Udvidet søgning
EASTERN PROMISES
England / Canada, 2007
Instruktion: David Cronenberg
DK-titel: Eastern Promises
AKA: Promesses de l'ombre

Produktion: BBC Films / Serendipity Point Films / Kudos Film and Television / Scion Films Limited / Focus Features
REVIEW af Caspar Vang [30/09/07]

Når man har sagt David Cronenberg, må man også sige krop. Krop, der forfalder. Krop, der sprænges. Krop, der længes efter forvandling. Krop, der fortæller en historie. I mesterens seneste filmfabel, et brutalt, dystert og overraskende ømt companion piece til A History of Violence (2005), fortælles historien om en dagbog, en modig jordemoder og en håndfuld gangstere fra Vory V Zakone, den russiske mafia i London. På plakaten ligner Eastern Promises en hvilken som helt anden thriller, men tag ikke fejl. Filmen indeholder alle de cronenbergske karakteristika og den erklærede fascination af kroppen - faktisk er en fortælling, der skrives på kroppen af mafiamedlemmer, central for filmens handling - der er den røde tråd i Cronenbergs produktion.

Engelske Naomi Watts er med sit på én gang stærke og stålsatte kropssprog og skrøbeligt-blonde, blege udseende perfekt valgt som en modig, russisk jordemoder, Anna, der arbejder på fødegangen på Trafalgar Hospital i hjertet af London. Her dør en russisk, fjortenårig pige, Tatjana, men barnet, en lille pige, overlever. For at finde ud af, hvad der er sket, forsøger Anna stik mod al sund fornuft, men med en god portion følelser, at få oversat pigens dagbog. Anna er en person, der normalt kigger mod livets begyndelse, men med denne ukendte, unge piges tragiske død tvinges hun pludselig af personlige årsager, der aldrig helt afsløres, til at kigge den anden vej. Mod mørket. Og farligt bliver det, da Anna møder en flok mænd fra den russiske mafia. Mænd, der har gjort det til en industri at smugle smukke, unge, russiske kvinder ind i landet, hvor de skal arbejde som prostituerede: Den snedige familiepatriark Semyon (skræmmende underspillet af veteranen Armin Mueller-Stahl), sønnen Kirill (Vincent Cassel), en rastløs homoseksuel, der er desperat efter sin faders accept, og chaufføren og håndlangeren Nikolai (Viggo Mortensen). Kirill kalder Nikolai for bedemanden, da han er den, der tager sig kærligt af de likviderede modstandere, der skamferes til ukendelighed, inden ligene skaffes af vejen. Fingre klippes af, og tandsæt skæres ud, så politiet får svært ved at etablere den dræbtes identitet. Paradoksalt nok reduceres Nikolais egen identitet til tatoveringer, jo dybere han kommer i gangsterhierarkiet. Anna ønsker, at Vory V Zakone-gangsterne skal stå til regnskab for deres rolle i den unge piges død, mens Nikolai tydeligt er splittet mellem hans indestængte anger og loyalitet over for Semyon.

Eastern Promises' fortælling om vold og østeuropæernes bristede drømme i den londonske underverden går så godt hånd i hånd med A History of Violences beretning om selvtægtsvold med rødder i den amerikanske underverden, at man har svært ved at tro, at de to historier ikke kommer fra samme manuskriptforfatter. Men det gør de ikke. A History of Violence var baseret på John Wagners og Vince Lockes voksentegneserie, mens Eastern Promises er skrevet af Steven Knight - der også stod bag manuskriptet til Stephen Frears' beslægtede Dirty Pretty Things (2002) - uden noget litterært forlæg. Under alle omstændigheder er det ud over al forventning lykkedes Cronenberg at gøre fortællingerne til hans egne, og efter at have set Eastern Promises kan man næsten ikke forestille sig A History of Violence uden dens partnerstykke. Og vice versa.

A History of Violence handler om selvtægt. I den amerikanske kultur anses selvtægt for at være lige så amerikansk som baseball, tyggegummi og æbletærte. Ingen kan have problemer med en mand, der giver skurkene kontant afregning ved kasse et! Og man behøver da slet ikke være amerikaner for at have den anskuelse. Herhjemme jublede den halve nation, da en ganske undselig gennemsnitsdansker, urmageren Michael Woollhead, i januar 2007 i sin lille københavnske forretning med sin Colt blæste to røvere ned på klods hold. - Legemsangreb af særlig farlig karakter, hed det med næsten absurd følelseskølighed i rettens jargon. I A History of Violence triumferede vi, da den pæne familiefar forvandler sig til en iskold dræber under et røveri på mandens diner. Skurkene får, hvad de fortjener, men triumfen får en bitter eftersmag, da Toms egen fortid som skurk pludselig manifesterer sig. Publikum tvinges til at reflektere over deres egen fascination af den amerikanske helteskikkelse og dennes ret til at udøve nådesløs vold uden den mindste konsekvens eller refleksion. Og vores entydige syn på den russiske mafia og actionfilmenes skurkestereotyper er mindst lige så firkantet. Hvor Stall tilsyneladende er den arketypiske amerikanske helt, er skurkene i Eastern Promises tilsyneladende de arketypiske skurke. De mutte, mørke mænd, der optræder som actionstatister og kanonføde i snart enhver vestlig kriminalfilm med respekt for sig selv. Men hvad sker der, hvis vi pludselig bevæger os ind i dette miljø og lader en af de grusomme mænd undergå en forvandling til noget, der til forveksling ligner en helt? Det er det spørgsmål, Eastern Promises forsøger at besvare og borer i med ubønhørlig grundighed og præcision.

Et andet punkt, hvor Eastern Promises adskiller sig fra de gængse kriminalthrillers, er filmens intimitet og ømhed. Mere end nogen anden instruktørs værker kan man 'mærke' Cronenbergs film fysisk på sin krop, og her er Eastern Promises ingen undtagelse. Den famøse dampbadsscene, hvor Nikolai gør det af med to knivbevæbnede gangsterlakajer, vil helt sikkert med tiden blive kanoniseret som et højdepunkt i mainstreamfilmvoldshistorien. Nikolai er splitternøgen i scenen, og her anvendes ikke skydevåben, men linoleumsknive, hvilket giver volden en nærhed og intimitet, der både virker sanseligt pirrende og ekstremt frastødende. Scenen er ikke kun speciel, fordi den er uhyrlig brutal, og man virkelig fornemmer mændenes kamp for overlevelse på sin egen krop. Den virker samtidig vellystigt pirrende, hvilket igen bare gør den endnu mere ubehagelig, da volden nærmest får en seksuel karakter med mændene, der i aggressiv omfavnelse slår hinanden ihjel. Og så er scenen igen særligt interessant, fordi den nærmest er et kondensat af de tematikker om det intime og fascinerende ved kroppens forvandling og ødelæggelse, der har ligget i front af Cronenbergs film siden de indledende filmlaboratoriumeksperimenter i mystiske undergrundsfilm som Stereo (1969) og Crimes of the Future (1970).

Et andet interessant og meget cronenbergsk aspekt hos Eastern Promises' hårde, maskuline gangstermænd er, at de bærer deres identitet og deres historie på huden. De tatoveres. Da de indlemmes i det kriminelle broderskab, modtager de tatoverede stjerner, som viser deres tilknytning til Vory V Zarkone. Deres identitet eksternaliseres så at sige og føjes til de andre tatoveringer over mændenes kriminelle karriere, men samtidig virker det som om, deres indre identitet og fortid slettes under denne proces. Det eneste, der nu fortæller mændenes historie, er tatoveringerne. Det væsentlige er, at der sker et identitetstab; på samme måde som hos de prostituerede kvinder, der nærmest holdes som kvæg, er gangsterens krop pludselig afhumaniseret, og dens eneste opgave er at tjene mafiabossen og de øverste i mafiahierarkiet. Tragedien for Nikolai er, at hans krop, på trods af de følelser han kæmper med, forvandles til et dokument eller en livsberetning, der kan undersøges og tolkes som enhvert andet historisk artefakt. Det er det, han i sin mørke rejse reduceres til. Følelserne har ikke længere betydning.

Med film så tæt i parløb som A History of Violence og Eastern Promises er det svært at sætte fingeren på, hvilken film der er bedst. Det letteste er nok at sige, at de er lige gode, men på lidt forskellige måder. Hvilket vil tiltale biografgængerne på forskellig vis. A History of Violence fungerer på flere planer, og for denne anmelder var det en udsøgt fornøjelse igen at se filmen og gå på opdagelse i dens mange betydningslag og belysning af fænomenet ”den amerikanske helt”. Med andre ord er det en film, der bliver endnu bedre ved flere gennemsyn. Anderledes forholder det sig (måske, for indtil videre har jeg kun haft fornøjelsen af at se den en gang) med Eastern Promises, der med sin mørke, ja næsten dostojevskijske fortælling om forbrydelse og synd taler direkte til hjertet. I hvert fald til mit hjerte. Hvor katarsisvolden i A History of Violence forløses i en brutal finale, da Tom Stall udraderer fortidens dæmoner, vælger Eastern Promises at gå i den modsatte retning og underspille sine virkemidler. Den konstant urovækkende tone og mørke rejse gennem Londons mafiaunderverden forløses i en relativt blid og nedtonet klimaks, der så alligevel er dybt bevægende og tragisk. Denne disposition virkede, i hvert fald på mig, langt stærkere end det voldsomme klimaks og voldsorgie, jeg havde forventet.

Der er nok ingen tvivl om, at Cronenbergs seneste ligesom A History of Violence, der var nomineret til både Academy Awards og Gyldne palmer og fuldt fortjent blev belønnet med den danske filmpris Bodil i kategorien 'bedste amerikanske film', vil høste anerkendelse hos et bredere publikum. Hvilket bestemt ikke på nogen måde gør den til en dårlig film. Om den tidligere Baron of Blood så vender tilbage til sine sære, kolde sci-fi-ideer, til kampen mellem psyke og materie og til utidige kropsforvandlinger, må tiden vise. Flere projekter er i støbeskeen: Et om et masochistisk fremtidssamfund sygeligt afhængigt af vold og smerte som narkotikum, der lyder som en naturlig forlængelse af problematikkerne i Crash (1996), A History of Violence og Eastern Promises, samt en filmatisering af Martin Amis' London Fields om en kvinde, der mener at have forudset sin egen død, der lyder som klassisk Cronenberg om en enkelt psyke mod resten af verden. I hvert fald bliver det spændende at se, hvad undertegnedes favoritinstruktør næste gang spytter ud af tankevækkende og udfordrende film.


Anmeldt version: Eastern Promises. Dist.: SF Film. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 96 min.
DVDTJEK
Eastern Promises. Dist.: SF Film. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 96 min.

Film skal som bekendt ses på biograflærredet, men David Cronenbergs uhyggeligt effektive og stramt vævede gangsterdrama Eastern Promises (2007) gør sig faktisk forbløffende flot på tv-skærmen. I biografen var den et rent knockout, men der er stadig tale om en et stærkt gangsterdrama, som er et par gensyn værd på DVD-skive. Især når den ses sammen med filmens companion piece A History of Violence (2005), der ligeledes har Viggo Mortensen i hovedrollen.

Kvaliteten af SF Films danske release er upåklagelig. Filmen er overført uden de mindste fejl og den kontrastfyldte, labre fotografering ser rigtig flot ud. Lydsporet fås i Dolby Digital 5.1 og DTS 5.1, og underteksterne er på dansk, finsk, norsk eller engelsk. Ud over et par trailers er bonusmaterialet begrænset til et par featuretter, "Secrets and Stories" (10 min.) og "Marked for Life" (6 min.). De beretter om henholdsvis den russiske gangster underverden i England og tatoveringerne. Ikke ligefrem ophidsende, men hører man til blandt de tungnemme og er man helt på herrens mark om, hvad det hele handler om, sætter de to nu ganske pænt seeren ind i sagerne.

Caspar Vang (maj 2008)
KARAKTERBOKSEN
Mikkel Svendstrup
Mikkel Harris Carlsen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven