Udvidet søgning
Ofte Stillede Spørgsmål: Hvad der oftest dumper ned i vores indbakke.
HVOR FINDER MAN ALLE DE FEDE FILM I ANMELDER?
Uncut har efterhånden forsøgt at svare på dette spørgsmål mange gange: hvor er de gamle film? Hvor får man fat i de sjældne film I anmelder? Hvor finder jeg Dødens ansigt 1? etc. etc. Sandheden er, at vi ved det godt, men den guldgrube af gamle, falmede og fedtede x-rentalkassetter, vi har fundet, holder vi tæt inde på livet og tager med os i graven. Læs mere her!

HVAD BETYDER LETTERBOXED, WIDESCREEN OG CINEMASCOPE?
Uncut har med tiden modtaget en del mails hvor læsere undrer sig over forskellene på de mange billedformater, der eksisterer, eller at letterboxede film oven i købet viser mindre billede end deres gamle full-frame VHSere. Og hvad er i øvrigt forskellene på Widescreen, Cinemascope, Letterboxed, anamorfisk video og anamorfisk i biograf? Hjælpen er nær, så hold på hat og briller når Uncut gennemgår biograf-, video- og DVD-billedets mange afskygninger. Læs mere her!

KAN I IKKE KOPIERE 'DEN NYE LEJER' TIL MIG?
Nej! Du har givetvis ledt efter den danske lejekassette i 5 år og vil givet fortsætte med at lede yderligere 5 inden du finder den. Uncuts skribenter har hverken lyst eller tid til at opspore og kopiere film til vores fortvivlede læsere. Den slags er i øvrigt også ulovligt, skulle du være i tvivl, så uncut.dk tager afstand for enhver form for piratvirksomhed og kopiering af film.

Er du stadig i tvivl, kan du læse mere om reglerne for digital kopiering på Forbrugerraadets hjemmeside. Klik 'gode råd' og 'ophavsret, digital kopiering'.
JEG FORSTÅR IKKE JERES KARAKTERGIVNING!
Der her været meget muggen i krogene over vores karaktergivning og tildeling af Uncut-kassetter til filmene. Det er vigtigt at understrege at anmeldelserne kun udtrykker anmelderens holdning til filmen - hverken redaktionens eller de andre skribenters. Anmeldelserne er naturligvis heller ikke sammenlignelige på deres karakterer alene og kassetterne er kun tænkt som vejledende i forhold til hvad anmelderen syntes om det sete. Kassetterne bør og kan aldrig stå uafhængigt af anmeldelsen. At både Rumrejsen år 2001 og Plan 9 From Outer Space har fået 5 kassetter, er et udtryk for at anmelderen har vurderet dem begge som betydningsfulde film for genren og essentiel kigning. Det er indlysende at Rumrejsens kassetter er et udtryk for at den er en af genrens vigtigste 'alvorlige' film, mens Plan 9 har høstet sine på kultpotentiale og som værende en af b-horror/sci-fi-genrens fornemste bundskrabere. Årsagen til karaktergivningen vil ofte fremgå af anmeldelsen.
I øvrigt afspejler den alternative karaktergivning i "Karakterboksen" til højre i anmeldelserne, at vi sjældent er helt enige om en films kvaliteter eller mangler.

Har du spørgsmål eller kritik, der ikke er dækket her, kan du kontakte Uncut-redaktionen på uncut@uncut.dk.
uncut.dk | 2006 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven