Interview med
IAN HELSTRUP, November 2000
Af Thure Munkholm og Kasper Kristensen

Lad os starte med det store spørgsmål, hvorfor lige en zombie-film; hvorfor ikke en vampyr- eller slasher-film?

Det kunne det jo et eller andet sted lige så godt have været, men jeg altid været helt vild med sci-fi-, fantasy- og adventurefilm – film, der tager en ind i en anden verden. Når jeg går i biografen er det ligesom at tage et rumskib; blive bortført i to timer for så at blive smidt ned igen. Så tænkte jeg, skal man lave en science fiction film i Danmark, kræver det en del ressourcer for at få det til at se ægte ud. Skal man eks. lave et rumskib, der lander nytter det ikke noget at man laver ét, der hænger ned i en snor. Så slog det mig: Zombieverdenen. For det første var der aldrig rigtig lavet noget herhjemme af det, og for det det andet var det forholdsvis let at lave ren ressourcemæssigt. Selvfølgelig er der lidt penge, der skal gå til make-up og sådan noget, men ud over det skal bare tage ud et øde sted, så jeg tænkte at det ville være forholdsvis let at lave. Derudover er jeg også ret stor fan af Night of the Living Dead (George A. Romero, USA, 1968) – den oprindelige. Jeg var fascineret af at de kunne lave en film, der var så effektiv, med så få ressourcer som de gjorde. Det synes jeg var meget, meget inspirerende, og så jeg tænkte fuck, det gør vi! På den måde kunne vi også få mulighed for at lave noget hvor der var nogle let identificerbare fjender. På den måde kunne vi også få noget action med i det.

Zombiefilm har jo ofte, som i Nekrolog, haft dette fantastiske plot, hvor en bunke mennesker bliver isoleret sammen. Det må give gode muligheder for, rent manuskriptmæssigt, at arbejde med relationerne mellem folk? For at skabe nogle konflikter?

Netop det at folk er isoleret et specielt sted, har jeg altid syntes var en fed plot-ting. Nu arbejder vi jo på at få Nekrolog omsat til en spillefilm for tiden; og her har vi også isoleret en masse mennesker på en gård. Det er sådan en trykkoger – så kan man virkelig lave meget. Det er også en spændende ting at man har en gruppe mennesker isoleret med fjenden overalt omkring sig, og selvfølgelig kunne det også være spændende at placere fjenden indenfor. Så er man rigtig fucked. Man kan ikke løbe ud, for der er de andre, og man heller ikke løbe ind…! En masse mennesker med våben! Det bliver vildt spændende, for så er der masser af muligheder for at gøre en masse skade på hinanden, for hvis de først kommer til at skyde hinanden, kan de jo risikere at komme tilbage som zombier.

Hvordan kommer den nye film til at tage sig ud i forhold til Nekrolog?

Det bliver ikke nogen spillefilmsudgave af Nekrolog. Det er den store fejl; se eks. Nattens Engel (Shaky González, DK, 1998) – deres problem var at de forskellige sekvenser var optaget af så mange gange. Man kan simpelthen ikke tage så mange ting og bare klumpe det sammen. På den anden side kan man heller ikke tage novellefilmen og strække den ud. Vi har lavet en længere historie, der tager sit afsnit i novellefilmen, dvs. der er nogle af de samme personer, der går igen, men der er også flere karakterer med. Det er generelt mere udbygget, både historien og karaktererne. Der sker mere i filmen. Men det er stadig de to brødre, der daffer rundt. I hvert fald i den nuværende udformning.

Bliver det også en sort/hvid film à la Night of the Living Dead?

Nej, det bliver farver, farver og bredformat.

Sort/hvid i din kortfilm, var det et æstetisk valg, eller et rent økonomisk?

Det var flere ting. Det skulle helst virke overbevisende, og det med meget få midler, så jeg tænkte, at der meget hurtigt kunne opstå et troværdighedsproblem hvis man havde startet med en helt grøn mark, hvor zombierne dukkede op med deres make-up. Det synes jeg egentlig også det har i sort/hvid, men resultatet er langt bedre, fordi med sort/hvid kan man slippe af sted med nogle flere ting. Også rent økonomisk: det er billigere. Men det er også lettere at arbejde med. Det svarer lidt til en maler, der som et bevidst valg vælger at lægge alle penslerne, på nær to, fra sig, i stedet for at arbejde med hele spektret fra starten af. Til næste gang kan man så tage nogle flere pensler med! En anden vigtig ting ved at lave spillefilmen i farver, er at vi gerne vil favne noget bredere. Novellefilmen satsede primært på et publikum, der var bekendt med genren, hvorfor det ikke var noget problem at lave den i sort/hvid. Men vi vil også gerne lave en film, hvor man kan tage kæresten med ind, og det kræver altså at vi laver den i farver. Men det er en balancegang, for jeg har heller ikke lyst til at forråde dem – os – der i forvejen kan lide zombiefilm. Det skal ikke ende med en sødsuppe, hvor alle enten står af eller synes det er for vattet. Det bliver nok meget vanskeligt at ramme balancen i spillefilmen.

Skal spillefilmen satse på det internationale marked, eller vil du forsøge at lave en decideret dansk film?

Altså, forsøger man at lave en kopi af en amerikansk film eller sådan noget, så mener jeg, at man er fucked fra starten af. Det nytter ikke at tage amerikanske klichéer, eks. dialoger, og bare oversætte dem direkte. Det som jeg har prøvet at gøre, og som jeg også vil gøre med spillefilmen, er at gøre det dansk. Jeg ved ikke helt hvor meget det er lykkedes os, at få det danske til at skinne igennem i novellefilmen, men i spillefilmen vil vi gøre det ved, netop ikke at lade det være en amerikansk film, der i det store hele kunne foregå et hvilket som helst sted. Hele fidusen skal være, at det er Danmark, og det foregår i Danmark. Vi vil køre på at det er dansk. Når man går i biografen for at se en film, så er man jo ligeglad med at filmen har kostet 1 million eller 100, man giver jo det samme. Man vil bare have en oplevelse, og det gør at der er hård konkurrence derude, hvis vores film nu kommer op i Palads eller whatever. Det gør at vores film skal holde fra start til slut, og det gør vi ikke ved at lave den efter de udenlandske forbilleder.

Hvordan har du så tænkt dig at tilpasse den en danske mentalitet?

For det første: ikke skjule at det foregår i Danmark, tværtimod pointere at det foregår i Danmark. For det andet har jeg ikke brugt amerikanske vendinger. Vi vil undgå at blinke for meget til publikum, i ved, sådan "Hey, vi ved godt det her er for sjov…", som jeg synes Nattens Engel havde lidt i mine øjne, og som jeg i hvert fald vil prøve at undgå. Men det er svært, det er det vi arbejder meget med lige nu, at gøre den så dansk så muligt. Jeg er meget tilfreds med den måde det kommer til udtryk i Nekrolog, også selvom der er visse folk, der fandt den ironisk, eller at dialogen var meget amerikaniseret. Det er den i mine øjne ikke, men når man laver en dansk actionfilm, så bevæger man sig på grænsen hele tiden.

Hvilke tiltag gør du nu for at få penge i posen?

Jeg har skrevet manuskriptet færdig, og lige nu prøver vi at snakke med forskellige produktionsselskaber; men jeg kan ikke sige så meget lige nu. Det vigtige er jo at finde nogle man kan med, som jeg kan med. Men det store spørgsmål er jo om filminstituttet vil give 5 millioner til en dansk zombiefilm. Det bliver en stor dag hvis de gør det! Hvis ikke; så må vi jo prøve at finde penge et andet sted. Men generelt er finansieringen af film en helvede – det er heldigvis ikke mig personligt, der skal gøre det. Det prøvede jeg jo med Nekrolog.

Nu snakker du generelt meget positivt om fantasy og science fiction film generelt. Er det den genre du vil bevæge dig inden for? Vi har jo ikke nogen dansk instruktør, der arbejder specifikt med disse genrer.

Jeg kan godt tænke mig at lave de typer film, der ikke er lavet herhjemme før. Eksempelvis en actionfilm, en rendyrket actionfilm. Ikke noget med amerikansk-lignende personer. En actionfilm, som netop kun kunne foregår i Danmark. Lidt som Hamilton (Harald Zwart, Sverige, 1998). Det er en svensk actionfilm, der kun kunne foregå i Sverige. Sådan noget kunne være sjovt at lave herhjemme. Det kunne være fedt, hvis man gik ud af biografen, og i stedet for at føle sig som Mel Gibson, eller sådan én, følte sig som Michael, eller en anden dansker! Det kunne være fedt. Selvom det er forsøgt med Skyggen (Thomas Borch Nielsen, DK, 1998), så lykkedes det ikke fordi deres manuskript var skod, det kan i så skrive eller ej. I mine øjne brugte de deres ressourcer forkert. Tænk bare på effekterne.

Men du kunne godt tænke dig at lave en sci-fi-film?

JA for satan, men det skulle være den rigtige historie. Sådan en slags, der kun kunne foregå i Danmark. Egentlig ser jeg også Nekrolog som en sci-fi film; den foregår i et andet univers. Fantasy og sci-fi er lidt sådan set det samme i mine øjne, det ene er lidt mere high-tech, det andet mere low-tech. Men hvis alt går efter min plan, vil jeg satse på Nekrolog spillefilmen. Bagefter kunne jeg godt tænke mig at lave en decideret actionfilm, der foregår i nutiden, i Danmark. Jeg vil gerne bruge de rammer man kender – eks. biljagter på strøget, eller et shot-out i Scala. Ligesom De Palma bruger Grand Central Station i New York. Olsen Banden filmene fungerer på denne måde, de bruger de steder man kender. De er helt fantastiske i mine øjne. Tænk at man kunne lave 13 film!

Har du nogle specielle kendetegn, nogle "auteur" tendenser mht. dine film? Er det eks. at du altid bruger de samme skuespillere…?

Jeg vil bruge dem, der er rigtige til rollerne. Selvfølgelig vil jeg gerne give roller til dem, der har været med i novellefilmen, men lige nu har vi jo også nogle mere realistiske problemer mht. til finansieringen. De vil jo have nogle kendte med, men jeg ved ikke helt hvor fedt jeg synes det ville være hvis motorcyklen stoppede, og Kim Bodnia hoppede af!

Går du så bare og venter på at finansieringen bliver til noget, eller har du allerede andre jern i ilden?

Jeg arbejder i øjeblikket på en film med arbejdstitlen Piger imellem – vi er faktisk i gang med at klippe den nu – der foregår i det lesbiske univers, og der har Jesper Møller fra Nekrolog faktisk også en lille rolle.

Hvad handler den om?

Forestil jeg en lesbisk udgave af Farlige Forbindelser (Dangerous Liaisons, Stephen Frears, USA, 1988) med John Malkovich! Set fra en tilskuer udefra er det måske noget af et spring fra en zombiefilm til et lesbisk drama, men i mine øjne der er det det samme – det er en historie. En dramatisk historie der foregår i et andet univers en det vi kender. Om det foregår i en hytte eller på et diskotek er for mig det samme – det er det med "de andre verdener", der virkelig interesserer mig, og så er det jo en god afgrænsning at arbejde med. Det er faktisk det der interesserer mig, at udforske andre verdener, og det gør man bedst ved at lave en afgrænsning, i stedet for at ens handling foregår overalt, og folk bare render rundt. Det er en god måde at udforske karakterernes psyke på. Jeg har også altid ment at action fungerer bedre hvis deres handlingerne udspringer af karakterernes psyke. Det er jo altid bedre hvis helten kæmper for at vinde sin pige tilbage, end havde han kæmpet for en cheeseburger eller noget lignende. I det henseende kan jeg virkelig godt lide John Woo, i hvert fald i det tilfælde hvor han har en historie. Jeg bliver ikke så forblændet af actionæstetikken som man kunne se de var det i Nattens Engle. Jeg mere typen, der siger: "hvrofor skal vi egentlig have denne scene? Har den betydning for historien?" Jeg viste faktisk The Killer for Michael og Jesper inden vi skød Nekrolog, men de kunne overhovedet ikke lide den.

Nu nævner du selv Nattens Engel. Man kunne godt have fornemmelsen af, at ingen i Danmark havde set den, men den går jo som varmt brød i udlandet. Er det noget i har tænkt over i forbindelse med spillefilmen. Skal den også kunne sælges internationalt?

Jeg har satset på at lave filmen i Danmark, for et dansk publikum. Det er her jeg synes udfordringen ligger. Der er jo mange, der laver film med engelsk dialog, fordi de derved får et større publikum og et visitkort til Hollywood, men det synes jeg er forkert. Det fede kunne netop være at lave noget herhjemme – og som er på dansk.

Er du villig til at gå på kompromis med dine film – vil du tage imod en pakkeløsning, hvor du får lov til at lave dine egne film, hvis du oven i hatten instruerer eks. Baby Doom 2?

Det er jo mange millioner man skal have for at lave sit projekt, og derfor er der også mange, der har noget at skulle have sagt i forhold til filmen, men jeg er endnu ikke kommet så langt, at jeg ville lave noget jeg ikke kunne stå inde for. Lad mig sige den på den måde, at jeg er villig til at gå meget, meget langt for at lave en film, men jeg er også parat til at vende mig om og gå, hvis det ikke lige passer mig. Men det paradoksale i Danmark er, at bare man har lavet en spillefilm, så gavner det ens karriere. Det er lige meget om der kun var to, der så den, så længe man kan sige man har instrueret en spillefilm. Men den vej er jeg ikke villig til at gå. Nu har vi også gjort så meget for at lave en novellefilm, der holder, og så vil jeg sgu ikke lave en spillefilm, der er dårligere. Der er nogle veje jeg ikke vil gå. Om ikke andet har vi jo stadig muligheden for at lave en meget, meget low-budget film, men det er også meget hårdere arbejdsvilkår. Er man afhængig af frivillig arbejdskraft, kan man ikke forvente af folk, at de møder op hver morgen i tre måneder. Pludselig har de fået betalt arbejde, og så står man pludselig og skal finde ny kameramand! Så ændrer filmens stil sig radikalt. Det går ikke.

Skal vi ikke lade det være det sidst ord fra vores vedkommende, har du noget du vil sige afslutningsvis?

Ja, altså mht. til spillefilmen, så står vi lige nu ufatteligt godt mht. til hvornår tiden er mest gunstig. Vi har fået kanon anmeldelser, som gavner os meget, og vi har det færdige manuskript. Det er nu det rykker, og jeg er ikke et øjeblik i tvivl om at filmen bliver lavet. Spørgsmålet er bare med hvem og hvor lang tid det skal tage?

Tak skal du have!

IAN HELSTRUP - ZOMBIE MAN
Fakta om Ian Helstrup: Uddannet som manusskriptforfatter på filmskolen; gik på mediaskole i Lyngby, hvor han senere underviste i dramaturgi og manuskript…, med den intention senere at instruere. Dog ville han helst lære at skrive ordentlige historier først. Søgte ind på filmskolen, og blev nærmest optaget ved et tilfælde, men filmskolen var ikke noget for ham. Begyndte herefter at lave sine egne småprojekter: Den lille sexhåndbog for kvinder: "Jeg ville lave noget, der var totalt absurd, der ikke havde nogen dialog" - mest for at se om han kunne. Lavet som en øvelse og faktisk det eneste han lavede før zombiefilmen Nekrolog (2000). Instruktions-erfaring kom dog mest af at han kiggede over skulderen på folk når de instruerer øvelsesopgaver på filmskolen.

Manuser filmet: Novellefilm: Vildfarelser (Inst.: Peter Schønau Fog - Instruerer også Lille Mænsk (1999)). Gik i et stykke tid og syslede med forskellige projekter, som resulterede i Nekrolog (2000), der var 2 år undervejs.

NEKROLOG
Ian Helstrup døde d.20/2-2001 i en alt for ung alder. Ian Helstrup beviste med Nekrolog (2000), at der stadig var håb for den danske genrefilm og at man sagtens kan lave en fin film for få penge, har man gå på mod og vilje. Ian vil blive savnet af hans mange venner og skribenterne på Uncut.
Vang (23/2-2001)







Fra oven og ned-efter: Michael og Jesper Møller, spiller de to mandlige hovedpersoner i Nekrolog, og ses her på deres kværn. Eksempel på filmens special-effects af Jacob Carlsen. Steady-cam arbejde under indspilningen. Crew-fotografi og to eksempler på filmens zombie-makeup udarbejdet af Patrick Leis.