Udvidet søgning
WILLOW
USA, 1988
Instruktion: Ron Howard
DK-titel: Willow

Produktion: MGM (Metro-Goldwyn-Mayer) / Imagine Entertainment
REVIEW af Mikkel Harris Carlsen [09/06/08]

Hvor charmerende fantasy-filmen Willow end måtte være, så er den også fantasy uden megen fantasi. George Lucas har igen tømt sin barndoms skattekiste med eventyr, mytologi og popkulturelt arvegods ned i en historie, som er forbløffende fantasiløs, når man tager i betragtning, at manden generelt opfattes som en af filmfantastikkens vigtigste bidragsydere. Det er pinligt at høre ham sige, at han har haft filmen ”on his mind” i 15 år. Willow er således et kaloriefattigt sammenkog af Søndagsskole, Tolkien og Disney uden en eneste selvstændig tanke i sit hoved, også skæmmet af en lidt uhomogen blanding af fjollet slapstick og episk drama (som vel egentlig også skæmmede Peter Jacksons ”Ring” - jeg vil aldrig tilgive ham for at lade Legolas surfe ned ad mûmakens snabel).

”It is a time of dread…”. Den onde dronning Bavmorda holder landet (hvilket land?) i et jerngreb, men spåmænd har forudset, at et barn vil ende hendes tyranni. Da lille Elora Danan kommer til verden i dronningens skumle dungeon, hvor rigets vordende mødre holdes indespærret, tatoveret med the mark, flygter jordemoderen med hende. Inden jordemoderen nedlægges af Bavmordas monstrøse sporhunde, når hun dog lige at søsætte den lille på en flod. Barnet driver nu ned til dværgenes land (rollelisten inkluderer 225 dværge), hvor Willow Ufgood og hans familie tager hende til sig. Willow er en simpel bonde, som drømmer om at blive en mægtig troldmand, og da landsbyen hærges af sporhundene, og det besluttes, at Willow og en flok følgesvende skal bringe barnet til menneskenes - daikiniernes - land, får han mulighed for at forfølge sin store drøm. Den første daikini, de møder - en beskidt og ubehøvlet mandsperson i et bur - virker dog ikke som en indlysende kandidat til forældrerollen, men da alle er ivrige efter at komme hjem i sikkerhed, overlades barnet til manden med det lidet betryggende navn Madmartigan. Men så let skal Willow dog ikke slippe, når nu skæbnen - og feernes dronning - har udset ham til en større rolle, og efter mange trængsler kan han endelig konfrontere Bavmorda på hendes borg sammen med Madmartigan, Airk og hans hær af frie mænd, troldkvinden Fin Raziel og dronningens datter, Sorsha, som har vendt sig mod hende af kærlighed til Madmartigan.

Lucas har overladt instruktionen til Ron Howard, der bidrager med professionelt håndværk. New Zealand er en gavmild kulisse, men man kunne godt savne lidt mere visuel bravur. Noget af filmens konceptdesign blev lavet af tegneserie-unikummet Moebius og fantasy-illustratoren Chris Achilleos, men mig bekendt er intet af det at finde i den færdige film, som har en ret konventionel æstetik, bortset fra en meget særpræget stop-motion-drage. Lucas har formodentlig hygget sig hjemme på Skywalker Ranch med at hitte på mytologisk klingende navne: Aldwin, Burglekutt, Galladorn, men det hænger dårligt sammen. Der refereres sarkastisk til ”the king of Kashmir”, selvom filmen skal forestille at udspille sig i et hermetisk lukket fantasy-univers, ligesom et par diminutive brownies snakker med fransk accent (den ene af dem hedder oven i købet Franjean). Lucas har ikke været så heldig med sine side-kicks i nyere tid.

Dværgen Warwick Davies, der tidligere havde arbejdet for Lucas som ewok i Return of the Jedi (1983), er okay i den ensidige hovedrolle, mens Val Kilmer virker underligt anakronistisk som sværdsvingende helt. Joanne Whalley, der efter optagelserne blev Joanne Whalley Kilmer, har intet at gøre godt med i den dekorative rolle som Sorsha. Bedst er Jean Marsh som den onde dronning, men det er også den sjoveste rolle, og den altid imponerende Pat Roach gør også en god figur som den Skeletor-agtige General Kael, der i øvrigt skulle være opkaldt efter filmkritikeren Pauline Kael. Medmindre man synes, at blebørn på film er det sjoveste i verden, vil man nok ret hurtigt blive træt af de konstante reaction shots af babyen (bange, glad, mut).

Blandt de gode ting er den førnævnte drage af stop-motion-mesteren Phil Tippett, en rimeligt medrivende chase med hestevogn, enkelte gode gags (”Gentlemen, meet Llug”) og et fabelagtigt smukt score af James Horner, mens han stadig var på toppen. Mere end noget andet er Willow en skelsættende effekt-film, hvor morphing-teknikken blev brugt for første gang, men af samme grund er den også hurtigt blevet antikveret. Hvad der var cutting edge i 1988, var oldnordisk i 1992, da Terminator 2: Judgment Day blæste os omkuld.

Vanen tro havde Lucas oprindelig planlagt Willow som en trilogi, men da filmen kun blev en moderat succes ved billetlugerne, blev den fortsatte historie i stedet til romanserien Chronicles of the Shadow War af Chris Claremont med Elora Danan som hovedperson.

På trods af mine lunkne forbehold overfor denne fantasy light, vil jeg dog altid huske Willow med varme. Den gjorde stort indtryk på mig som 13-årig og inspirerede i øvrigt min interesse for filmmusik (og siden klassisk). Jeg skal aldrig glemme, da jeg sad i den lille biograf på Englandsbåden på vej til London og oplevede spirituel henrykkelse pga. Horners åbningsmusik. Mens Elora Danan drev ned ad skæbnefloden, forstod jeg pludselig, at man muligvis kunne købe musikken på plade, og da jeg rejste tilbage til Danmark med Lp'en i bagagen, var det som at komme hjem med den Hellige Gral.


Anmeldt version: Willow: Special Edition. Dist.: SF Film. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 121 min.
DVDTJEK
Willow: Special Edition. Dist.: SF Film. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 121 min.

SF Film har været så flinke at udgive Ron Howards flotte, men lidt spraglede fantasystorfilm Willow på dansk DVD i "Special Edition". Udgivelsen har efterhånden en del år på bagen, men det gør ikke så meget for udgivelse er i fin kvalitet (anamorfisk lbx-overførsel i ratio 2,35:1) og THX-optimeret lyd i Dolby Digital 5.1.

Bonusmaterialet består af tv-spots, trailers, et billedgalleri samt et medrivende kommentarspor af short actor Warwick Davis der læsser godt på med anekdoter og baggrundsinformation. Desuden indeholder skiven to featuretter: produktionspromoen "Willow the Making of an Adventure" (21 min. i rædsom videokvalitet) samt "From Morf to Morphing: The Dawn of Digital Filmmaking" (17 min.). Ikke vildt overdådigt nutidens DVD-sæt taget i betragtning, men en okay lille pakke for Willow-fans. Og skiven kan efterhånden fås de fleste steder for en halv hundredlap, så der er ikke så meget at pive over.

Caspar Vang (juni 2008)
KARAKTERBOKSEN
Caspar Vang
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven