DAVID CRONENBERG
Mini bio- og filmografi af Kasper H. Kristensen

"...Cronenberg er det 20. århundrede...Cronenberg er noget vi desværre ikke har kontrol over, i samme betydning som vi ikke har kontrol over vores egen forestående selvødelæggelse. Det er det der gør hans film så skræmmende. Så foruroligende"
Martin Scorsese (filminstruktør og Cronenbergfan)

"Jeg har problemer nok i forvejen, så hvorfor skulle jeg se dine film?"
David Cronenbergs tandlæge

The Baron of Blood, Dave Depraved Cronenberg eller bare David Cronenberg blev født i '43 i Toronto (Canada) i en ret normal "ikke religiøs" jødisk middelklassefamilie. Faderen var journalist og skrev kriminalnoveller og moderen var klassisk pianist. Hans barndom er ifølge ham selv kendetegnet ved tryghed, tolerance og åbenhed. Han udviklede tidligt en interesse for litteratur, naturvidenskab og klassisk

En ung David Cronenberg underholder den yngste af skuespillerne under optagelserne til Shivers.

guitarspil. Med alt dette i baghovedet kan det være svært at forestille sig, at David Cronenberg senere skal gå hen og lave nogle af de mest skræmmende, foruroligende og grafisk eksplicitte horrorfilm der er set.

I '63 begyndte han på universitetets naturvidenskabelige linie, men her blev han frygteligt skuffet over hvor tørt og kedeligt studiet var, så han skiftede kort efter til engelsk sprog og litteratur. I studietiden besluttede Cronenberg sig for, at han ville være forfatter, men efter at have instrueret et par kortfilm (Transfer og From the Drain 1966 og 67), valgte han at blive instruktør, mest som en reaktion på de film han så i denne periode, og som han slet ikke kunne lide. Efter endt eksamen lavede han to længere kortfilm : Stereo og Crimes of the Future (1969 og 1970).

Cronenbergs første rigtige spillefilm er Parasitmordene (Shivers/ The Parasite Murders '75), som handler om en hundelortslignende parasit, der gemmer sig i folks kroppe, og som af og til prøver at komme ud gennem maven. Symptomerne på parasitten er voldelig og ekstrem sexuel adfærd. Shivers blev budgettet taget i betragtning en stor succes , og herefter forsatte produktionen med ca. en film om året i nogle år. Her skal især fremhæves Brændt gummi (Fast Company) fra '79 for ikke at være en horrorfilm, men en film om hurtige racerbiler, en af Cronenbergs hobbies, og Videodrome fra '82 for at være Cronenbergs mest "Cronenbergske" film både i stil og tema. Selv om Fast Company var en ret atypisk Cronenbergfilm, så har den alligevel en særlig betydning for Cronenberg selv, blandt andet fordi det var første gang han arbejdede sammen med fotografen Mark Irwin, som herefter blev fast medlem af Cronenbergs team helt frem til og med Fluen (The Fly) i 1986. Det er i det hele taget typisk for Cronenberg, at han på ægte auteur-vis foretrækker at holde fast på en lille gruppe mennesker, som han kender på forhånd. Et andet fast medlem af teamet er komponisten Howard

"The Shape of Rage". De uhyggelige misfostre i Cronenbergs skrĉmmende The Brood. Make-up effekter af Jack Young og Dennis Pike.

Shore, som har lavet musik til over halvdelen af hans film. Shore fik senere et mainstream-gennembrud med sin musik til David Finchers Seven og The Game.

Efter filmatiseringen af Stephen Kings The Dead Zone i '83 og geninspilningen af Fluen (The Fly) i '86 lugtede det hele af, at Cronenberg måske ville gå mainstream, men istedet overraskede han med mesterværket Blodbrødre (Dead Ringers) i '88, Nøgen frokost (Naked Lunch) i '91 og Crash fra '95 og vendte nu tilbage til rødderne og begyndte at lave endnu mere personlige og bizarre film selv efter Cronenbergs standard.

Et af Cronenbergs tilbagevendende temaer er kroppens forandring, og han har aldrig været bleg for at skildre denne forandring aldeles eksplicit, så derfor har makeup-effekter altid spillet en central rolle i hans film, og han har altid benyttet sig af de bedste folk til at klare opgaven. Således har mestre som Joe Blasco, Rick Baker og Chris Walas alle medvirket til at virkeliggøre Cronenbergs bizarre fantasier, og hvad enten det er eksploderende hoveder (Scanners), lynforrådnelser (Videodrome), menneske-flue-maskine-monster (Fluen) eller groteske bilulykker (Crash), så leverer Cronenberg altid varen på en måde, så selv den mest hærdede splatterfan må væmmes. Men tag ikke fejl. Cronenbergs film er bestemt ikke simpel exploitation i den forstand, at de bare skal tilfredsstille et ukritisk publikum, for al det groteske har bestemt et formål ud over en simpel "shock-value".
Når Cronenberg ikke selv laver film, så hygger han sig i øøvrigt med at dukke op i stribevis af cameoroller i diverse film. Man kan således ikke blot se (og høre) ham i hans egne film (Shivers, The Fly, og Crash) men også i film som

Is that a penis in your armpit, or are you just happy to see me? En typisk Cronenberg kreation, et mystisk vampyr organ i Rabid. Effekter af Joe Blasco.

Into The Night, The Stupids (begge John Landis), To Die For (Gus Van Sant), Extreme Measures og ikke mindst i Clive Barkers Nightbreed, hvor han har en regulær birolle.

Selvom Cronenberg som tidligere nævnt hurtigt sprang fra den naturvidenskabelige linie, så har den korte tid på studiet muligvis påvirket ham mere end noget andet. Næsten alle hans film har en videnskabelig vinkel om biologien (og især kødet) der går amok fordi den ikke lader sig styre, og man kan sige at Cronenberg alligevel er blevet en gal videnskabsmand, hvis vanvittige eksperimenter foregår i et filmstudie og ikke i et laboratorie. Og hvis Cronenbergs film er eksperimenter, så har de absolut været en succes, for i modsætning til næsten alle andre horrorinstruktører, så har Cronenberg opnået anerkendelse langt udover kredsen af horrorentusiaster. Hans anerkendelse rækker idag lige fra de mest blodtørstige splatterfans til intellektuelle filmkritikere, og hans navn dukker op i alt fra fotokopierede undergrundsmagasiner til Ph.d afhandlinger.
Forklaringen på anerkendelsen skal måske findes i, at Cronenbergs filmværker er fuldstændig løsrevet fra de politiske dagsordener og sociologiske trends som ellers præger mange film både i dag og i 60'erne hvor Cronenberg fik sin filminteresse. Han er en instruktør af den gamle skole, som finder sin inspiration i litteraturen og ikke andres film, hvilket giver hans film en kvalitet, som rækker langt ud over den umiddelbare underholdningsværdi.

Udvalgt filmografi (kun spillefilm):
Parasitmordene (Shivers) 1975
Blodig galskab (Rabid) 1976
Brændt gummi (Fast Company) 1979
Misfostret (The Brood) 1979
Scanners 1980
Videodrome 1982
The Dead Zone 1983
Fluen (The Fly) 1986
Blodbrødre (Dead Ringers) 1988
Nøgen frokost (Naked Lunch) 1991
Crash 1995
eXsistenz (i produktion)

En komplet filmografi inklusiv reklamer og tv-spots kan findes i Cronenbergs suveræne selvbiografi Cronenberg on Cronenberg fra forlaget Faber & Faber.