Udvidet søgning
I TVILLINGERNES TEGN
Danmark, 1975
Instruktion: Werner Hedmann
DK-titel: I tvillingernes tegn
AKA: I tvillingarnas tecken / In the Sign of the Gemini

Produktion: Con Amore / Happy Productions
REVIEW af Lars Gorzelak Pedersen [01/06/05]

Tredje film i stjernetegnsserien, I tvillingernes tegn, udspiller sig i 1930erne, hvor de to dominerende pladeselskaber Onofon og Master Records, ledet af hhv. Ulrich Ulvenstein (Preben Mahrt) og Anthon Master (Ole Søltoft), tager alle midler i brug for at få skrevet kontrakt med tidens store sangstjerne, Dolores Rossi (Cia Løwgren). Dolores er snu nok til at udskyde kontraktunderskrivningen og dermed spille de to direktører ud mod hinanden, og Ulvenstein viser sig hurtigt som den mest skruppelløse. Hans to lakajer, Karl Stegger og Bent Warburg, kidnapper Anthon i håb om at tvinge Dolores til en kontrakt med Onofon, men Ulvenstein har glemt at regne med Anthons ihærdige, og beskedent påklædte, sekretærer, der opsøger den kidnappede chefs tvillingebror Benny (ligeledes Søltoft) for at få ham til at spille rollen som Anthon. Der er imidlertid ét problem, nemlig at Benny er genert og seksuelt uerfaren, hvor Anthon er udfarende, selvsikker og verdensmand – så derfor går sekretærerne fluks i gang med at indvi Benny i seksualitetens mysterier. Fupnummeret virker, og Dolores skal – midt i et strippokerspil – netop til at skrive kontrakt med Master Records (ifølge www.filmidanmark.dk i den selv samme villa, som Mads Skjern bruger i Matador-serien!), da Onofon-håndlangerne dukker op og kidnapper den næsten afklædte Benny. Imens er Anthon sluppet fri fra sit fangenskab, og så er der naturligvis lagt op til forvekslingskomik. Løjerne slutter på Bakken, i spøgelsestunnellen endda – så det er virkelig rent guf for Uncut-fans, dette her.

Ligesom seriens andre film er I tvillingernes tegn en charmerende, grænseoverskridende mikstur af dansk folkekomik og ufortyndet porno, som i manges øjne stensikkert vil forekomme usmagelig. Det må de selvfølgelig om, men de snyder efter min mening sig selv for en underholdende oplevelse. Stjernetegnsfilmene var langt mere progressive end noget, internationalt anerkendte instruktører og selskaber som Bille August, Zentropa og Ole Bornedal har præsteret, og man kan kun sætte sin lid til, at en mindre sippet tid engang vil tildele dem den film- og i bredere forstand kulturhistoriske betydning, de virkelig fortjener. Så kunne genindspilninger måske også komme på tale. Tænk på, hvor stort det ville være! Se, så kunne man virkelig tale om en renæssance for dansk filmkultur, der i det store og hele har været død og begravet i hvert fald siden 1980.

Stjernetegnsfilmene er overspillede, overgearede og alt andet end realistiske, og de er meget vanskelige at genrerubricere, netop fordi de er så enestående også i en international kontekst. Sleaze er der ikke tale om, for den betegnelse indebærer et element af ”exploitation”, det vil sige at filmene, idet de bevarer et mainstream-skær, spekulerer i de publikums- og salgsmæssige fordele, der kan tænkes at være forbundet med at præsentere seeren for mere eller mindre afklædte mennesker i pikante situationer. De såkaldte ”WIP”- eller ”Women In Prison”-film falder i reglen ind under denne kategori, fordi de foregiver at handle om sociale uretfærdigheder – uskyldige kvinder smides i fængsel på falsk grundlag og får det korrupte fængselssystem at føle på egen krop – mens deres attraktionsværdi naturligvis for mange seere er en anden. Men stjernetegnsfilmene går ingen omveje i deres præsentation af sex og seksualitet; det er præcis den, seksualiteten, filmene handler om, mens alt det andet – forvekslingskomikken, kidnapningerne, spionageintrigerne osv. – kun er for sjov. Og det er den indstilling, vi som gode protestanter har lidt svært ved at forliges med: skamløsheden.

Mærkeligt nok har vi i dag åbenbart endnu sværere ved den kontante porno end i 1975, hvor 163.269 danskere købte biografbillet til I tvillingernes tegn (Agent 69 Jensen: I skorpionens tegn, seriens andensidste film, solgte i 1977 ikke færre end 447.358 billetter). Vi vil helst have vores erotik lempet stilfærdigt ind ad bagdøren, som i eftermiddagsserierne eller i James Bond-filmene, hvor det er alt det, der ikke bliver sagt og vist, der tiltrækker. Ingen almindelige mennesker gad glo på et Rolex-ur, hvis ikke det også var et sexsymbol, et symbol på maskulin potens. Mændene i stjernetegnsfilmene har sjældent store biler og dyrt udstyr, og de virker typisk lidt latterlige i det. Men de har det med garanti mindst lige så sjovt som James.


Anmeldt version: I tvillingernes tegn. Dist.: Scanbox. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox.
DVDTJEK
I tvillingernes tegn. Dist.: Scanbox. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox.

Scanbox' DVD-release af I tvillingernes tegn er som en lille bid af himlen; skarpt billede, superflotte farver og ingen full frame-pjat. Filmen præsenteres i det oprindelige billedformat (1,78:1), og så tager manglen på spændende ekstramateriale sig helt tilgivelig ud. Alt i alt endnu engang store Uncut-roser til Scanbox.

Gorzelak (marts 2009)
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven