Udvidet søgning
SPIDER BABY, OR THE MADDEST STORY EVER TOLD
USA, 1964
Instruktion: Jack Hill
AKA: Spiderbaby / Spider Baby / The Liever Eaters / Attack of the Liever Eaters / Cannibal Orgy, or the Maddest Story Ever Told

Produktion: Lasky-Monka
REVIEW af Mikkel Harris Carlsen [01/06/05]

Roger Corman-protegéen Jack Hill er først og fremmest kendt for sine herlige blaxploitation- og kvindefængselsfilm fra 70'erne, men han debuterede allerede i 1964 med en pragtfuld lille lattergyser (som det hed dengang), der siden har vundet kultstatus. Det er med andre ord en af den slags små, skæve film, som er en frydefuld fornøjelse for den indviede, men et uigennemtrængeligt mysterium for den udenforstående. Spider Baby er lige dele naivistisk weirdo-humor, horrorklichéer og surrealistisk delirium. Og så er den produceret i en uskyldstid, hvor en film om mord, incest, voldtægt, sindssyge og kannibalisme alligevel føles som god, harmløs familieunderholdning til aftenkaffen.

Under forteksterne brummer Lon ”The Wolf Man” Chaney Jr. en sang om vampyrer og varulve, ”This cannibal orgy is strange to behold and the maddest story ever told”. Så er stilen ligesom lagt. Quinn Redeker, der siden vandt berømmelse blandt husmødre for sin rolle i sæbeoperaen The Young and the Restless, introducerer handlingen ved at citere fra et medicinsk opslagsværk. Merrye-syndromet er en sjælden form for ”progressive age regression”, som får patientens hjerne til at udvikle sig evolutionært baglæns, ”beyond the pre-natal level, reverting to a pre-human condition of savagery and cannibalism”.

Herpå følger så en case-story om den uheldige familie, der har lagt navn til syndromet. Privatchaufføren Bruno (Chaney) har lovet sin døde herre, Titus Merrye, at tage sig af hans tre åndssvage og latent kannibalistiske børn og sørge for, at offentligheden ikke får kendskab til dem. Exploitation-legenden Sid Haig er Ralph, den ældste af børnene, hvis symptomer er så fremskredne, at han opfører sig som en debil abe, mens de to søstre, Virginia (Jill Banner) og Elizabeth (Beverly Washburn), stadig behersker sproget (selvom de lyder temmelig dopede) og har en nogenlunde klar, om end vaklende, forståelse for moralske implikationer. Virginia bliver dog ind imellem overmandet af morderiske lyster. Hun er titlens edderkoppefikserede Spider Baby og overfalder i begyndelsen en stakkels postmand med fangegarn og kødknive. Brunos ærgerlige formaninger nytter ikke rigtig noget (”You were not supposed to play spider anymore”), og han får da også andet at tænke på, da et par hidtil ukendte familiemedlemmer melder deres ankomst for at få del i familieformuen.

Snart dukker onkel Peter (Redeker) og tante Emily (Carol Ohmart) så op med en slimet advokat, Schlocker (Karl Schanzer), og hans bedårende sekretær, Ann (Mary Mitchel), og Bruno får travlt med at få børnene til at opføre sig bare nogenlunde civiliseret. ”They might act wild if encouraged”. Under middagen, der består af en kat, svampe og ukrudt fra haven, begynder Peter og Ann, inspireret af omgivelserne, at snakke skrækfilm. Da hun nævner The Wolf Man (1941), bliver Chaney Jr. underligt utilpas og advarer: ”There's going to be a full moon tonight”. Efter middagen kører Peter og Ann en måneskinstur (”Are you really a wolfman-fan, Ann? - Oh yes. I think that's how every man should be. Like a wild beast”), Schlocker snuser rundt i det skumle hus og støder på familiehemmeligheden i kælderen, og Emily vover sig ud i en erotisk dans i gæsteværelset. I mellemtiden beslutter Bruno sig for at sprænge huset i luften.

Jack Hill havde tidligere instrueret second unit-materiale på Corman-cheapies som The Wasp Woman (1960) og The Terror (1963). Hans debutfilm er ikke meget mere end en oppustet skolekomedie, men drevet af smittende entusiasme. På dette tidspunkt var Lon Chaneys karriere ved at ebbe ud på grund af voldsom alkoholisme, så Hill kunne hyre ham for en beskeden gage. Chaney var i øvrigt så taknemmelig for rollen, at han efter sigende holdte sig nogenlunde sober i de 12 dage, optagelserne varede. Castet er i det hele taget et besynderligt sammenrend af debutanter, glemte child stars og forliste karrierer. Carol Ohmart, bedst kendt fra William Castles Spøgelseshuset (House on Haunted Hill, 1959) var en af 50'ernes mange sexpots, der aldrig rigtig kom videre, mens Sig Haig siden indledte en glorværdig karriere i 70'ernes exploitationfilm. I skrivende stund er han aktuel i Rob Zombies exploitation-homage The Devil's Rejects (2005). Skuespillet byder med andre ord på diverse grader af over- og underspil, men resultatet er - overraskende nok - uhyre vellykket. Jill Banner og Beverly Washburn er fantastisk morsomme og fascinerende forrykte som de to blodtørstige lolitaer. Da edderkoppepigen spiser en artsfælle, undrer søsteren sig: ”Spiders aren't supposed to eat other spiders”, hvortil Virginia svarer med ubestikkelig logik: ”Cannibal spiders do”.

Imagine Entertainment har i samarbejde med kultfilm-connaisseur Johnny Legend udgivet denne lille perle på amerikansk DVD med en anstændig billedkvalitet og fine extras: Kommentarspor med Jack Hill, en udvidet scene (8 min), en videofilmet ”30th anniversary reunion” med Hill, Sid Haig, Beverly Washburn og Mary Mitchel (12 min) og endelig en kort introduktionstekst af Joe Dante.


Anmeldt version: Spider Baby. Dist.: Another World Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 84 min.
DVDTJEK
Spider Baby. Dist.: Another World Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 84 min.

Filmens alder taget i betragtning er AWE’s udgivelse af Spider Baby imponerende. Der er tydeligvis lagt noget restaurationsarbejde i billedet, da det står flot og skarpt på hjemmebiografens fladskærm. Lyden er ligeledes klar og tydelig og stort set støjfri.

Bonusmaterialet tæller blandt andet et solidt kommentatorspor med Jack Hill og Sid Haig, en sublim 30-minutters dokumentarfilm om tilblivelsen af Spider Baby, samt en lille film om filmmusikken. Der er også blevet plads til en alternativ åbningssekvens samt en film, hvor instruktøren Jack Hill besøger det hus, hvor filmen er skudt. Et trailershow og et billedgalleri er ligeledes inkluderet.

AWE’s Spider Baby er kort og godt en fremragende udgivelse, der indeholder læssevis af guf for fans af filmen. Bonusmaterialet er til topkarakter og bestemt alle pengene værd.

Kristian Roldsgaard Jensen, november 2010
KARAKTERBOKSEN
Caspar Vang
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven