Udvidet søgning
KIM BRUUN DREYER TOP10:
UMIDDELBAR TILFREDSSTILLELSE
Kim Bruun Dreyer disker her op med sin personlige top10liste, der skal tages med det forbehold at skribenten ikke har taget hensyn til kulturel eller filmhistorisk relevans, men slet og ret ser det som en øvelse i personlig inklination. Jeg indrømmer gerne, at jeg både er temperamentsfuld og vulgær i min filmsmag, og at umiddelbar tilfredsstillelse er yderst vigtig for mig.
MOTORSAVSMASSAKREN
Inst.: Tobe Hooper, 1974

Det er næsten synd, at Tobe Hooper ramte sin højeste tone så tidligt i karrieren, men man kan ikke tage det fra ham, at han har skabt et af genrens mest ikoniske skikkelser. The Texas Chainsaw Massacre kan dog ingenlunde reduceres til manden med motorsaven. Hele filmen er trykkende (man mærker den ulidelige hede i Texas), rå og upoleret, men altid kompetent. Den er på en gang realistisk og uvirkelig, dokumentarisk og primal, og den har efterladt et dybt aftryk i den kollektive bevidsthed. Tilbring et par timer på nettet og læs hvad tilfældige mennesker har at sige om den. Den dag i dag er der folk, der mener at filmen er bygget på autentiske begivenheder. Nogle underbygger det sågar med påstande om, ”at deres onkel har siddet i spjældet med Leatherface.” Det er så stærk, filmen er.
Læs Uncuts review af Motorsavsmassakren.

BILEN
Inst.: Elliott Silverstein, 1977

Dødens gab på hjul er en uflatterende men ikke uretfærdig måde at beskrive The Car på. Alligevel foretrækker jeg denne film frem for den overlegne Jaws (1975). Hvorfor? The Car er så afsindig, at den er charmerende, og den holder tempoet fra start til slut. Rent cinematografisk er den et lille mesterværk, såsom hvor truslen om bilen elegant signaleres, ved at solen reflekteres mod forruden i den fjerne. Der bydes også på herlige stunts, og hvordan kan man ikke elske en film, hvori en hysterisk kvinde bliver kørt over i sin egen dagligstue?

MASKERNES NAT
Inst.: John Carpenter, 1978

Dette er for mig nok skoleeksemplet på, hvordan man laver en uhyggelig film. Opbygningen er utroligt omhyggelig, og Carpenter kender værdien i at forene det hjemlige og trygge med det fremmedartede og truende – noget, som på ingen måde lå Rob Zombie på hjerte i hans grimme genindspilning. Carpenter, derimod, mestrer gysets teknik virtuost, og han formår at få billedkompositioner, klipning og musik til at gå op i en højere enhed.
Læs Uncuts review af Maskernes nat.

MADMAN
Inst.: Joe Giannone, 1982

3 uncut-kassetter havde jeg i min tid tilovers for denne firser-slasher, men det afspejler ingenlunde min personlige værdsættelse. Der er langt fra tale om en perfekt film, og man kommer ikke uden om, at der skuespillermæssigt begås nogle fejltrin undervejs. Men belysningen og billedkompositionerne er formidable. Der er mange langt bedre film, hvor disse aspekter slet ikke er lige så veludviklede. Resultatet er en stemningsmættet film, der til tider er lidt uhyggelig. Og alle de skøre indfald gør bare det hele sjovere – fans taler altid om ”the hot tub scene,” men jeg er personligt gladest for Ellies forsøg på at gemme sig i køleskabet.
Læs Uncuts review af Madman.

CUJO: EN HUND EFTER BLOD
Inst.: Lewis Teague, 1983

Frygten for at være fanget er dybtliggende hos de fleste, og få steder udnyttes den så stærkt som i dette klaustrofobiske belejringsdrama. Ligesom hesten er det i westerns, er motoriserede køretøjer som motorcykler og biler ofte symboler på frihed, følelsen af kunne sætte sig på sadlen/bag rattet og bare køre af sted. Her er friheden imidlertid illusorisk, for bilen bliver netop til det fængsel, der på den ene side yder middelmådig beskyttelse mod en gal hund, men samtidig også truer med overophedning og væskemangel. En basal frygt funderes her i en realistisk, om end usandsynlig, situation, hvilket gør Cujo langt mere virkningsfuld end en røverhistorie om en langhåret asiatisk pige, der kommer ud af ens mobiltelefon.
Læs Uncuts review af Cujo: En hund efter blod.

ALIENS: DET ENDELIGE OPGØR
Inst.: James Cameron, 1986

At skulle vælge mellem den uhyggelige Alien og dens hæsblæsende efterfølger er ikke nemt, men et gensyn med Aliens er en påmindelse om, hvor fantastiske special effects kunne se ud før computergenererede monstre overtog scenen. Væsnerne heri har tydelig substans, og deres fysiske sameksistens med skuespillerne/karaktererne er ubetvivlelig. Det er stort aldrig tilfældet i dag.
Læs Uncuts review af Aliens: Det endelige opgør.

MANIAC COP
Inst.: William Lustig, 1988

Et af mine tidligste minder om gyserfilm stammer fra at se kassetten til denne film i videobiksen, samt at tigge min far om at få lov til at se den. Fæl var min skuffelse, da farmand besluttede sig for at hans 10-årige søn havde bedre af Hodja fra Pjort (1985). Da jeg midt i tyverne så endelig fik set den, jamen så var den jo alt det, jeg havde håbet på. På mange måder er den konstrueret som en typisk slasher, men der er et spændende persongalleri og nogle plotmæssigt utraditionelle detaljer indover, såsom at helten bliver hængt op på mordene. Sheree North tilslutter sig den gruppe af midaldrende skuespillerinder der har karrierens peak bag sig, men hvis håndværk aldrig har været bedre – hun er formidabel. Maniac Cop har nok substans til at berøre befolkningens mistillid til ordensmagten, men dens primære formål er at underholde, og det gør den.
Læs Uncuts review af Maniac Cop.

RINGENES HERRE: EVENTYRET OM RINGEN
Inst.: Peter Jackson, 2001

Det er næsten mirakuløst, så smukt Peter Jackson har formået at visualisere J.R.R. Tolkiens rigt detaljerede fantasiunivers. Nogle vil måske mene, at historien mister noget oversat til film, men det er vigtigt at forstå, at der er tale om to helt forskellige medier. The Fellowship of the Ring og dens to efterfølgere ligger på ca. tre timer per styk, og der skal en vis handlingsmæssig fremdrift til at bære en sådan længde. Jackson skaber en fortryllende undren omkring Tolkiens Midgård, uden at hæfte sig ved plotmæssigt irrelevante detaljer, der i bogen har til funktion at beskrive verdenen. Og filmens format er alligevel så overvældende, at man ikke kan undgå at føle sig mættet af indtryk.
Læs Uncuts review af Ringenes herre: Eventyret om ringen.

SWITCHBLADE ROMANCE
Inst.: Alexandre Aja, 2003

Få skuespillere har i samme grad formået at overbevise mig om deres rædsel som Cecile de France gør det her. Teknisk set kan Aja sit kram, og suspensen holdes på et næsten ulidigeligt niveau hele filmen igennem, men at de France i den grad formår at generere sympati, det gør Aja i stand til at kaste det helt afsindige plottvist i hovedet på publikum med maksimal effekt. Aja laver også en lille genistreg ved at lade pigen jagte morderen. Den åbenlyst skabslesbiske de France forfølger nemlig morderen, der har kidnappet hendes veninde, som hun er forelsket i og går grueligt meget igennem for. Jeg så i min tid Haute Tension med en veninde, der midt i det hele udbrød: ”Det kan godt være, veninden ikke er lesbisk, men hun har bare at ville ha' hende!” Nemlig, ja!
Læs Uncuts review af Switchblade Romance.

V FOR VENDETTA
Inst.: James McTeigue, 2005

Jeg skal indrømme, at jeg aldrig havde hørt om tegneserien før jeg så filmen. Jeg kan derfor sige, at jeg umiddelbart vurderede filmen på dens egne præmisser og ikke som en filmatisering, der skulle leve op til sin litterære forgænger. Og V for Vendetta er en stærk filmoplevelse, der synes at have den provokerende morale, at terrorister sommetider har ret. Det hele handler om perspektiv. Fra regeringens synspunkt er V en terrorist, men hans handlinger tager samtidig udgangspunkt et næstekærligt ønske om at tage landet fra regeringen (der i dette tilfælde slår hårdt ned på seksuelle og religiøse minoriteter og strør om sig med udgangsforbud og inkvisitoriske ordenshåndhævere) og give det tilbage til folket. Filmens sentimentale højdepunkt nås hvor hovedpersonen Evy, der er blevet fængslet, læser en besked fra en kvinde i cellen ved siden af – en scene, der hver gang formår at give mig blanke øjne.
Læs Uncuts review af V for Vendetta.
Her finder du uncutskribenters top10-lister:
Kasper Heftholm Kristensen
Caspar Vang
Thure Munkholm
Lars Gorzelak Pedersen
Jens Hollesen
Jakob Skøtt
Kim Bruun Dreyer
Martin Weinreich
Kristoffer Ovesen
Kristian Roldsgaard Jensen
Søren Hardy Rasmussen
Mikkel Harris
uncut.dk | 2008 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven