Udvidet søgning
NEXT
USA, 2007
Instruktion: Lee Tamahori
DK-titel: Next

Produktion: Revolution Studios / Saturn Films / Eyetronics USA / Initial Entertainment Group / Virtual Studios
REVIEW af Caspar Vang [23/05/07]

Sommetider er science fiction-film en regulær forbandelse. Jeg elsker dem. Men det betyder desværre også, at man må sidde gennem så meget ulideligt juks, før man når de sjældne film, der nærmest synes at ændre ens liv eller giver den helt uforglemmelige oplevelse, der gør det hele besværet værd. Ratioen ser nogenlunde sådan ud, at man skal se ni dårlige film for hver enkelt mesterværk. Ikke overraskende hører Philip K. Dick-filmatiseringen Next til blandt de ni ringe. Grundlæggende er filmen vel nok et ganske interessant take på tidsrejsegenren, men den er så elendigt udført og dårligt spillet, at den lander pladask i den dårlige ende af sci-fi-skalaen. Den engang så gode Nicolas Cage jokker efter fejltrinnet Ghost Rider (2007) endnu engang i spinaten og vælger en hovedrolle i en røvhamrende elendig film med newzealænderen Lee Tamahori ved roret.

Lee Tamahori indledte sin instruktørkarriere med den ganske gode kulturkløftsfabel Once Were Warriors (1994), der sikrede instruktøren en envejsbillet til Hollywood. At der var tale om et ”lucky one shot wonder” beviste Tamahori med de halvtamme thrillers Farlig viden (Mulholland Falls, 1996) og The Edge: Rivalerne (The Edge, 1997). Endnu værre så det ud med den stupide Bond-film Die Another Day (2002) og pinligheden xXx2 (xXx: State of the Union, 2005), der kan prale af at være en af de ringeste actionfilm, jeg har set de sidste mange år.

Tamahoris seneste er grundlæggende romantiske klicheer pakket ind i dårlig action, eksistentielt pseudofilosofisk nonsens om vores forpligtigelse overfor fremtiden og samtiden, mere dårlig action, mere nonsens og tre pinlige præstationer fra Nicolas Cage, Jessica Biel - ingen kemi mellem disse to whatsoever - og en trist udseende, stakkels Julianne Moore. Next giver på ingen måde indtrykket af, at Tamahori har tænkt sig at skifte bundskraberstyrtdykket ud med bedre film. Tværtimod giver den indtrykket af en instruktør, der totalt har mistet interessen for, hvad der foregår oppe på lærredet, og i stedet kun tænker på at indkassere sin lønningscheck inden næste ligegyldige projekt. Next er i hvert fald iscenesat med så lidt føling for genren, at man til tider helt glemmer, at der faktisk er tale om en science fiction-film og ikke en tam romantisk komedie.

Nicolas Cage, der efterhånden er kommet så langt fra mesterlige og kunstnerisk ambitiøse film som Motorcykeldrengen (Rumble Fish, 1983), Arizona Junior (RaisingArizona, 1987) og Vilde hjerter (Wild at Heart, 1990), som man overhovedet kan forestille sig, spiller plattenslageren Cris, der - kendt under kunstnernavnet Frank Caddilac - laver tryllekunster og tømmer spilleautomaterne i Las Vegas' kasinoer. Han har den særlige evne, at han kan se to minutter ind i fremtiden. Men for hans egen skyld er evnen maskeret som gøgl, og han holder fornuftigt nok lav profil. Uheldigvis har FBI-agenter, med den benhårde og dygtige Callie Ferris (Julianne Moore) i spidsen, færten af hans særlige trick, og da fæle europæiske terrorister anført af en ellers veloplagt Thomas Kretschmann, der desværre ikke får meget screentime, smugler en eks-Sovjet-atombombe ind i USA, vil de bruge Caddilac til at finde frem til bomben. Samtidig får skurkene fingrene i Cris' drømmepige Liz (Jennifer Biel), som giver Cris så god kemi, at han sammen med hende kan se flere timer ind i fremtiden. Hvor sødt. Liz bruges som lokkemad, fastspændes i en kørestol med masser af sprængstof og sprænges i luften på toppen af et parkeringshus. Med mindre Cris altså kan nå at forhindre det, for i virkeligheden er det jo slet ikke sket endnu.

Det mest interessante ved filmen er imidlertid ikke, hvordan det er lykkes ikke mindre end tre manuskriptforfattere at smadre Dicks litterære forlæg så grundigt, at det stort set er ukendeligt, men hvorfor hulen Hollywood vedholdende insisterer på at forme Dicks forfatterskab til tarvelige action-thrillers. Dicks noveller og romaner indeholder ikke meget action, thrill eller for den sags skyld terrorister og tikkende atombomber. De er drevet af en sprudlende iderigdom, identitetskriser, kulsort humor, svedende dilemmaer, sund paranoia og en snurrig fortælleform, der konstant sætter spørgsmål ved fornuften og næsvist udtværer grænsen mellem fantasi og virkelighed. Blandt de bedste Dick-filmatiseringer hører den visuelt imponerende androidefilm Blade Runner (1982) samt den stofmisbrugsrelaterede A Scanner Darkly (2006), men for hver perle får vi desværre også en pæn håndfuld pinligheder, der ligger fra det middelmådige og nedefter. Man får næsten det indtryk, at der i bedste Dick-stil er tale om en mørk og fordrejet sammensværgelse, der systematisk forsøger at ødelægge Dicks gode navn. I dette tilfælde er det den evolutionsdystopiske novelle The Golden Man fra 1954, der står for tur. Alt i Next er gennemprøvet ud i det ekstreme, stupidt og ulideligt selvhøjtideligt. Det er en sløv og småtrist film, der fuldstændig er drænet for den iderigdom og den fortælleglæde, der kendetegner det meste af Dicks forfatterskab.

Værst af alt, så er forfatterens apokalyptiske novelle om en gyldenhudet mutant, der en gang i fremtiden varsler enden på menneskeheden og en ny races opståen, blevet forvandlet til en vattet omgang sci-fi-pjank og romantik i stil med Paycheck (2003). Bare dårligere.

Det kan ikke understreges kraftigt nok, at Next er en elendig Dick-filmatisering og en helt igennem useværdig film. Den er nok en af denne biografsæsons absolutte bundskrabere og under alle omstændigheder ganske enkelt noget af det værste bras, Hollywood længe har budt science fiction-genrens trofaste fans på. Et ånds- og ideforladt miks af det værste, genren har at byde på: Udvandede science fiction-elementer, klodsede referencer til langt bedre film - en tvangsøjeåbner a la A Clockwork Orange (1971) er helt ude i hampen - klamt flødebolleskuespil af værste skuffe, ynkelig action og de mest uopfindsomme, sterile specialeffekter i mands minde. Det hele serveret i en lille, stinkende filmpakke, som jeg inderligt håber, at den kære hr. Tamahori og manuskriptforfatterne Gary Goldman, Jonathan Hensleigh og Paul Bernbaum vil græmme sig godt og grundigt over.


Anmeldt version: Next. Dist.: SF Film. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 92 min.
DVDTJEK
Next. Dist.: SF Film. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 92 min.

Efter at have set Lee Tamahoris sci-fi-flop Next, har man næppe lyst til at dykke dybere ned i denne filmiske pinelighed. Ikke desto mindre, har man nu muligheden for at se eller gense Next, der netop er udkommet på dansk dvd.

Ekstramaterialet består af 4 små featuretter, der hver fortæller om tilblivelsen af filmen. ”Making the Next Thing” går bag kulisserne på produktionen, hvor skuespillerne og producenterne fortæller om deres oplevelser under indspilningen af Next. ”Visualizing the Next Thinggennemgår filmens mange visuelle effekter, hvordan de er lavet osv.

”The Next ”Grand” Idea” tager udgangspunkt i en af filmens nøglescener, der forgår i et indianerreservat i Grand Canyon. Nicolas Cage, der også har fungeret som producent på filmen, fortæller om hans grund til at vælge netop denne location til filmen (det var dette sted, at han første gang gjorde kur til hans nuværende kone). ”Two Minutes in the Future with Jessica Biel” er et ganske kort og ret uinteressant interview med Hollywood-dullen Biel, hvor hun ”filosoferer” over, hvordan hun ville have det, hvis hun kunne se ud i fremtiden.

Ekstramaterialet er præget af ren rutine. Der er absolut ikke nogen form for nytænkning i de 4 featuretter, der alle virker kedelige og uvedkommende. Det virker samtidig en anelse suspekt, at instruktøren Lee Tamahori ikke medvirker overhovedet. Som Caspar Vang i sin anmeldelse også gør det klart, så tyder det på, at den gode Tamahori er fuldstændig ligeglad med sin film. Med mindre man er über-fanatisk Nicolas Cage-fan, skal man holde sig langt væk fra denne tåbelighed. Filmen er dårlig, og ekstramaterialet er mindst ligeså elendigt.

Kristian Roldsgaard Jensen (oktober 2007)
KARAKTERBOKSEN
Kristian Roldsgaard Jensen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven