Udvidet søgning
CLOVERFIELD
USA, 2008
Instruktion: Matt Reeves
DK-titel: Cloverfield

Produktion: Paramount Pictures / Bad Robot
REVIEW af Søren Hardy Rasmussen [01/02/08]

Cloverfield er en ny tilgang til den klassiske Godzilla-historie og en effektiv en af slagsen. Engang imellem har man en så fantastisk filmoplevelse, at man er nødt til at tøjle entusiasmen for at være bare nogenlunde objektiv, når anmeldelsen skal skrives. Jeg forlod biografen på efterdønningerne af det, jeg bedst kan beskrive som et regulært sus. Det er trods alt sjældent, jeg får det af en film, og jeg er derfor ikke sikker på, at jeg kan være bare tilnærmelsesvist objektiv, når det gælder Cloverfield. Den er på mange måder et mesterværk af underholdning.

Det er en ordinær dag i New York, og her lærer vi vores hovedpersoner at kende. Alle en del af det samme unge, trendy New York-miljø. Robert er på vej til Japan i en stor ledelsesstilling, og en overraskelsesafskedsfest er under opsejling. Man glemmer næsten filmens egentlige tema og bliver suget ind i kærlighedsdramaet mellem Robert og Beth og de mange andre små historier, der udspiller sig under festen. Kærlighedsfortællingen dukker på snedig vis op hele filmen igennem, uden at det virker påtaget. Cloverfield er skudt som en ”hjemmevideo”, og kærlighedshistorien er en tidligere optagelse på samme bånd, som selve katastrofen. Den starter og slutter forestillingen og dukker op her og der, hvor der af den ene eller anden grund er et hul i hovedfilmen. Dette fungerer som en smuk ramme om en ellers brutal historie. Indledningen minder mest om et typisk New York-drama, og det er god stil, for man kommer virkelig godt ind på hovedpersonerne. Det er altid godt at kende de mennesker, der snart skal løbe skrigende rundt i små cirkler, rigtig godt.

Da aftenen når sit højdepunkt, lyder den første fjerne buldren (og brølen), og så kører katastrofen i fuldt gear. Det er ualmindeligt vellavet, og scenografien er taget lige ud af 9/11-hændelserne. Man aner dog, at noget andet og værre er på vej, og den ualmindeligt irriterende kameramand Hud ser da også korte glimt af noget stort, der bevæger sig mellem Manhattans tårne. Fra det øjeblik, katastrofen begynder, bygger spændingen langsomt men sikkert op, og snart bliver spænding til uhygge og rædsel. Godzilla-historien er krydret med et par overraskelser, og ”video-kamera”-fortællestilen giver en meget intens fortælling. Til tider er filmen nærmest som en meget filmisk 3D-shooter. Gamle filmatiseringer af Godzilla-genren har aldrig rigtig været uhyggelige, men fortællestilen i Cloverfield hiver publikum helt ind i historien, og så følger følelser af magtesløshed og rædsel.

Normalt ville det håndholdte ”dogme-helvede” irritere mig grænseløst, men i Cloverfield fungerer det ufatteligt godt. Cloverfield er ikke et Blair Witch Project (1999), hvor man er nødt til at forlade salen pga. søsyge. Billedet er ofte, som i Blair Witch Project (1999), rystet, men ikke mere, end at man stadig kan nyde filmen. Beskæring og farver er klare og tydelige, når det skal være, så man går ikke glip af noget. Historie og kameraføring smelter sammen i smuk forening, som piner publikum helt ud på stolekanten. Man lever sig helt ind i fortællingen og befinder sig godt bag videokameraet, som rent faktisk følger handlingen hele vejen igennem. Det håndholdte kamera driller sit publikum og lader kun små detaljer slippe igennem. Det virker usandsynligt pirrende, og man sidder nærmest og hungrer efter flere detaljer om, hvad der egentlig foregår. Efterhånden som man kommer længere ind i filmen, får man så flere og længere sekvenser med af, hvad der egentlig foregår, og det er en fantastisk effektiv måde at fængsle sit publikum på. Vores alter-ego, den irriterende kameramand, filosoferer igen og igen over, hvad der egentlig sker, og stiller på den måde de åbenlyse spørgsmål, der også går gennem publikums hoveder. Dette er kikset og dog alligevel så elegant, at det kun kan være gennemtænkt.

Vores helte ender gentagne gange midt i begivenhedernes centrum og her kommer videokamerafortællingen til sin ret. Man taber nærmest pusten af at sidde i dækning bag en bil, mens militæret prøver et desperat angreb på monstret. Jeg vil dog tro, at denne film bør ses i biografen for at effekten virkeligt kan fornemmes, eller i hvert fald på en velvoksen widescreen. Et lille nuldre-TV eller en net-download på laptop-skærmen vil ikke yde denne film retfærdighed. Det kræver en ordentlig skærm.

Historien er den klassiske Godzilla-fortælling, men med et par twists hen ad vejen, der refererer til andre, lignende film i monster- og sci-fi-genren. Det er en god historie, og når filmen slutter, sidder man stadig og hungrer efter mere. Filmen piner sit publikum som en hydra fra de græske myter. For hvert spørgsmål, der besvares, dukker der nemlig to nye op, og ved slutningen sidder man så meget klogere, dog fortsat fuld af spørgsmål og med lyst til meget mere af det samme.

Den høje karakter, jeg giver Cloverfield, skal ses ud fra den vinkel, at den underholdte mig kongeligt. Det er længe siden, en film har underholdt og medrevet mig i så høj en grad, og for mig personligt er det her en af de mest fængslende film, jeg nogensinde har set. Jeg vil faktisk vove den påstand, at film om kæmpemonstre i New York først nu har fundet sit perfekte format.


Anmeldt version: Cloverfield. Dist.: Paramount. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 81 min.
DVDTJEK
Cloverfield. Dist.: Paramount. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 81 min.

Her er en film, der for alvor deler publikum. Reaktionerne på Matt Reeves' apokalyptiske New York-monsterfest for mobiltelefon-generationen spænder fra dybt utilfredsstillende til genial. Personligt var jeg pænt underholdt, men fandt ikke filmen så grænseoverskridende og nyskabende som mange: I bund og grund er der vel tale om en velkomponeret og en smule selvhøjtidelig krydsning mellem Kæmpeøglen i New York (The Beast from 20.000 Fathoms, 1953) og Miracle Mile (1988) tilsat 11/9-medievanvid.

Anyway, så fungerer Cloverfield forbløffende godt hjemme i den hyggelige stue, hvor den håndholdte æstetik på en sær måde bliver ekstra nærgående, og man uden at irritere resten af publikum kan tillade sig at råbe SÅ LAD DOG DET KAMERA LIGGE ad filmen.

Udgivelsen står svineflot (anamorfisk letterboxed), lyden leveres i Dolby Digital 5.1. og der er undertekster på alle skandinaviske sprog samt engelsk. Bonusmaterialet består af kommentarspor af Matt Reeves, som kommer godt omkring de væsentligste dele af produktionen, samt en interaktiv del, "Cloverfield - Supplemental files", hvor man filmen igennem får adgang til en række korte production-featurettes, når et særligt ikon optræder på skærmen. Lidt fjollet, at man skal se filmen igen for at få adgang til disse dele af bonusmaterialet.

Ekstramaterialet rundes af med trailers for Iron Man (2008) samt Indiana Jones og Krystalkraniets Kongerige (2008). Hvis man vil have mere, er Cloverfield i øvrigt udgivet på reg.1 DVD som en Two-Disc Special Edition, hvor der diskes op med masservis af produktionsfeaturetter, fire slettede scener og to alternative slutninger. Sikkert lavet til publikumtestscreenings? Hvilket strider lidt mod producernes skråsikre "vi ved præcis, hvad vi vil have"-attitude, der præger filmens øvrige ekstramateriale.

Caspar Vang (august 2008)
KARAKTERBOKSEN
Caspar Vang
Anders Munk Jensen
Mikkel Harris Carlsen
Kristian Roldsgaard Jensen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven