Udvidet søgning
DET BRITISKE MARERIDT
The Art of the Nasty

Nigel Wingrove & Marc Morris
166 p. farve, Hardback. Vejl. pris. 130,-
(2009 – FAB Press - 2nd edition) - ISBN: 978-1-903254-57-8
REVIEW af Kristian Roldsgaard Jensen (oktober 2009)

I 1998 udkom Nigel Wingroves og Marc Morris' bog om det britiske filmfænomen ”Video Nastie” med titlen The Art of the Nasty. Bogen blev en pæn succes for de to forfattere, som ramte en nerve hos engelske filmnørder, der ligesom forfatterne stod uforstående over for den ekstreme filmcensur, der blev udøvet i deres hjemland. Nu er bogen så blevet genudgivet i en vanvittig lækker hardbackudgave med et nyt forord af Wingrove og masser af flot cover-art.

Begrebet ”Video Nastie” opstod i 80'ernes England som et resultat af en hetz mod de filmdistributører, der vovede at distribuere horror-film, exploitation-snask og andet sleaze. Frontløberne i kampen mod videokassetterne var det statsledede The Department of Public Procecutions (DPP), der sammen med interesseorganisationer som eksempelvis Mary Whitehouses National Viewers and Listeners Association og dagspressen så det som en moralsk pligt at udrydde enhver form for videovold, obskuriøst sex og andet, der kunne skade ungdommens skrøbelige sind.

Den populistiske kampagne lykkedes, listen over forbudte film voksede støt, og England blev et af de lande i verden med den strengeste filmcensur.

The Art of the Nasty er, ligesom David Kerekes og David Slaters See No Evil - Banned Films and Video Controversy fra 2001, et opslagsværk over de mange film, der i sin tid figurerede på DPP's sorte liste. Men modsat Kerekes og Slaters bog, der primært fokuserer på en analytisk gennemgang af de enkelte filmplots, så har Wingrove og Morris valg at bruge filmenes cover-art som grundlag for deres omfangsrige gennemgang af de mange film. Det er en vanvittig interessant måde at beskrive en periode i britisk filmhistorie, og det er morsomt at se de mange kreative og til tider ret kunstneriske forsøg på at sælge en film på coveret alene.

I bogens første kapitel beskriver forfatterne de 39 film, der i sin tid nåede DPP's liste og dermed blev totalforbudt i England. I de efterfølgende fire kapitler rykker forfatterne gradvist længere ud i periferien ved først at fokusere på de film, som DPP næsten fik dømt (kap. 2) og dernæst på de film, der på mirakuløs vis undgik DPP's skrappe øje (kap. 3) for til sidst at runde herlighederne af med et blik på de film, der af en eller anden grund havnede i gråzonen mellem ”nasty” og acceptabel, og som derfor aldrig blev dømt (kap. 4 & 5). Alt sammen krydret med nørdede opremsninger om forskellige udgaver og kritiske kommentarer fra forfatterne, der bestemt ikke er bange for at kalde en spade for en spade, når de eksempelvis beskriver Andy Millligans Blood Rites (The Ghastly Ones, 1967) som ”A laughable excuse for a gore film”.

Udover et nyt forord og de mange filmomtaler har man, klogt nok, valgt at inkludere det originale forord fra 1998 i den nye udgave af bogen. Begge forord giver en fremragende beskrivelse af det politiske grundlag, der gjorde DPP's magtudøvelse mulig, samtidig med at de samfundsmæssige kræfter beskrives ned til mindste detalje. Eksempelvis har man på hver eneste side i bogen valgt at inkludere en lille faktaboks, der beskriver en bestemt begivenhed i 80'erne. På den måde bliver man som læser konstant tvunget til at sætte filmene ind i en historisk og samfundsmæssig kontekst, hvilket i sidste ende giver en bedre forståelse for, hvordan et land som England kunne ende op med en censur, der kunne ligestilles med censur i diktaturstater.

Nigel Wingrove og Marc Morris er begge kompetente forfattere, der med masser af ironi og kritisk sans formår at beskrive nogle af de mest obskure filmtitler i den moderne filmhistorie. Et glimrende eksempel på Wingroves finurlige måde at formulere sig på ses i det originale forord, hvor forfatteren i et enkelt afsnit opsummerer måden, hvorpå begrebet ”Video Nastie” opstod:

”The Video Nastie brouhaha was slow to start – a comment here, a raised eyebrow there, an article here, a bigger story there, a concerned parent, then a worried councillor, then an article that used the word 'nasty' and then the... video nasty ate my son's brain and raped my wife and murdered my neighbour with an axe and ate their bodies before being tortured to death by crazed vigilantes who were shot to death by drugged-up neo-Nazi police officers who raped my wife... type of stories appeared every day”.

Den slags satirisk humor løber som en blodrød tråd gennem hele bogen, hvilket gør Wingroves og Morris' værk til et yderst underholdende bekendtskab.

The Art of the Nasty
er uden tvivl et must for fans, og ejer man ikke den originale bog (der i øvrigt er en god slat penge værd på ebay) så kan man med stor fornøjelse til gode investere spareskillingerne i denne udgivelse.


Genudgivelsen af Nigel Wingrove og Marc Morris' The Art of the Nasty kan købes hos de fleste velassorterede webbogforhandlere eller hos forlaget FAB Press: www.fabpress.com. Første optrykket kan erhverves på ebay, men så må man også have den store tegnedreng frem.
uncut.dk | 2009 | Layout, tekster og indhold er beskyttet af ophavsretsloven