Udvidet søgning
SWEENEY TODD: THE DEMON BARBER OF FLEET STREET
USA / England, 2007
Instruktion: Tim Burton
DK-titel: Sweeney Todd: Den djævelske barber fra Fleet Street

Produktion: DreamWorks SKG / Parkes/MacDonald Productions / Warner Bros. Pictures / The Zanuck Company / Film IT
REVIEW af Søren Hardy Rasmussen [05/02/08]

Barberen Benjamin Barker (Johnny Depp) vender tilbage til London en mørk, bitter nat efter 15 år i en fangelejr. For at tage hans brud fra ham blev han falsk anklaget af den onde dommer Turpin (Alan Rickman), og nu vender den unge, naive barber tilbage som en forandret mand. Et monster, som vil give Turpin og hele London en ekstra tæt barbering. Slice, dice…

Jeg har tilbedt Tim Burton, siden jeg første gang så en af hans film. Jeg tror, det var den første af hans Batman-film (1989) eller den vanvittige Beetle Juice (1988). Siden har jeg trofast fulgt ham gennem tykt og tyndt, og bortset fra enkelte film anser jeg dem alle for at være geniale. De bærer alle et umiskendeligt præg, et kunstnerisk udtryk som er genkendeligt, anderledes... og genialt. En ægte auteur.

Alene indledningssekvensen bærer Burtons umiskendelige fingeraftryk, og selvom den, i mine øjne, burde være lavet i regulære effekter i stedet for CGI, så lægger den en passende stemning for det, der er i vente. Samtidig brager den, i en musical, så vigtige musik ud med den første skuffelse (der er kun få af dem). Burtons sædvanlige musikalske troldmand Danny Elfman har ikke produceret filmens score. Musikken er i stedet lavet af Stephen Sondheim, som oprindeligt skrev musik og sang til Broadway-musicalen af samme navn. Selvom han har præsteret et udmærket soundtrack, så savner man lyden af Elfman, som gennem så mange år er gået hånd i hånd med Burtons film.

Den hjemvendte Barker kalder sig nu Sweeney Todd, og han finder snart ud af, at hans smukke kone har begået selvmord, og hans datter lever hos Dommer Turpin, der er hendes værge. Den bitre mand synker nu helt ned i morderisk vanvid, og han vil tage sin hævn over dommer Turpin og hans sleske håndlanger Beadle Bamford (Timothy Spall). Samtidig vil han hævne sig på resten af de London borgere, som lever af at træde på dem, der er under dem. Da Sweeney genetablerer sig i Benjamin Barkers gamle lokaler, stifter han bekendtskab med den mærkværdige Mrs. Lovett (Helena Bonham Carter), der producerer sine elendige kødtærter i huset, hvor han engang levede lykkeligt med sin gravide brud. Mrs. Lovett mangler ordentligt kød til sine tærter, og snart blomstrer et grotesk samarbejde. Mrs. Lovett elskede i sin tid barberen Barker på afstand, og via samarbejdet prøver hun også at gøre drømmen om et liv med ham til virkelighed. Da den unge knægt Toby (Ed Sanders) føjes til Sweeney og Mrs. Lovetts groteske husholdning, er den perverse familiestruktur sluttet, og Mrs. Lovett prøver at leve sine drømme ud. Men har hun nu tænkt over alle detaljer, når det gælder hendes dæmoniske barber eller hendes nye adoptivsøn?

For at filmen ikke bliver alt for grum, følger man samtidig den unge sømand Anthony (Jamie Campbell Bower) og hans klassiske forelskelse i Todds datter Johanna (Jayne Wisener). Denne historie er en meget klassisk musicalfortælling og løfter det dystre tungsind lidt. Vi stifter også bekendtskab med svindleren Adolfo Pirelli (Sacha Baron ”Borat” Cohen), der genkender barberen Barker i Sweeney og prøver at afpresse ham.

Historien om ”the Demon Barber of Fleet Street” er blevet filmatiseret før og trækker sin slægtslinie helt tilbage til litteraturens verden og gammel folklore. Den dæmoniske Barber er blevet filmatiseret både i sort/hvid og på TV. Dette er måske grunden til, at Burton har valgt den anderledes tilgang til historien. Musicalen har ikke en markant placering i tidens filmkultur. Den er blevet afløst af musikvideoen og teater-musicalen, men af og til, og oftere og oftere, dukker der musicals op i filmens verden. Musicals som Chicago (2002) og Moulin Rouge (2001) husker de fleste nok, og Tim Burton har før haft fingre i genren med The Nightmare Before Christmas (1993) og Corpse Bride (2005).

Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street
er en musical, men man skal ikke lade sig afskrække af det. Burton griber nemlig genren og transformerer den til sit personlige udtryk. Sangene udvikler sig ikke til store dansenumre, men udtrykker i stedet filmens replikker og handling, som var det en opera. Handlingen stoppes ikke pga. sangene, men flyder videre, og det gør, at man egentlig glemmer, at det er en musical, man sidder og ser. Til gengæld vækker det så tanken, om det overhovedet havde været nødvendigt for Burton at lave historien om Fleet Street-barberen om til en musical. Den havde også fungeret udmærket som en regulær film.

Filmen bevæger sig i Poes mørke verden, hvor sindet og kældrene gemmer på nye og gamle synder og perversiteter. Den blander sig visuelt med det groteske gys fra mangen en gammel Gru-tegneserie, og resultatet er en gotisk hyldest til det makabre og groteske. I Tim Burtons hænder forvandles London til en mørk, ekspressionistisk labyrint, hentet direkte op fra helvedes dyb. Byen er en afspejling af Sweeneys dystre sind, og skildringen af den danner udgangspunkt for en samfundskritik, der stadig er aktuel den dag i dag. London er i Sweeney Todds sind, og dermed også i Burtons filmiske blik, en betændt byld fyldt med uretfærdighed og elendighed. En byld, som skal renses ud, og hvor alt, der omgiver barberen, er uden betydning. Kun hævnen tæller.

Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street er en ægte Tim Burton-film, som kan anbefales varmt, hvis man kender Burtons stil og kan lide den. Burton har skruet en visuelt flot og gribende film sammen, som er en værdig tilføjelse til hans gotiske mesterværker.


Anmeldt version: Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street. Dist.: Warner Bros. Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 111 min.
DVDTJEK
Sweeney Todd: The Demon Barber of Fleet Street. Dist.: Warner Bros. Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 111 min.

Der bydes ikke på noget ekstramateriale i denne udgivelse af Tim Burtons Sweeney Todd. Men gensynet med endnu et stykke af Burtons makabre fantasi er nu ganske kærkomment alligevel. Specielt her, hvor dagene bliver kortere, og mørket trænger sig på, er Burtons gotiske fantasier gode at varme sig på… ”Kødtærte og lunken øl… anyone!?”

Sweeney Todd tager sig godt ud på DVD-formatet, og filmen tager ikke voldsomt skade af at blive flyttet fra det store biograflærred og hjem i den hyggelige stue. En velvoksen skærm og passende lydanlæg må dog anbefales, for Sweeney Todd er i høj grad en audiovisuel oplevelse. Lyden præsenteres i Dolby surround 5.1, og billedeformatet er 16:9 Widescreen.

En lille kommentar skal DVD-menuen have med på vejen. Der er på ingen måde gjort noget specielt ud af den, men den lægger stemningen rigtig godt helt fra start og er en herlig, lille detalje, som jeg nød uproportionelt meget.

Skal man brokke sig over noget, må det være, at filmens indledningssekvens i endnu højere grad end i biografen tager sig skidt ud. Det ville have klædt Burton at lave en gammeldags stop-motion special-effekt-sekvens i stedet for den sterile CGI-version, det er blevet til. Filmen har nogle E.A. Poe-agtige træk, som leder tankerne hen på gamle, klassiske gys som f.eks. engelske Hammers produktioner. Den stemning kan CGI-effekterne på ingen måde underbygge. Men okay, det er ikke noget, der ødelægger en ellers rigtig god filmoplevelse.

Sweeney Todd er endnu engang en god oplevelse, og DVD’en skal have de varmeste anbefalinger med herfra.

Søren Hardy Rasmussen (oktober 2008)
KARAKTERBOKSEN
Caspar Vang
Mikkel Harris Carlsen
Kristian Roldsgaard Jensen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven