Udvidet søgning
DRILLER KILLER, THE
USA, 1979
Instruktion: Abel Ferrara
DK-titel: Boret fanger

Produktion: Navaron Productions
REVIEW af Caspar Vang [01/03/00]

Amerikansk films 'enfant terrible' Abel Ferrara, er en fascinerende filmpersonlighed der på trods af excentrisk opførsel fortjener at blive kategoriseret som auteur, da han altid sætter et umiskendeligt, men ikke altid utvetydigt behageligt eller seværdigt fingeraftryk på sine film. Desværre er, den nu 48 årige, Mr. Ferraras filmproduktion temmelig 'ustabil' for nu at sige det diplomatisk. Hans film, som næsten altid finder sted i hans fødeby New York City, spænder bredt fra low-life selvtægts film, kriminalfilm til de mere mainstream-orienterede produktioner som har set dagens lys i 90'erne. Selv om Ferrara med hans seneste film er gået mainstream, er hans værker ofte direkte publikumsfjendtlige, hvorfor de ikke syntes henvendt til andre en instruktørens nærmeste venner, og fungerer som Ferraras egen film-katarsis. Alligevel har instruktøren noget på hjerte, og hans visioner rummer alle som én en (gennem stiliseret) æstetisk og tematisk råhed, fjendtlighed og misantropi, som gør dem, om end ikke seværdige, så vældig interessante rent filmteknisk. I den bedre ende af hans produktion finder vi selvtægts filmen Hævnens engel (Ms. 45/Angel of Vengeance) (81) og to af 90'ernes bedste og mørkeste kriminal film: King of New York (90) og Bad Lieutenant (92) som fungerede som piedestal for henholdsvis Christopher Walken og Harvey Keitel.

Hans første ægte spillefilm efter et par 8mm projekter og Nine Lives of a Wet Pussy (77), er den famøse og kult hyldede splatterklassiker The Driller Killer, der ligesom de fleste af hans andre film er skrevet af barndomsvennen Nicolas St. John. Bag den morsomme danske titel Boret fanger gemmer sig en handling som udspilles omkring low-life kunstneren Reno (glimrende spillet af Abel Ferrara under pseudonymet Jimmy Laine), der bor sammen sine to 'kærester' Carol (Carolyn Marz) og Pamela (Baybi Day). Reno er konstant bagud med huslejen, plages af melankoli og tungsind, men hans seneste maleri, som han selv kalder et mesterværk, skal vende lykken for ham og hans to fruentimmre, og få den væk fra det hul som de bor i. Den homoseksuelle galleriejer Briggs (Harry Schultz) er lun på Reno, men nyder at nedgøre ham foran venner og nægter at betale flere forskud før mesterværket, der forestiller en bøffel, er færdigt. Renos psyke plages af det forfald han oplever omkring sig og da han tilsyneladende er seksuelt inaktiv, forfalder hans to piger til at fornøje hinanden. Et forhold som Reno utvivlsomt er klar over. Filmen knækker endeligt for Reno, da rockbandet Roosters, ledet af musikeren Tony Coca Cola, flytter ind i lejligheden ved siden af. Disse narcissistiske selvsmagende kunstnere er den diametrale modsætning til den introverte Reno. Ifølge en tv-reklame, som Reno ser i tv, er svaret på alle domicile problemer en transportabel powerpack, som den unge kunstner straks erhverver sig. Han tilslutter sin boremaskine denne 'allround løsning' og kaster sig over byens hjemløse for at bore dårligdommen ud af deres kroppe. Her er ingen detaljer udeladte og særlig en væmmelig 'pande gennemboring' vil udentvivl få applaus blandt de mere blodtørstige af publikum. Da Briggs nægter at købe det færdige mesterværk, forlader Carol Reno til fordel for sin tidligere kæreste. Reno kvitterer med at bore Briggs fast i en dør og myrde kæresten. Filmen slutter åbent da Carol kryber ned i sengen til kærestens lig eller Renos nye potens boremaskinen?

The Driller Killer har en rå cinéma vérité tilgang til sit emne, og denne stil, kombineret med (tilsigtet?) dårlig lyd, giver filmen en vis dokumentarisk råhed og til tider virker dens visuelle virkemidler nærmest forbryderisk intenst på publikum, med closeups af diverse mord, lesbisk sex, håndholdt kamera, farve effekter og hård klipning. Denne, meget effektive, formidling af dvælende, tung atmosfære, langsomt snigende vanvid afbrudt af resolutte voldssekvenser, som leder tankerne hen mod John McNaughtons sublime Henry: Portrait of a Serial Killer (87), og til tider krybende uhyggelige hallucinationer, resulterer i en interessant film som stilistisk skylder meget til Martin Scorseses Gaden uden nåde (Mean Streets) (73) og Roman Polanskis endnu mere imponerende portræt af psykologisk forfald i Chok (Repulsion) (65). Atmosfæren og tematikken om individets og psykens skrøbelighed er dog symptomatisk for hele Ferraras produktion. Mest selvsmagende, selvhadende, prætentiøs og navlebeskuende i Dangerous Game (93) og The Blackout (97).

The Driller Killer er blandt de film som blev forfulgt under det såkaldte video nasty hysteri i England fra omkring 1984, og har været forbudt i censurens højborg lige siden. Det kunne dog se ud som om at de engelske tilstande er ved at bløde op. Filmen er for nylig udsendt på det engelske video label Visual Entertainment og DVD reg. 2. Filmen er dog censureret med såkaldte 'substitutions' hvor enkelte væmmelige klip er erstattet med mildere. Fra distributørens side blev filmen således skåret med 54 sek. inden den blev indleveret til en video certifikat bedømmelse, som den altså kom igennem uden yderligere censurklip. Men sakset det er den.

The Driller Killer er ude på amerikansk DVD, hvor filmen ikke er censureret og indeholder hele den væmmelige trepanerings sekvens som er udeladt fra den engelske. Udgaven indeholder audio kommentar og trailer. Den danske video udgivelse, som er svine sjælden, er ligeledes ikke censureret men slutningen af rulleteksterne mangler.

Filmen vil uden tvivl ikke have den store interesse for et bredere publikum, som nok vil finde filmen for barsk, obskur og no/low-budget, men er man interesseret i Ferrara som kunstner eller har hang til exploitation, trash, splatter og independent film, kan den ikke anbefales varmt nok, da den jo som bekendt er en mindre genreklassiker. Men vær advaret, hjemmesnedkeri vil aldrig være det samme igen efter The Driller Killer.


Anmeldt version: The Driller Killer. Dist.: Visual Entertainment. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: England. Format: Full screen. Spilletid: 95 min.
DVDTJEK
The Driller Killer. Dist.: Visual Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: England. Format: Full screen. Spilletid: 95 min.

Abel Ferraras psykedeliske gyserfilm The Driller Killer fra 1979 er lidt af en personlig darling for undertegnede. Ferraras univers er beskidt, mørkt og farligt, og hele filmen har en tung mareridtsstemning over sig. Hver gang jeg ser den, har jeg fornemmelsen af at være vidne til en sand mester i aktion. The Driller Killer har samme indvirkning på mig som Martin Scorseses Taxi Driver (1976) havde, da jeg i sin tid så den. Jeg elsker den måde, hvorpå Ferrara etablerer sit byrum som et urbant helvede, hvor faren lurer om hvert et hjørne, det er ikke mindre end fantastisk.

Derfor ærgrer det mig også, at jeg kun har Visual Entertainments udgivelse af filmen, der udover at være censureret (blandt andet i ”bor vs. hoved”-scenen) faktisk heller ikke er specielt pæn at se på. Billedet er grynet og lyden ligeså, men dog kan man sige, at dette virker til fordel for filmen, da det på en eller enden måde er med til at understrege den og forstærke den førnævnte mareridtsstemning.

Bonusmateriale er der desværre ikke meget af på denne udgivelse. En 5-minutter-lang og ganske udmærket introduktion til filmen, hvor Xavier Mendik, der er lektor ved Brunel Universitetet i London, giver hans bud på, hvorfor The Driller Killer stadig er en relevant og interessant filmisk oplevelse. Derudover får man en filmografi over Abel Ferrara.

Vil man gerne have fat i en ordentlig udgave af denne lille video nastie, skal man have fat i den amerikanske udgave eller den engelske specialudgave, der udover at være ucensureret også har et kommentatorspor med Ferrara selv.

Kristian Roldsgaard Jensen (juli 2009)
KARAKTERBOKSEN
Kasper Heftholm Kristensen
Kristian Roldsgaard Jensen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven