Udvidet søgning
MIKKEL HARRIS TOP10:
GALE VIDENSKABSMÆND
"Now I know what it feels like to be God!", Dr. Frankenstein.
DEN USYNLIGE MAND
Inst.: James Whale, 1933

Dr. Jack Griffin. Et af højdepunkterne fra min barndoms sorthvide programflade. En kammerat havde fortalt mig om fodsporene i sneen, før jeg endelig så den, og det sendte min fantasi på rædselstrip. Fra den kæmpende skygge i snestormen og den surrealistiske striptease til den lidenskabelige afsløring af hans plan - ”The nation that wins my secret can sweep the world with invisible armies!” - står det klart, at Jack Griffin er en af sværvægterne i denne kategori. Claude Rains var den usynlige mand, og ingen kunne grine lystigt skadefro som ham. Det er kun ærgerligt, synes jeg, at hans galskab skyldes kemi og ikke usynligheden. I Paul Verhoevens Hollow Man stilles det moralfilosofiske spørgsmål mere utilsløret: Hvad ville der ske med mit eget moralske kompas, hvis jeg var usynlig?
Læs Uncuts review af Den usynlige mand.

BRIDE OF THE MONSTER
Inst.: Ed Wood, 1955

Dr. Eric Vornoff. Den arketypiske mad scientist af den gamle skole, men på trods af zombieassistent, kæmpeblæksprutte i kælderen og utallige drab på samvittigheden er der noget næsten barnligt uskyldigt over Vornoff med det tandløse babysmil og det ømme forhold til kælesprutten. Og så leverer han den mest gribende apologi i de gale videnskabsmænds historie: ”I was classed as a madman, a charlatan, outlawed in a world of science which previously honoured me as a genius. Now here in this forsaken jungle hell I have proven that I am all right”. Man skal da være en kold skid for ikke at knibe en tåre.
Læs Uncuts review af Bride of the Monster.

CURSE OF FRANKENSTEIN
Inst.: Terence Fisher, 1957

Baron Victor Frankenstein. Colin Clive er et kapitel for sig, men af alle de skuespillere, som har fremstillet Frankenstein, er Peter Cushing alligevel min favorit. Stålsat og seriøs, blind for alt andet end resultatet, mens assistenten må optræde som borgerlig samvittighed. Baronen opgiver sågar sin bryllupsnat for at eksperimentere med monsteret ovenpå. Jeg elsker også den detalje, at skabningen animeres af et lyn, efter at Frankenstein selv har opgivet, som om Naturen vil give ham det sidste skub. Naturen er som bekendt den ultimative gale videnskabsmand.
Læs Uncuts review af Curse of Frankenstein.

ØJNE UDEN ANSIGT
Inst.: Georges Franju, 1959

Dr. Génessier. I modsætning til mange af kolerikerne og manikerne i denne kategori er Dr. Génessier en kølig herre. En banebrydende plastikkirurg med egen privatklinik uden for Paris, men hjemme i kælderen er han endnu mere cutting edge. Unge mademoiselles lokkes ud til huset af den kvindelige assistent for at lægge hud til et stadigt mere desperat forsøg på at rekonstruere datterens skamferede ansigt. På trods af den faderlige ømhed kan man ikke undgå den mistanke, at lægens dybeste motiv ikke er datterens lykke, men et forsøg på at genvinde en tabt almagt.
Læs Uncuts review af Øjne uden ansigt.

DR. STRANGELOVE
Inst.: Stanley Kubrick, 1964

Dr. Strangelove. Mens de fleste gale videnskabsmænd foretrækker at isolere sig på skumle slotte, i klamme kældre eller på deres helt egen tropeø, så er Dr. Strangelove (egentlig Dr. Merkwürdigliebe) ansat som konsulent i den amerikanske regering. Hans fortid uddybes aldrig, men man tænker sit. Det er noget med den måde, han udtaler ord som ”slaughtered”, og hvordan han lejlighedsvis kommer til at tiltale Præsidenten som ”mein Führer”, for slet ikke at tale om den heilende håndprotese. Siden Rotwang i Metropolis (1927) har den kunstige hånd været et sikkert tegn på et galt opfindersind.

THE ROCKY HORROR PICTURE SHOW
Inst.: Jim Sharman, 1975

Dr. Frank-N-Furter. Da jeg første gang så filmen i min spædeste ungdom, synes jeg, den var mere uhyggelig end morsom. At se den gale videnskabsmand med mormorparyk, dameundertøj og med en tirrende brystvorte over korsetkanten var mildest talt foruroligende. Selvom jeg var en skikkelig dreng, havde jeg aldrig haft svært ved at leve mig ind i den gale videnskabsmand, men dette!? Som en nostalgisk feberdrøm, inspireret af alt det bedste fra min barndoms eftermiddage foran Fire-forestillingen, bare set gennem en weirdo-erotisk optik. I dag kan jeg synge med på alle sangene, men jeg går kun sjældent i lingeri.

SHIVERS: PARASITMORDERNE
Inst.: David Cronenberg, 1975

Dr. Emil Hobbes. Dr. Hobbes fortryder ganske vist sin plan om at inficere den alt for bevidste og samvittighedsplagede menneskehed med en dionysisk parasit, så vi alle sammen kan kneppe i paradisisk frihed, myrder sin forsøgsperson/elskerinde og snitter halsen over på sig selv, men parasitten overlever ham og spreder lige dele skræk og fryd i et hypermoderne, antiseptisk boligkompleks. I Cronenbergs geniale spillefilmsdebut vil den opslugende pøbel, som vi kender fra zombiefilm, ikke æde os, men inddrage os i en art skræmmende livsglæde. Hobbes er kun med i starten, men hans storstilede plan og den desperate operation på pigen (samt hans ordinære gymnasielærerudseende) er med til at sikre ham en plads på denne liste.
Læs Uncuts review af Shivers: Parasitmorderne.

SLAGTEHUSET VED KIRKEGÅRDEN
Inst.: Lucio Fulci, 1981

Dr. Jacob Freudstein. Det kan godt være, at hans laboratorium ligner et slagtehus, men her er dog stadig tale om seriøs forskning (cellefornyelse). Slagtehuset ved kirkegården er muligvis den mest klodsede og grinagtige af Fulcis klassikere, og det siger jo ikke så lidt, men Dr. Freudstein (it is pronounced Freudsteen) er et formidabelt, maddikeblødende mareridtsmonstrum, opkaldt efter Frankensteins morbide patchwork og ekstrem selvopretholdelse à la Freud. Det ene øjeblik klynkende som et lille barn, det næste liderligt stønnende i ekstatisk blodrus. This is the stuff that nightmares are made of.
Læs Uncuts review af Slagtehuset ved kirkegården.

RE-ANIMATOR
Inst.: Stuart Gordon, 1985

Stud. Med. Herbet West. Som ægte gal videnskabsmand synes Herbert West at være fuldstændig blind for, at de reanimerede lig vågner som voldelige åndssvage. Den rivaliserende overlæge, Dr. Hill, halshugges med skovl, da han vil stjæle serummet, men kommer stærkt igen, om end West med en vis ret kan konkludere: ”You'll never get credit for my discovery. Who's going to believe a talking head?” Skønne Barbara Crampton udsættes - næsten - for cunnilingus med Hills afhuggede hoved (åh, så tæt på). Nok er dette en art hudløs lagkagekomik, men tenderer også en dybere, foruroligende tematik, da helten vil bruge Wests serum til at reanimere Babs. Når vi først har vænnet os til den gale videnskab, er den måske ikke så tosset alligevel.
Læs Uncuts review af Re-Animator.

FROM BEYOND
Inst.: Stuart Gordon, 1986

Dr. Edward Pretorius. Endnu en gal opfindelse af instruktøren Stuart Gordon. Hvor Herbert West var et aseksuelt væsen, er Edward Pretorius drevet af sadomasochistisk opdagelsestrang, en Marquis de Sade med doktorgrad i fysik (”He used to bring beautiful women here, eat fine meals, drink fine wine, listen to music, but it always ended with screaming”). Forskningsområdet er stimulation af hjernens koglekirtel (hvor Descartes mente, at sjælen er knyttet til legemet), hvilket resulterer i kontakt til en anden dimension. Inden længe er Pretorius forvandlet til en muteret, hjernegnaskende Messias (”Touch me, if it pleases you”), som forkynder kødets ekstatiske opstandelse (ikke at forveksle med Paulus).
Læs Uncuts review af From Beyond.
Her finder du uncutskribenters top10-lister:
Kasper Heftholm Kristensen
Caspar Vang
Thure Munkholm
Lars Gorzelak Pedersen
Jens Hollesen
Jakob Skøtt
Kim Bruun Dreyer
Martin Weinreich
Kristoffer Ovesen
Kristian Roldsgaard Jensen
Søren Hardy Rasmussen
Mikkel Harris
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven