Udvidet søgning
STALKER
Vesttyskland / Sovjetunionen, 1979
Instruktion: Andrej Tarkovskij
DK-titel: Vandringsmanden

Produktion: Mosfilm / Gambaroff-Chemier Interallianz
REVIEW af Mikkel Svendstrup [11/09/06]

I 1979 vender den russiske mesterinstruktør Andrej Tarkovskij med sin femte spillefilm Stalker tilbage til science fiction-genren, denne gang i en postapokalyptisk udgave. Filmen deler, trods sin setting på jorden frem for på fjerne planeter, tematik med Solaris (1972).

Jorden er blevet ramt af en meteor, og som følge heraf er der blevet ryddet godt ud i befolkningstallet. Filmen foregår i området omkring en mellemstor russisk provinsby, der efter katastrofen ligger næsten øde hen. En del af området omkring byen er blevet afspærret af militæret, da mange mennesker angiveligt er forsvundet i dette område. Området er i folkemunde kendt som Zonen. Rygtet siger, at der i Zonen findes et rum, hvori man får sine inderligste ønsker opfyldt. Zonen bevogtes af bevæbnede vagter og er hegnet ind med pigtråd af frygt for rummets uanede kræfter, hvis dets muligheder skulle falde i forkerte hænder. Afspærringen holder dog ikke de desperate, lidende og fattige indbyggere tilbage. De forsøger gang på gang at komme ind i Zonen for at søge lykken.

De forbudte rejser ind i Zonen ledes af erfarne og disciplinerede guides, de såkaldte ”stalkers” (vandringsmænd). De kan navigere rundt i Zonens mange fælder og faldgruber, et system der er i konstant forandring.

Filmen følger tre mænds rejse ind i det forbudte territorium. Det er vandringsmanden, videnskabsmanden og forfatteren. Vandringsmanden er hyret af de to andre til at lede deres rejse mod det sagnomspundne rum. Vi får at vide, at vandringsmanden er oplært i sit fag af ”Porcupine”: en næsten mytisk karakter, der efter en rejse ind i Zonen i følgeskab med sin bror vendte styrtende rig men alene tilbage – blot for få uger efter at begå selvmord. Med denne historie lægges en foruroligende stemning. De tre rejsende erfarer, at det ikke er selve det at nå ind i Zonen og ej heller den labyrintiske rejse heri, der er de største forhindringer for at nå rummet. Det er derimod uvisheden om, hvad deres dybeste, inderste ønsker overhovedet er, og hvad de ville medføre, hvis de blev realiserede. På tærsklen til rummet leder mændenes frygt for dem selv til mental åbenbaring og selverkendelse. Ingen af dem træder ind i rummet, og det viser sig i sidste ende kun at være rejsen, der har haft værdi. Zonens postulerede kræfter syntes ligegyldige.

Tarkovskij har fyldt Zonen med alle tænkelige symboler på menneskets søgen efter en vej væk fra elendighed. Det er mønter, injektionssprøjter, våben og religiøse ikoner. Alle flugtveje væk fra menneskesjælen. Stalker er en overdådig fryd for øjet, men mest af alt en metaforisk afhandling over den menneskelige sjæls afmagt. Der benyttes kromatiske skift til at skelne mellem Zonen og den omkringliggende verden, hvilket, ligesom i Solaris, skildrer skellet mellem den fysiske virkelighed og sjælelivet.

Ejer man ikke dette mesterværk, er Another World Entertainments DVD-udgivelse et pligtkøb! Mine bedste anbefalinger.


Anmeldt version: Vandringsmanden. Dist.: Another World Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Full screen. Spilletid: 155 min.
DVDTJEK
Vandringsmanden. Dist.: Another World Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Full screen. Spilletid: 155 min.

AWE har netop udsendt fem af mesterinstruktøren Andrei Tarkovskijs uforglemmelige film i fine danske dvd-udgaver. Den dystre sci-fi-fortælling Vandringsmanden er blandt de valgte titler, og at se en så fremragende en film på det danske marked er en fryd.

Billedsiden er baseret på Ruscicos master, der tidligere har været anvendt af blandt andre engelske Artificial Eye i forbindelse med deres udgivelse af filmen. AWE har dog modsat Arificial Eye valgt at samle filmen på en dvd-9 fremfor at sprede den over to dvd-5 skiver. Filmen præsenteres i OAR 1.33:1, og både skarphed og farvegengivelse er godkendt.

På lydsiden kan der vælges mellem et rædderligt pumpet DD 5.1 spor og filmens originale monolyd. Sidstnævnte er selvfølgelig at foretrække. ”Skudfejlen” er grundet mastermaterialet stadig tilstede, som på alle andre udgivelser baseret på Ruscicos materiale. Fejlen består i, at en kort lyd fra en skudsalve ikke er til stede kort inde i filmen.

Det ganske gode ekstramateriale består af interviews med filmens fotograf Aleksandr Knyazhinsky, set dekoratør Rashit Safiullin og komponisten Eduard Artemyev, som Tarkovskij har arbejdet sammen med flere gange.

Endvidere finder man på skiven kortfilmen House of Tarkovsky, et billedgalleri og en række trailere fra de andre Tarkovskij udgivelser.

Rosinen i pølseenden er en 4 siders booklet forfattet af undertegnede samt et lækkert slipcase cover.

Mikkel Svendstrup (april 2008)
KARAKTERBOKSEN
Thure Munkholm
Caspar Vang
Mikkel Svendstrup
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven