Udvidet søgning
KRISTIAN ROLDSGAARD JENSEN TOP10:
CREMEN AF GENREFILM
Det er ikke just nogen nem opgave at koge det endeløse ocean af favoritfilm ned til 10 enkeltstående film, men jeg har dog alligevel gjort forsøget. De film, jeg har valgt, afspejler mig som filmentusiast, da de alle har været med til at forme min interesse for genrefilm og film generelt. Filmene står ikke i nogen bestemt rækkefølge.
ROBOCOP
Inst.: Paul Verhoeven, 1987

Verhoevens film har altid fascineret mig på den ene eller anden måde. Instruktørens kyniske samfundskritik krydret med god gammeldags ultravold gør hans film yderst fascinerende og dybt foruroligende. Verhoevens historie om politi-cyborgen Robocop er min absolutte favorit af alle instruktørens film, da den netop indeholder alt af det ovenstående. Samtidig indeholder filmen mit absolutte favorit-filmcitat, nemlig ”somebody wanna call a goddamn paramedic?” - som en yuppie så fint formulerer det, efter at hans ven er blevet skudt i smadder af robotten ED-209.
Læs Uncuts review af Robocop.

MORDERISK MARERIDT
Inst.: Wes Craven, 1984

Wes Cravens makabre mareridtsfilm er den første horrorfilm, jeg kan huske at have set. Eller det vil sige, at jeg ikke så den helt færdig, da jeg kort sagt var ved at tisse i bukserne af bare skræk. Dengang var jeg nok omkring de 10 år, og der skulle gå endnu 5 år, før jeg endelig tog mig sammen og gik ned og lejede den hos min lokale videopusher og fik set den helt til ende. Lige siden den dag har Robert Englunds forbrændte massemorder haft en helt speciel plads i mit hjerte, da det var filmene om Freddy Kruger, der i sin tid kickstartede min interesse for slasherfilm.
Læs Uncuts review af Morderisk mareridt.

BATMAN
Inst.: Tim Burton, 1989

Jeg kan huske i små glimt at have set den gamle Batman-serie i fjernsynet som ung knøs, men det var først, da jeg så Tim Burtons Batman på video, at jeg for alvor blev grebet af den kappeklædte hævner. Michael Keatons stålsatte ansigt og Jack Nicholsons psykotiske Joker fik for alvor mine øjne op for superheltens fantastiske univers, og fascinationen har hængt ved lige siden.
Læs Uncuts review af Batman.

JAGTEN PÅ DEN FORSVUNDNE SKAT
Inst.: Steven Spielberg, 1981

Den første film om den gæve arkæolog Jones er for længst gået hen og blevet en klassiker. Makkerparret Spielberg og Lucas tændte alverdens drengehjerter, inklusive mit, da de introducerede Indiana Jones og hans fantastiske eventyr. Filmen er båret frem af en sprælsk historie, rappe replikker og vanvittigt godt skuespil, og det er derfor ikke underligt, at Raiders of the Lost Ark er én af de få film, som jeg kan se igen og igen, uden at fornøjelsen bliver mindre.
Læs Uncuts review af Jagten på den forsvundne skat.

JURASSIC PARK
Inst.: Steven Spielberg, 1993

Spielbergs eventyr om de forhistoriske øgler er en af den slags film, der deler vandene, når snakken falder på favoritfilm. Personligt holder jeg utroligt meget af den, da den har en vis sentimental værdi for undertegnede. Jeg var 10 år gammel, da jeg sammen med en kammerat og hans far så Jurassic Park i den lokale biograf, og da den første dinosaurus tonede frem på lærredet, var jeg solgt med det samme. Spielbergs sentimentale historie krydret med nogle af de bedste effekter, som jeg nogen sinde havde set (dengang), gjorde et enormt indtryk på mig. Når jeg ser filmen den dag i dag, virker den måske ikke helt så imponerende, som dengang jeg så den første gang, men mindet om som 10-årig at være til stede i et fantastisk eventyr sidder så dybt i mig, at filmen hører til en af mine favoritter.
Læs Uncuts review af Jurassic Park.

SEVEN
Inst.: David Fincher, 1995

Finchers sofistikerede seriemordergys er for mig en af de allerbedste film inden for genren, og hans sans for detaljerede billeder er ikke mindre end fantastisk. Ikke siden Martin Scorseses Taxi Driver (1976) er storbyen blevet portrætteret som et urbant helvede, men med Se7en ramte Fincher plet og skabte en af de mest dystre bylandskaber i moderne filmhistorie. Filmens mørke lyssætning og det dæmpede lydbillede skaber tilsammen fornemmelsen af at stå på dørtærskelen til helvedets forgård. Siden hen er Finchers cinematiske stil blevet kopieret i et utal af mindre kendte produktioner, men for mig vil der altid kun være én film om seriemord, nemlig Se7en.
Læs Uncuts review af Seven.

ALIEN: DEN 8. PASSAGER
Inst.: Ridley Scott, 1979

Science fiction-filmen over alle science fiction-film! Ridley Scotts mareridtsagtige rumgys tilhører den absolutte elite af sci-fi gys, ikke mindst på grund af H.R. Gigers fabelagtige monster, der står som en af de allerbedste kreationer inden for gysergenren. Ligesom det var tilfældet med A Nightmare on Elm Street (1984), var Alien en slags øjenåbner, der grundlagde min interesse for gyserfilm. Siden hen er min fascination af Scotts film ikke blevet mindre, og det løber mig stadig koldt ned af ryggen, hver gang jeg drister mig til at smide filmen i min DVD-afspiller og trykke på play.
Læs Uncuts review af Alien: Den 8. passager.

STRENGT FORTROLIGT
Inst.: Chris Carter m.fl., 1993-2002

Jeg var 10 år, da det første afsnit af X-Files eller Strengt fortroligt, som serien kom til at hedde herhjemme, rullede over tv-skærmen, og siden den dag var jeg hooked. Blandingen af paranoide konspirationsteorier, mordgåder og masser af rumvæsner perfekt afbalanceret med godt skuespil og gode instruktører gjorde serien til et af de allerstørste tv-fænomener i hele verden. Som 10-årig syntes jeg, at serien var vanvittigt uhyggelig, men der var alligevel et eller andet, som gjorde, at jeg holdt ud og tvang mig selv til at se Mulder (David Duchovny) og Scully (Gillian Anderson) kaste sig ud i det ene eventyr efter det andet. Serien affødte senere en glimrende biograffilm og en masse andet merchandise, deriblandt computerspil, actiondukker og plakater.

GHOST BUSTERS
Inst.: Ivan Reitman, 1984

Humor og uhygge er sjældent nogen god cocktail, men der er dog enkelte undtagelser og det er deriblandt man finder Ghost Busters. Historien om de tre spøgelsesjægere Stantz, Spengler og Venkman (fabelagtigt spillet af Dan Aykroyd, Harold Ramis og Bill Murray) bliver fortalt i et storstilet tempo med masser af imponerende effekter, der efter min mening stadig holder den dag i dag. På trods af, at jeg efterhånden har set filmen ufatteligt mange gange, så har jeg stadig svært ved ikke at grine af Aykroyds og Ramis' vanvittige manuskript og Murrays sarkastiske Venkman. Ganske enkelt en fremragende film!
Læs Uncuts review af Ghost Busters.

THE THING: DET GRUSOMME UDEFRA
Inst.: John Carpenter, 1982

Næstefter Clint Eastwood er Kurt Russell uden tvivl verdens sejeste mand, hvilket han storstilet beviste i John Carpenters The Thing fra 1982, hvor han spillede den ultimative bad-ass, nemlig helikopterpiloten R.J. MacReady. Filmen er efter min mening det bedste eksempel på en chokgyser, der rent faktisk fungerer. Jeg var i hvert fald ved at skide i bukserne, da jeg første gang så scenen, hvor den gode doktor får klippet armene af, da han prøver at genoplive en inficeret kammerat. Haps!
Læs Uncuts review af Ghost Busters.
Her finder du uncutskribenters top10-lister:
Kasper Heftholm Kristensen
Caspar Vang
Thure Munkholm
Lars Gorzelak Pedersen
Jens Hollesen
Jakob Skøtt
Kim Bruun Dreyer
Martin Weinreich
Kristoffer Ovesen
Kristian Roldsgaard Jensen
Søren Hardy Rasmussen
Mikkel Harris
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven