Udvidet søgning
SHURAYUKIHIME
Japan, 1973
Instruktion: Toshiya Fujita
DK-titel: Lady Snowblood: Blizzard from the Netherworld
AKA: Lady Snowblood / Lady Snowblood: Blizzard From the Netherworld / Shura-yuki-hime / Snow of Blood / Blood Snow

Produktion: Toho Film (Eiga) Co. Ltd.
REVIEW af Jakob Skøtt [01/09/05]

Blizzard of the Netherworld indledes med, at den hvidklædte Yuki (Meiko Kaji) en snefyldt aften støder på en adelsmand, hvis utålmodige håndlangere trækker deres sværd, da hun står i vejen for dem. Med et elegant spring flyver Yuki over dem og trækker et kort sværd ud fra sin paraply, hvormed hun får åbnet en række hovedpulsårer i løbet af ingen tid. Kort før adelsmanden udånder, nævner hun, at hun er udsendt fra underverdenen som de svages beskytter. Stilen for Lady Snowblood er slået an – både skrøbelig, feminin og poetisk dvælende, samt hård og nådesløs, blodstænkt akrobatik i samme åndedrag.

De svages beskytter viser Yuki sig dog ikke blot at være - hun er en professionel dræber, der, i forklædning som den hvidklædte, sårbare kvinde med paraplyen, trækker et blodigt spor gennem et Japan, der er i færd med at forandres til et handelssamfund. Vi følger Yukis personlige kamp filmen igennem med at finde frem til de tre mennesker, der, før hendes fødsel, dræbte hendes fader og broder samt voldtog og torturerede hendes moder - tre forbrydere, der, 20 år efter overgrebet, har besat vidt forskellige stillinger i den kriminelle verden. Historien er inddelt i fire dele, der hver især afslører stadigt flere dele af Yukis forhistorie samt (i de endelige segmenter) fortællerens rolle og naturligvis forbrydernes kranke skæbner. Endelig opnår historien sit helteepos-niveau, idet hævnmotivets indbyggede tragiske aspekt skitseres gennem forbrydernes uskyldige efterkommeres egen hævn.

Filmen dvæler ved en række situationer på en yderst drømmende maner - Yukis hukommelse vises subjektivt med fx rød sne, der daler fra himmelen - og en række farvereferencer samt kameraets udprægede brug af kraftig telelinse og dertilhørende power-zooms understreger den isolation og frustration, Yuki ånder og lever i. Der veksles i udpræget mellem velkomponerede, perfekt framede kameraindstillinger i filmen og løst håndholdt kamera, der sniger sig helt ind i sårene på Yukis fordømte ofre - den visuelle stil er både sig selv og filmens handling bevidst på nærmest uhørt maner. At seeren skal gøres opmærksom på en række af disse visuelle pointer gennem en umotiveret fortællerstemme er måske lige i overkanten - men hvis undertegnede havde lavet så mange fede pointer, som magikerne bag denne film har - fx det Hitchcockske hav fra Skjulte øjne (Vertigo, 1958), der her benyttes ganske anderledes - ville det også være fristende at pointere sin egen genialitet.

Med diverse slowmotionsekvenser, der understreger, at Japans koreografistil sagtens kan måle sig med Hong Kongs, kreative amputeringer af lemmer (fx underkroppen af en hængt person samt begge hænder, der vel at mærke endnu efter afhugning klamrer sig om sværdets greb) og endelig et dvælende, men absolut aldrig kedeligt tempo, udmærker Lady Snowblood: Blizzard of the Netherworld sig som en af de mest unikke og særegne swordplay-film, som undertegnede har set. Sammen med den maniske Swordsman 2 (Xiao ao jiang hu zhi dong fang bu bai, 1991) og den poetiske A Touch of Zen (Hsia nu, 1969) peger Lady Snowblood frem mod en udvikling, som asiatisk film endnu nyder godt af. En vigilante-film, der, endog på trods af referencer til ubestridte mestre som Hitchcock, Kurosawa og Leone samt postmoderne avantgarde og 70ernes italienske crime-film (tjek scenerne med betjente, der løber imod fortællerens hus), bevarer sin intimitet som psykologisk portræt i en tidløs simplificeret fortællestil, der hviler fuldkomment i sig selv.

Quentin Tarantino har lånt overordentligt store dele af Lady Snowblood til sine Kill Bill-film - faktisk fornemmer man, at han under arbejdet til den første film har set Lady Snowblood så meget, at han helt har glemt sin kække dialog, som netop har været hans kendetegn gennem karrieren. Faktum er, at Tarantino står som vores tids bedste eksponent af gode exploitation-film fra 70erne - og med adskillige deciderede hyldest- (eller, hvis man behager: plagiat-)scener til Lady Snowblood, samt anvendelse af temasangen, kan man blot håbe, at flere vil få øjnene op for dette sejlende poetiske mesterværk, der både vil og kan mere end Tarantinos sværd-film.


Anmeldt version: Lady Snowblood: Blizzard from the Netherworld. Dist.: Another World Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 97 min.
DVDTJEK
Lady Snowblood: Blizzard from the Netherworld. Dist.: Another World Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 97 min.

AWEs udgivelse af Lady Snowblood står ok – de sorte farver ser en anelse blå ud i tonen, men det kan snildt have noget at gøre med det originale farvesystem på filmstrimmelen.

Komprimeringen er ikke synderligt god, men det er givetvis det bedste, man kan opdrive – der findes et par forskellige udgaver med engelsk tekst, men de er alle et par år gamle, og det originale ratio er beholdt på AWEs release. Den danske tekstning fungerer fint. Bookletten til filmen er forfattet af Mads Jensen, som kort, men præcist opridser det unikke i filmens tematik og stilistiske univers.

Jakob Skøtt (juni 2008)
KARAKTERBOKSEN
Mikkel Svendstrup
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven