Udvidet søgning
RATS: NOTTE DI TERRORE
Italien / Frankrig, 1983
Instruktion: Bruno Mattei
DK-titel: Rats
AKA: Blood Kill / Les Mutants de la 2eme humanité / Les Rats de Manhattan / Rats / Rats: Night of Terror

Produktion: Imp.Ex.Ci. / Beatrice Film S.R.L.
REVIEW af Caspar Vang [01/07/05]

Fra slutningen af 70'erne og godt op gennem 80'erne syntes de italienske horrorfilmskabere - med undtagelse af et par enkelte bannerførere, heriblandt Lucio Fulci, Pupi Avati, Dario Argento og Michele Soavi, der ufortrødent fortsatte med at forme forholdsvis originalt materiale af genrens efterhånden tunge konventioner - at køre i tomgang, lukrerende på de succeser, som den sydeuropæiske horrorscene havde nydt op gennem 60'erne og 70'erne.

En af de italienske filmskabere, der fra starten givetvis ikke har haft nogen intentioner om at skabe noget synderlig originalt - eller talentfuldt for den sags skyld - er exploitation-bundskraberen Bruno Mattei, som vi kan takke for allehånde lavbudget-billigt pis og dårlig stil, for nu at parafrasere banjodrengene Jan Elhøj og Simon Jul om deres egne tv-programmer. Mattei kan sammen med den unævnelige Alfonso Brescia prale af at høre til blandt Italiens værste horror- og exploitationinstruktører. Og det er skam ikke noget, man skilter med. Under pseudonymet Vincent Dawn (!) har den famøse Mattei iscenesat denne rædsomme sci-fi-rottegyser, der uden held forsøger at parre dræberrotter, isolationsstemningen fra De levende døde (Night of the Living Dead, 1968) og dyreangrebene fra Fuglene (The Birds, 1963) med et skvæt postfornuftig, postatomar postapokalypse, der som genre allerede i 1983 måtte falde ind under kategorien ”stendød!”

Vi befinder os i år 225 AB - ”After the bomb!” som forteksterne fortæller os over arkivoptagelser af Grand Canyon. Livet på Jorden er stort set udslettet, og resterne af menneskeheden er delt op i to samfund: de højteknologiske undergrundsfolk og ”The Primitives”, der lever et ”dog-eat-dog”-liv mellem jordoverfladens ruiner. Vi følger en gruppe bikers: Duke, Deuce, Lucifer, Chokolate (som naturligvis er neger!), Video (som er en idiot) og et par andre tabere, der velsagtens er en lille håndfuld af ”The Primitives”. Gruppen, der ser ud som en omvandrende apokalypsekliché, som har taget den forkerte afkørsel efter den seneste Mad Max-film, støder på, hvad der tilsyneladende er en forladt forsøgsstation midt i ørkenen. De finder nattely, mad og vand, men er ikke alene: Rotter, de væsner, der engang var forvist til en underjordisk tilværelse og kloakmørket, hersker nu over resterne efter atomkrigen. De er superintelligente, sultne og kommer i spandevis - som gerne hældes ud over skuespillerne - og snart er gruppen omringet af hungrende bæster, der afliver bikerne én efter én. Vi kender det hele fra hundredvis af andre gyserfilm, men en film af denne kaliber ville næppe være komplet uden en idiotisk twistslutning. I dette tilfælde en grinagtig afsløring, der vist bedst kan betegnes som The Twilight Zone på syre!

Eller det er i hvert fald, hvad Mattei forsøger at overbevise os om. Problemet er bare, at filmen på intet tidspunkt er troværdig eller bare i ét sekund formår at overbevise seeren om sin absurde præmis. Ok, det var nu heller ikke lige, hvad jeg havde regnet med, da jeg allerede havde set en håndfuld af instruktørens film og godt vidste, at Mattei er en talentløs hack, der dog kan levere massivt underholdende ”no brainer”-trash, der altid kræver, at man aldrig tager skidtet alt for alvorligt. Således også med Rats. Skuespillet er til rotterne... undskyld udtrykket, og består mest af alt af råbende overspil - den rædsomme engelske dub gør det ikke bedre - og 90 minutters grimme poseringer. Personinstruktionen er ikke-eksisterende, og Mattei har givetvis drukket sig fuld eller brugt tiden på at tjekke Moune Duviviers (der sjovt nok også medvirkede i Robert Clouses rottegyser Kæmperotterne angriber (Deadly Eyes, 1982)) smækre bagdel: Instrueret har han i hvert fald ikke. Endnu værre ser det ud med filmens øvrige trækplastre så som special effects og rotter. Effekterne - hvor highlights inkluderer diverse ansigtsafgnavninger, et lig, der eksploderer på grund af rotter indeni, og en rotte der gnaver sig vej gennem en kvinde (førnævnte Duvivier) for til sidst at komme ud af munden - er ganske sjaskede, men så rædsomt udførte, at de ikke er det mindste skræmmende. Rotteoptagelserne er helt håbløse og består mest af en flok gråsortmalede rotter, der er kastet ud på et gulv og filmet i en ti minutters tid: Når noget skal være spændende eller uhyggeligt, klippes der blot et øjeblik til rotterne, og så sidder nerverne igen udenpå tøjet. Længe leve montageteorien. Eller sådan må Mattei have tænkt inden optagelserne, for det kan kun have set fint ud på papiret.

Genrevante aficionados ved givetvis godt, hvad man kan - og især ikke kan - forvente af en Bruno Mattei-film, og uden, at Rats når samme deliriske stupiditets- og underholdningshøjder som Dawn of the Dead-klonen Virus (1980) og det uafsluttede Fulci-projekt Zombi 3 (1988), må jeg indrømme, at dræberdyrsgysere virkelig skal være dårlige for ikke at fange mig bare en lille smule, så jeg hyggede mig ganske godt under Rats. Den slags skal dog tages med et gran salt og bør ikke misforstås som en anbefaling fra min side. De fleste normale mennesker vil forståeligt nok ikke kunne se mange kvaliteter i Matteis makværk og bør vel rimeligt nok betragte denne anmeldelse som en slags advarsel.

Den danske videokassette fra PolyGram er fullframe og pissegrim, hvilket naturligvis kan have sin charme, men den er givetvis også småsvær at støve op. (U)heldigvis har både danske AWE samt Anchor Bay udgivet filmen på DVD (samme dag som Virus under den amerikanske titel Hell of the Living Dead), hvor man får filmen i knivskarp kvalitet, anamorfisk letterboxed og lidt ekstraguf med Mattei-biografi (så man kan se hvilke film, man ikke skal købe) og interview.


Anmeldt version: Rats: Nattens terror. Dist.: Another World Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 96 min.
DVDTJEK
Rats: Nattens terror. Dist.: Another World Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 96 min.

Så er Bruno Matteis apokalyptiske trash-fest Rats landet på det danske DVD-marked. Folkene bag udgivelsen er naturligvis det pålidelige AWE-makkerpar, og med denne herlige sci-fi-stinker runder de deres udgivelse nummer 100. At de ligefrem skulle nå et jubilæum, havde jeg ikke troet, da jeg for snart to år siden stod med den danske DVD af Kannibalmassakren mellem fingrene. Men tillykke med det. Vi er mange, som glæder os til de næste par 100 titler af famøse og berygtede film på det ellers ret kedelige danske marked!

Rats står forbløffende flot for en film af denne kaliber: Skarp, gode farver og anamorfisk letterboxed til 1,85:1, med lydspor (engelsk dub) i Dolby Digital Mono samt undertekster på dansk, finsk, svensk og norsk.

For dem der kan holde Matteis makværker ud er hovedattraktionen naturligvis selve filmen, men ud over en fire siders booklet (med tekst af Stay Sick! Magazine-redaktør Jack Jensen) får vi også en smule ekstramateriale: En trailer, en Bruno Mattei-biografi + filmografi, still-slideshow samt trailers fra AWEs øvrige udgivelser.

Caspar Vang (maj 2008)
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven