Udvidet søgning
XTRO
USA, 1982
Instruktion: Harry Bromley Davenport
DK-titel: Xtro

Produktion: Amalgamated Film Enterprises / Ashley Productions
REVIEW af Caspar Vang [01/08/02]

Den britiske UFO-gyser Xtro var en af de film, der introducerede undertegnede til splattergenren og gjorde et uudsletteligt indtryk på mig med sine væmmelige effekter, utraditionelle plot og mærkværdige chokeffekter. Det var min storebror og hans bumsede teenagervenner, der havde lejet en moviebox, samt en røvfuld film tilbage i start-80erne, og lillebror havde allernådigst fået lov til at se med hvis han holdt sin kæft. Filmene var vist bl.a. Star Trek: The Motion Picture (1979), Dødens ansigt 2 (Faces of Death 2) (1981) og Xtro. Jeg nød Star Trek, og selv om jeg førhen var en overdrevet kylling med film af den uhyggelige type og kun sammenlagt så ca. 10 minutter af de to sidstnævnte, var det Xtro, der løb med præmien som inspirationskilde for flest mareridt de følgende uger. Slutningen hvor ægget eksploderer og den uhyggelige alien-arm sætter sig fast på ansigtet af kvinden, spillede igen og igen på min indre videoafspiller, og da jeg nogle år senere så omslaget på en tankstation i Ørbæk hvor jeg besøgte min bror, løb det mig koldt ned af ryggen. Som sædvanlig var der intet andet at gøre end at eksorcisere de mentale forestillinger med et rensende gennemsyn, og i starten af 90erne lånte jeg filmen af en ven for at finde ud af om den virkelig var så skræmmende, som jeg huskede den.

Tiden har måske ikke været flink ved Xtro, men den fangede og bibeholdt en særlig mystik og en sær atmosfære, man ikke just kan beskylde instruktøren for at have fremmanet i sine senere film. Efter manuskriptet til den halvuhyggelige britiske spøgelsesfilm Ond cirkel (Full Circle aka The Haunting of Julia) (1976), hvori en ung moder (Mia Farrow) hjemsøges af sin afdøde datter, vender Harry Bromley Davenport med Xtro, hans debut som instruktør, tilbage til de problemer, der truer med at splitte den britiske middelklassefamilie. Lige knap så vellykket og helstøbt som Ond cirkel fungerer Xtro, et skilsmissedrama forklædt som abduction-gyser, hovedsageligt i kraft af sin mangel på forklaringer og logiske sammenhænge, samt nogle fremragende udsyrede effekter og en solid "mærkelighedsfaktor". Desværre er dens instruktion for usikker til at sikre filmen trash-klassikerstatus. Filmens forvirrede tone minder om en forskruet version af Nærkontakt af tredje grad (Close Encounters of the Third Kind) (1977), krydset med Kramer vs. Kramer (1979), Possession (1981) og Cronenbergs vildt uhyggelige The Brood (1979), uden nogensinde at nærme sig de nævnte films tekniske kompetence og budgetter.

Den mærkværdige titel og filmens tagline, der lød "Not all ET's are friendly…", antyder at filmen ifølge dens markedsføring var tænkt som en voksenversion af Spielbergs E.T. – The Extra Terrestrial (1982). Enhver sammenligning er dog helt urimelig, for eneste lighedspunkter jeg umiddelbart kan se, er, at begge film involverer rumvæsner og har en dreng i hovedrollen. Hvor Spielbergs film tangerer det væmmelige i sit sirupsøde billede af mødet mellem dreng og 'alien', lægger Xtro bestemt ikke fingre imellem, og inden for de første 10 minutter udspiller de første par splatterscener sig.

Inden vi når så langt åbner filmen med engelsk landidyl, idet Sam (Philip Sayer) og hans knægt Tony (Simon Nash) leger foran deres sommerbolig. Et rumskib ankommer, og gennem det obligatoriske blændende hvide lys trækkes faderen ind i skibet og forsvinder sporløst i de næste tre år. En nat hvor Tony har mareridt om at faderen talte til ham lander et mystisk rumvæsen i et skovområde, der antændes af varmen fra rumskibet. Væsnet, en bizar skabning (effekten udgøres af en mand der med ryggen mod jorden går baglæns på alle fire), krydser en vej, men rammer i forsøget en bil. Chaufføren og hans kvindelige partner sættes ud af spillet, hvorefter væsnet overfalder en enlig kvinde i et nærliggende hus. Hun pumpes, via en slangeanordning, fuld af slim gennem munden, og efter en rekordhurtig graviditet føder hun, i filmens berømte og famøse scene, en voksen Sam. Manden vrider sig ud af kvinden og bider sin navlestreng over, mens hans tidligere 'krop' opløses og spises af kvindens hund. Sam skaffer sig noget tøj fra chaufføren, han dræbte, og kontakter herefter sin tidligere kone Rachel (Bernice Stegers), der nu bor sammen med modefotografen Joe (Danny Brainin) og den franske 'nanny' Analise (spillet af dejlige Maryam d'Abo, der leverer filmens eneste bare bryster). Tony er begejstret for at se sin fader, men resten af familien, især Joe, har naturligvis deres forbehold og køber ikke Sams historie om hukommelsestab. Rachel har dog på fornemmelsen at hans 'abduction'-historie har en del sandhed i sig.

Det meste af filmen udvikler sig herefter omkring forældrenes skænderier og lejligheden, hvor Tony udvikler telekinese og andre mystiske kræfter efter at Sam, bogstavelig talt, har 'suget ham'. Tony bliver herefter en rigtig ondskabsfuld møgknægt, og da den rædselsfulde underbo Mrs. Goodman banker hans kæledyr, slangen Harry, ihjel med en kødhammer, kvitterer Tonys Action Man – der af Tonys kræfter er forvandlet til menneskestørrelse - med et særdeles effektivt commando raid på hendes lejlighed. Men Tonys narrestreger er ikke kun lutter uhygge, og idéen med dræberlegetøjet spoleres da han tryller en dværg i klovnekostume og med en barberskarp yoyo frem, og en modelkampvogn jager folk gennem lejligheden. I mellemtiden er det lykkedes Sam at lokke Rachel ud til sommerboligen og da Joe ved et tilfælde sætter forbindelse mellem Sam og det døde par ved biluheldet, er det allerede for sent; Analise overmandes af dværgen og Tony og forpuppes i badeværelset, hvor hun fra sin kokon udgyder halvtransparente æg, og Sam, der nu har forvandlet sig tilbage til rumvæsen (filmens mindst overbevisende effekt, især fordi den overeksponeres), snupper Tony med ombord på rumskibet. Rachel vender hjem blot for at finde Analises modne æg i badekarret.

Som den kvikke læser nok har regnet ud, er den eneste virkelige grund til at se Xtro filmens meget usædvanlige effekter, der sikrer en egentlig ikke særlig god film en næsten unik stemning. Filmens fotografiske effekter er ikke rigtig noget at skrive hjem om og fungerer kun i kraft af den kvikke klipning, mens det klart bedste, og grunden til hele to ekstra Uncut-kassetter, er det helt fantastiske og 'creepy' monsterdesign, hvor effektmanden Francis Coates tydeligvis har gjort meget ud af at monsteret ikke skal ligne et menneske i en dragt. Væsnets 'modus operandi' er også ret usædvanligt. Hvor andre filmmonstre nøjes med at ligge på lur og gnaske i folk når de får fat i dem, er det stort set umuligt at forudsige Xtros (et eller andet skal vi jo kalde ham) handlinger. Effekterne har givetvis ikke kostet meget, men filmen beviser at et usædvanligt og godt design er guld værd for en low-budget-horrorfilm. Omgivelsernes reaktioner på væsnet er også ret interessante. F.eks. da faderen, efter sin genfødsel, første gang taler i telefon med familien, fremstammer han nogle lyde, hvorefter telefonen smelter (!), eller efter biluheldet i starten af filmen, hvor væsnet sprøjter en slags gas i hovedet på chaufføren, der prompte bløder ud af øjnene.

Effekterne er som antydet også rimeligt saftige, og selv om de sjældent er forklaret rent logisk, følger de tilsyneladende en eller anden indre (u)logik om væsnets opførsel. En række særdeles væmmelige passager - værst er scenen hvor en kvinde føder en voksen mand - sikrede også filmen en kortvarig plads på den britiske DPP-liste over forfulgte 'video nasties' i begyndelsen af 80erne, men filmen blev alligevel senere udsendt i England uden censurklip. Efter den relative succes med Xtro kunne Davenport selvfølgelig ikke nære sig og satte sejl til, foreløbigt to, stinkende dårlige sequels: Xtro 2: The Second Encounter (1990), der ikke har et klap med etteren at gøre, og Xtro-3: Flænseren (Xtro-3: Watch the Skies) (1995), inden han forsøgte sig inden for andre genrer. Det bør i øvrigt lige nævnes at filmen ikke har et klap at gøre med Alfred Besters science fiction-roman Extro.

Skulle man ikke være så svineheldig at opdrive den småsjældne danske lejekassette i en snusket brugtbiks, er filmen ude på tysk DVD fra Astro under den grinagtige titel X-Tro – Angriff der Körperfresser. Denne version, der kan købes gennem de fleste velassorterede tyske web-forretninger, er efter sigende uncut, men pan & scannet ligesom den danske video-release. Filmen er senere udgivet på dansk og englsk dvd. Begge er letterboxed i OAR.


Anmeldt version: Xtro. Dist.: Film 2000. DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: England. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 85 min.
DVDTJEK
Xtro. Dist.: Another World Entertainment. Medie: DVD (R2 PAL). Udgivelsesland: Danmark. Format: Anamorf letterbox. Spilletid: 83 min.

Takket være Another World Entertainment har det danske science fiction-publikum nu mulighed for at nyde Harry Bromley Davenports væmmelige, lille fætter til E.T., Nærkontakt af tredje grad og Alien den 8. passager. Og er man til B-film og bekymrer man sig ikke om budgetternes størrelse er Xtro en hæderlig exploitationfilm at snuppe med hjem ved næste besøg hos videopusheren.

Filmen står fint i anamorfisk lbx (1,85:1) og med lydspor i Dolby Digital 2.0. Selskabet præsenterer filmen som en "uncut special edition", men er den engelske release (se omtale under filmdetaljer til venstre) langt underlegen. En trailer, et fotoslideshow og en håndfuld trailers for andre AWE-udgivelser indeholder skiven som bonus. De lovede alternative slutninger kan jeg ikke finde. Måske der ligger noget som easter egg?

Der er undertekster på dansk, svensk, norsk og finsk.

Caspar Vang (december 2010)
KARAKTERBOKSEN
Lars Gorzelak Pedersen
Kristian Roldsgaard Jensen
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven