrore, var med mit 'kultfilm'-ungdomsskolehold. Vi snakkede italienske zombier og exploitation-film og havde Lucio Fulcis og Bruno Matteis Zombi 3 (1988) i kalenderen. Uncuts VHS-guru, Kristoffer Ovesen, også kendt som oVHSen, havde lånt mig en videokassette med Zombie 3. Der altså viste sig at være en alternativ titel for Bianchis Le Notti del terrore. Jeg havde ikke på forhånd tjekket kassetten, så eleverne blev snydt for Fulcis film og fik altså i stedet serveret den forkerte gang zombiesmat. Men der var ingen sure miner: Filmens gustne stemning, de vilde splattereffekter, det hysteriske skuespil, et fræsende synthesizer-score, passende mængder af lummer jazz og filmhistoriens mærkeligste barnezombie gik rent ind, og eleverne kårede senere filmen som kursets bedste film. Fuckmesideways!, den var oppe mod film af Paul Bartel, Abel Ferrara, Ricky Lau og Dario Argento.

Le notti del terrore - måske bedre kendt under titlerne Zombi Horror, Zombie 3 og Burial Ground - er, som man sikkert allerede kan gætte ud fra ungdomsskoleelevernes reaktion, en herlig, snasket, intelligensreduceret gang zombievanvid. Sjov, elendig og hæmningsløst blodig på den gode måde. For nu at citere en af exploitation-filmgenrens mest udtrådte klicheer: Så dårlig, at den er god. Og så alligevel ikke helt så dårlig, for samtidig med, at man kan svælge i filmens uhyrligheder, rædsomme skuespil og dilettantiske specialeffekter, så leverer den faktisk rigeligt af den grusomme, snuskede og grumsede maddikestemning, som vi finder i de bedste af den italienske splatterbølges film, og, selvom Le notti del terrore ikke helt har format til at vippe genrens kanoniserede perler af tronen.

Handlingen udspilles omkring en flok swingers, der er på hyggeweekend i en landlig villa. De erotiske udskejelser kommer aldrig rigtig i gang, for hyggen tager en uhyggelig drejning, da en okkult profeti går i opfyldelse, og zombierne fra en nærliggende krypt rejser sig fra graven og omringer huset på jagt efter frisk menneskekød. Da swingerne først er fanget af de belejrende zombier, er man åbenbart løbet tør for papirlapper fra manuskriptforfatteren Piero Regnoli, der også stod bag manuskriptet til Umberto Lenzis Rædslernes blodige by (Incubo sulla città contaminata, 1980). Fra cirka halvvejs inde har mange af scenerne og store dele af dialogen (givetvis også takket være den rædsomme amerikanske dub) et arbitrært skær over sig og bærer præg af at være improviseret på stedet. Hvilket der for så vidt ikke er noget galt med, da det forøger underholdningsværdien betragteligt og giver begivenhederne en uforudsigelig frisk kant.

Filmen er indhyllet i masser af grum, irrationel nonsensstemning af den slags, der gjorde Fulchis Zombiernes by (Paura nella città dei morti viventi, 1980) og Woodoo: Rædslernes hotel (E tu vivrai nel terrore - L'aldilà, 1981) verdensberømte blandt exploitation-publikummet, men i iscenesættelsen udviser Bianchi ikke helt opfindsomhed og kreativitet som den italienske splatterbedstefar. Så det siger næsten sig selv, at det er specialeffekterne og de modbydelige momenter, der står som filmens klare højdepunkter. Dem er der til gengæld også rigeligt af, og filmen dækker de fleste måder, man kan forestille sig en zombie fortære et menneske på... og et par stykker, man ikke havde forestillet sig, hvor blandt andet en sej hovedafskæring med le vakte stor jubel hos de unge mennesker. Det absolutte highlight må dog være den incestuøse mandsling Michael (Peter Bark), som lystigt gramser på sin moders bryster: ”I loved your breast so much, mama!”, klynker han, hvilket selvfølgelig er et perfekt setup for en af filmhistoriens herligste brystvorteafbidningsscener.

Bottom line er vel, at Le notti del terrore ikke er en af genrens klassikere, men Media Blasters / Shriek Show har givet den en royal behandling, og har man hang til pastasplat i den underlødige ende, og rammes man mindst et par gange om året af zombiefeberen, så vil deres udgivelse af Bianchis lille smatperle med garanti gøre lykke i filmsamlingen. Når bare man husker på ikke at tage løjerne alt for alvorligt.


Anmeldt version: Zombie nattens terror. Dist.: Another World Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 81 min.
DVDTJEK
Zombie nattens terror. Dist.: Another World Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 81 min.

Zombieentusiasterne fra Another World Entertainment har tilføjet denne gement fucked up, lille fine B-film til deres katalog af zombielækkerier og det er et ganske hæderligt print, de har slæbt frem fra de udødes krypt. Bianchis zombiesjasker hører måske ikke til toppen af poppen inden for genren, men er man til italienske 80'er-splatterier og usædvanlige exploitationfilm scorer den ekstra point på mærværdighedsfaktoren. Hvilken anden film kan prale med en brystbidende incestzombie som hovedattraktion? Jeg kan i hvert fald ikke lige komme i tanke om nogen.

Som sagt står filmen nydeligt. Anamorfisk lbx (1,85:1) og med Dolby Digital 2.0 lydspor på engelsk eller italiensk, der kan anbefales, hvis man vil i den rigtige pastasplatterstemning. Bonusmaterialet inkluderer slideshow samt trailershow til andre modbydelige herligheder fra AWE. Undertekster på dansk, svensk, norsk og finsk.

Caspar Vang (december 2010)
KARAKTERBOKSEN
Mikkel Harris Carlsen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven