Udvidet søgning
BROTHERS GRIMM, THE
USA / Tjekkiet, 2005
Instruktion: Terry Gilliam
DK-titel: Brothers Grimm, The

Produktion: Dimension Films / MGM (Metro-Goldwyn-Mayer) / Mosaic Media Group / Summit Entertainment
REVIEW af Caspar Vang [01/09/05]

De to tyske brødre, filologerne Wilhelm og Jakob Grimm, er verdenskendte for at udsende en række samlinger af tyske folkeeventyr i starten af 1900-tallet. Enhver husholdning med respekt for sig selv kender fortællingerne om Den lille Rødhætte, Rapunsel, Askepot, Tornerose, Snehvide, Hans og Grethe og... Sødgrøden, men der er tale om historier, som med tiden desværre er endt ret langt fra de originale og ofte ret blodige fortællinger, hvor hekse, nisser, trolde, ulve og kannibaler huserede.

Diverse børnebogsomskrivninger og klæbrige disneyficeringer af brødrenes fortællinger har efterhånden frarøvet de grumme historier enhver kant og ethvert makabert udtryk, og de eneste, der efterhånden erkender historiernes tilhørsforhold til psykens mørkere afkroge, er piberygende, støvede akademikere i stumpende fløjlsbukser. Det skal der gøres noget ved! Fortællingerne skal tilbage til folket i deres originale form. Med det in mente lykkes det for filmlegebarnet Terry Gilliam - der vel bedst er kendt for sit samarbejde med komikertruppen Monty Pythons flyvende cirkus samt sine sprudlende visuelle ideer og fantasi i film som Time Bandits (1981), Brazil (1985) og Twelve Monkeys (1995) - at skabe et rigtigt grumt og sorthumoristisk filmeventyr, der dog ikke er uden væsentlige problemer.

Handlingen - en slags Ghost Busters (1984) i Hammer-land - spindes omkring plattenslagerbrødrene Wilhelm (Matt Damon) og Jakob Grimm (Heath Ledger), der har gjort det til en levevej at hjælpe landsbyer af med gespenster, hekse og forskellige dæmoner. Finten er naturligvis, at truslerne er det pure opspind skabt ved brødrenes egne mekaniske tricks og narrestreger. Deres ekspertise kommer dog på en hård prøve, da de bliver fanget af den fjollede torturmester Cavaldi (Peter Stormare), der arbejder som lejesoldat for den selvhøjtidelige franske general Delatombe (Jonathan Pryce). Cavaldi truer med at hugge knoppen af slynglerne... eller det, der er værre, hvis de ikke afslører, hvem der står bag en række børnekidnapninger i landsbyen Marbaden. Og hvem er bedre til at afsløre svindel og humbug end et par sølle bedragere? Problemet er, at brødrene undervejs løber ind i vaskeægte hekseri og sort magi. I Marbadens forheksede skov pønser en magtfuld heks (en perfekt castet Monica Bellucci) på at fuldføre et skummelt ritual, der ved at ofre tolv børn skal sikre hende evig ungdom. På sin side har hun en forhekset jæger (som ved egen vilje kan forvandle sig til varulv (rædselsfulde CGI-effekter)), og sagen kompliceres yderligere ved tilfangetagelsen af hans datter, stifinderen Angelika (Lena Headey), som indledningsvis hjælper brødrene på sporet af heksedronningen.

Forsøget på at give brødrene Grimms eventyr en mørk horrorvinkel er tidligere forsøgt - bedst i varulvefantasien Ulvenes nat (The Company of the Wolves, 1984) og alderdomsgyseren Snow White in the Black Forest (Snow White: A Tale of Terror, 1997) - men i stedet for at anvende virkelighedens Grimm-brødre som afsæt for en række antologifilm, tager filmen sit helt eget afsæt og væver en fiktion omkring to plattenslagere med hang til grumme eventyr og røverhistorier. I bund og grund er filmen en skizofren genrehybrid: Den er et vildt anakronistisk, overgearet actioneventyr med højtråbende karikerede arketyper, men sigter samtidig mod at være en intelligent underholdningsfilm, der leger med eventyrgenrens ikonografi og tematikker. Ligesom den beslægtede Van Helsing (2004) slipper den dog godt fra de fleste helligbrøder, når vi taler om at besudle det originale værks fortrinligheder. Manuskriptet, der bruger uforholdsmæssigt meget tid på den unødvendige og let undværlige sidehistorie om den franske general Delatombe, er udarbejdet af Ehren Kruger, som stod bag den amerikanske version af det japanske gyserfænomen The Ring (Ringu, 1998) og senest skrev manuskriptet til den new orleanske gyserfortælling The Skeleton Key (2005). Ideen med at omskrive virkelighedens brødre til to fiktive stratenrøvere, der tvinges til at bekæmpe en virkelig ondskab og undervejs finder troen på det magiske, fungerer forbløffende godt, om end der undervejs godt kunne være skåret en del af manuskriptet og strammet op visse steder.

Mit umiddelbare indtryk af The Brothers Grimm er, at den er en herlig, barsk omgang eventyraction med tykke horrorundertoner. Filmens uhæmmede blanding af filmeventyr, der blender grumme folkeeventyr, sort, sort komedie og horror med gode gammeldags røverhistorier, retter primært skytset mod voksenpublikummet, men større børn fra 10-årsalderen kan sagtens være med. Som Grimms originale eventyr jo også viser, er ungerne langt mere hårdføre, end vi går rundt og tror. The Brothers Grimm er bestemt ikke nogen ufejlbarlig film og skal først og fremmest ses for billedsiden, den flotte scenografi og den utøjlede fantasi, den lægger for dagen. Stemningen minder en anelse om noget fra de gamle (u)hyggegysere fra Hammer-studiet, men er blevet peppet op med popcorns-tjubang a la Sleepy Hollow (1999), Van Helsing og den førnævnte Snow White in the Black Forest, der er et mere modent greb på de klassiske Grimm-eventyr. Og det er jo bestemt ikke dårligt selskab at holde sig.

Teknisk set er The Brothers Grimm uovertruffent iscenesat med smidige kamerature gennem den forheksede skov og intet mindre end et visuelt overflødighedshorn, der perfekt fanger den dystre stemning fra eventyrenes todimensionale illustrationer. Her gøres der absolut intet forsøg på at skjule, at vi har med kulisser at gøre, hvilket begaver filmen med en fysisk kvalitet, der giver den et forspring i forhold til mange af tidens computereffektoverfyldte genrefilm. Effekterne er generelt flotte, men som gyserfanatiker kan man kun ærgre sig over, at der til varulven ikke er brugt fysiske effekter, men i stedet budgetvenlig, men ekstremt irriterende og i bund og grund unødvendig 3D-animation.

Men der er desværre også et par andre kurrer på tråden: På minussiden er filmen alt for lang. Der kunne sagtens være trimmet omkring tyve minutter af spilletiden, hvor man bl.a. gjorde kort proces med Jonathan Pryces irriterende general Delatombe. Fortællingen har ganske enkelt ikke brug for to magtfulde fjender, og der kunne uden problemer sagtens være skåret noget fra her. Castingen af Damon og Ledger i hovedrollerne er heller ikke lige min kop te, men set fra et kommercielt synspunkt er der er nok ingen tvivl om, at de to friske fyre, der til lejligheden har ladet skægget og bakkenbarterne vokse ud, nok skal få folk i biografen.

Men det er egentlig mindre irritationsmomenter i en ellers fremragende film. Er man i den rette stemning til en forfriskende blanding af popcorn og makabre eventyr, er der ingen vej udenom The Brothers Grimm næste gang, vejen lægges omkring den lokale filmpusher. Men se den helst i biografen - det fortjener den fabelagtige billedside.


Anmeldt version: The Brothers Grimm. Dist.: Nordisk Film. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 113 min.
DVDTJEK
The Brothers Grimm. Dist.: Nordisk Film. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 113 min.

Somme tider skal der et gensyn til, før en film for alvor åbner sig for seeren. Især Terry Gilliams film har jeg des sådan med. Tideland (2005) var en sær størrelse, der blandede barnefantasi og makaber tragedie. Alligevel havde den et eller andet, og ved gensyn, var det som om filmen åbnede sig ud over sin umiddalbarhed. Således også det problemfyldte, ramasjangeventyr The Brothers Grimm, der navigerer modigt og forfriskende mellem Grimm-brødrenes småuhyggelige eventyr.

Det er nordisk film, der står bag DVD-udgivelsen som er i nydelig kvalitet (anamorfisk letterbox-format) og med lydspor i DTS, Dolby Digital 5.1 og et fremragende kommentarspor af instruktøren. Skiven indeholder desuden en håndfuld slettede og forlængede scener (15 min. i ringe kvalitet), samt to featuretter "Bringing the Fairytale to Life" (16 min.) samt "The Visual Magic of the Brothers Grimm" (8 min.). Jeg er stadig ikke særlig glad for mange af de digitale effekter, men filmen er bestemt et gensyn værd, hvis man holder af Gilliam og mandens særprægede universer.

Caspar Vang (november 2009)
KARAKTERBOKSEN
Lars Gorzelak Pedersen
Mikkel Harris Carlsen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven