Udvidet søgning
JANGHWA, HONGRYEON
Sydkorea, 2003
Instruktion: Ji-woon Kim
DK-titel: Tale of Two Sisters, A
AKA: A Tale of Two Sisters / 2 soeurs / Tansu / Two Sisters

Produktion: I Pictures / Muhan Investment / Cine Click Asia / Masulpiri Pictures / b.o.m Film Productions
REVIEW af Caspar Vang [01/09/05]

Den asiatiske gyserbølge eksploderede fra sen-90'erne med de japanske Ju-On og Ringu-serier i fronten for en række solide skrækfilm, der også faldt i det vestlige publikums smag. I forhold til midt-90'ernes mere fysiske og eksperimenterende genrefilm var der med den nye asiatiske gyserbølge tale om relativt milde, gammeldags gysere med vægt på følelser, atmosfære og snigende forbandelser.

Snart sprang Hongkong og Sydkorea, der hører til blandt Østens største filmproducerende lande, lystigt ombord på gyserkareten med en håndfuld efterligninger. Sydkorea stod i undertegnedes øjne meget famlende i forhold til et selvstændigt udtryk, der skulle til for ikke bare at efterligne den japanske gyserproduktion, men med Kim Ji-woon var der endelig en instruktør, der havde sin egen stil og formåede at skræmme brune streger i underbukserne på publikum. Med segmentet "Memories" fra den fortræffelige asiatiske gyserantologi San geng (Three, 2002) lod Ji-woon os forstå, at han kunne fremtrylle en nederdrægtig atmosfære med meget få virkemidler, et nerveflænsende lyddesign og en billedside, der veksler mellem det åndeløst smukke og regulært modbydelige. Men uanset hvor god "Memories" er, ville ingen have troet at mandens næste film, A Tale of Two Sisters, skulle gå hen og blive et fuldblods gysermesterværk, der mest af alt føles som en klaphammer på nervetrådene, og efterlader sit publikum skræmt og udmattet. Personligt havde jeg det, som om nogen med sadistisk fryd havde kørt mine nerver meget langsomt gennem en kødhakker, og det er MEGET længe siden at jeg faktisk har overvejet at slukke for en film for at vente med at lægge gyserpuslespillet til der var fuldt dagslys.

Kim Ji-woons A Tale of Two Sisters virker så godt, fordi den ikke bare formår at skræmme livet af én, men fordi den også som psykologisk drama formår at gøre stort indtryk. Som udgangspunkt er filmen et sorgfyldt og enigmatisk spøgelseshusmysterium, hvor der aldrig gives lette svar på filmens mange drejninger og bizarre optrin. Fokus ligger på den emotionelle kontekst, og som hos mange af de nyere, asiatiske gysere synes bekymringen at dreje sig om den dysfunktionelle familie - igen med afsæt i en ung piges problemer. Teenagepigen Su-mi (Lim Su-jeong) vender hjem til familiens afsidesliggende hus efter længere tids fravær på et psykiatrisk hospital. Den konfliktsky, fåmælte fader lukker sig inde i sig selv, og den lede stedmoder (den helt utrolige Yum Jung-ah fra Tell Me Something (1999)) kører den helt bitchy stil over for Su-mi og hendes bange lillesøster Su-yeon (Moon Geun-young). Langsomt sniger husets dystre stemning og mørke gange, der hele tiden synes at ændre sig (selv efter tre gennemsyn har jeg ingen klar idé om husets geografi), ind under huden på søskendeparret. Sideløbende med terroren fra stedmoderen, som leger lykkelig familie og holder en stram facade, begynder de at høre mystiske lyde i huset og fornemmer uvelkomne personer i de hjemsøgte gange. Efter en tragisk familiemiddag, hvor en af gæsterne får et epileptisk anfald og opdager en skjult pige under køkkenvasken, begynder tingene at gå virkelig galt for familien.

A Tale of Two Sisters er en makaber hybrid, der tager de bedste genreklicheer fra spøgelsesfilm og psykologiske gysere, for derefter at give dem en grotesk drejning med pubertetsangst, stedmoderterror, fortrængninger og svineuhyggelige twists. Og vi har faktisk set det meste før - i Three. Selvom den er fortalt på sine egne præmisser, virker "Memories" en anelse som et forstudie til A Tale of Two Sisters, så har man set Three, kommer filmens snørklede plotdrejninger og ildevarslende afsløringer ikke rigtig som nogen overraskelse. Men det gør nu ikke så meget, for det er ikke afsløringer og mysteriets opklaring - selv om det kan være ganske interessant at samle puslespillet første gang - men ren og skær rædsel, der bærer A Tale of Two Sisters. Som de fleste andre gode spøgelsesgys rummer filmen afsløringer og drejninger, der kaster nyt lys over det hidtil sete. Men i modsætning til mange vestlige skrækfilm virker afsløringerne ikke udtømmende over for forståelse af filmen - tværtimod. Andet og tredje gennemsyn er mindst lige så fornøjeligt og skræmmende som første. Bottomline er, at Ji-woons leg med twists, kronologien og fantasi- og virkelighedsniveauer aldrig virker anstrengende eller kalkulerede. For nu at blive ved puslespilsanalogien: Ji-woon giver os puslespilsbrikkerne, men det er i høj grad op til seeren selv at lege med og lægge puslespillet.

Skuespillet er helt i top, men hvor filmen i høj grad tager sine afgørende point hjem er det helt unikke look, der befinder sig et sted mellem smukt og sørgmodigt og på den anden side klaustrofobifremkaldende og modbydeligt. Lidt ligesom et sørgmodigt eventyr kørt af sporet. Cinematografi og scenografi spiller i høj grad op til hinanden og danner et rum, hvor huset - ikke ulig de bedste spøgelseshusgysere - i sig selv nærmest bliver en karakter. I hvert fald virker det levende på en meget udefinerbar måde. Som filmen skrider frem, lader den særlige lyssætning og de fyldige farver huset fremstå som mere og mere forvredet og uden definerbar dybde. Den helt sublime brug af skygger gør det i flere af filmens indstillinger helt umuligt at sige, hvor de relativt trange rum ender og begynder, og når man en sjælden gang bevæger sig udenfor, er det nærmest som at komme fra en muggen kælder til at trække en mundfuld frisk bjergluft.

Ingen film er perfekt, og A Tale of Two Sisters tumler selvsagt også med sine små problemer. På førstegangsseeren kan den virke som et halvanden time langt mindfuck, hvor den sadistiske instruktør blot er ude på at vise, hvor mange gange han kan trække tæppet væk under publikum og få dem til at lette fra stolen. Og jo, filmen er kryptisk og enigmatisk, men har man nerver til at se den flere gange, vil man opdage, at alle brikker i puslespillet passer perfekt, hvilket i øvrigt ikke spænder ben for filmen, der, uanset om man får alle detaljer med, er lige skræmmende og uhørt uhyggelig. Ligeledes kan de første fyrre minutter virke en anelse træge og sært hypnotisk opbyggende, men filmens modus operandi er stensikker: Da skrækken først rigtig kommer i gear omkring tre kvarter inde, bekymrer vi os så meget om karaktererne, at enhver bizar drejning og afsløring føles som en spand vand ned af ryggen på os og holder os på sædekanten resten af filmen.

Noget overraskende har A Tale of Two Sisters aldrig nået det danske biografpublikum, hvilket især er underligt, når man tænker på, hvor mange gyserfilm fra det japanske marked, der faktisk er kommet op herhjemme. Men desværre er kvalitetsgyserne fra Hongkong og Sydkorea konsekvent blevet undgået af de danske distributører. At biografpublikummet så alligevel får fortællingen af en anden vej er en helt anden historie. Amerikanske DreamWorks - det var dem, der genindspillede Ringu-filmene - har købt rettighederne til genindspilning af Kim Ji-woons turbogyser, der hører til blandt de senere års mest omdiskuterede, men som alligevel er blevet forbigået i biografdistributionen.

A Tale of Two Sisters har modtaget et hav af fine anmeldelser, og på grund af den massive hype, er det muligt at mange, vil føle sig noget skuffede eller kede sig over filmens relativt ublodige og uvoldsomme stemningsgys. For undertegnede fungerer de gode gyserfilm ofte i de små detaljer, subversiv uhygge og anspændt atmosfære, hvor det er svært præcist at sætte fingeren på, hvad pokker det er, der skaber det rædselsfulde. Denne snigende og kvalmende uhygge samt chok så ekstreme, at jeg sjældent har set noget lignende, kombinerer A Tale of Two Sisters til UG med kryds og slange. Jeg havde godt nok læst meget om filmen og havde derfor skruet forventningerne ganske højt i vejret, vel vidende at jeg givetvis ville blive skuffet. Det blev jeg ingenlunde, og straffen var nervøse trækninger og dårlig nattesøvn som bivirkning de næste mange uger og ufrivillige kuldegysninger blot ved tanken om filmens minutiøst gennemarbejdede gyserøjeblikke, som jeg overhovedet ikke vil spolere ved at røbe dem her i anmeldelsen. En eneste advarsel vil jeg dog komme med: Husk at have ansigtsdækkepuden parat!


Anmeldt version: A Tale of Two Sisters. Dist.: Pan Vision. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 109 min.
DVDTJEK
A Tale of Two Sisters. Dist.: Pan Vision. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 109 min.

Pan Visions har udgivet Kim Ji-woons hårrejsende og syrede tvillingegyser A Tale of Two Sisters på dansk DVD. Det har stået lidt sløjt til med de asiatiske udgiveler, hvor man har savnet væsentlige værker på DVDhylderne, så det er naturligvis rart at se en af Sydkoreas allerbedste på DVD herhjemme. Desværre byder skiven ikke rigtig på noget bonusmateriale - bortset fra en trailer og filmografier på et par medvirkende og instruktøren - så folk, der vil vide mere om den spændende instruktør instruktøren og den kryptiske film, må ud og lede andet steds. Et godt sted at starte er Tartans engelske dobbeltdisc-DVD, der ud over masser af bonusmateriale også indeholder DTS-lydspor.

Kvaliteten af Pan Visions release er ganske god med fint billed (anamorfisk letterboxed 1,85:1) og flot Dolby Digital 5.1 Lydspor. Valgfrie undertekster på dansk, hollandsk, engelsk, finsk, norsk og svensk.

Caspar Vang (marts 2008)
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven